tirsdag den 29. januar 2013


Navn og nummer

Telefonen er en fantastisk opfindelse, som hjælper os med at få kontakt. I sangen Hallo Hallo synger Lonnie Devantier " men når båndet slutter er der aldrig nogen". Det tema er hørt før og hun er ikke den eneste, der synes, at det ind imellem er lige lovlig svært at komme igennem. Et af mine yndlingsnumre fra mine dage som popdreng var Name and number med gruppen Curiosity killed the Cat. I 1989 blev den brugt som baggundsmusik på mange telefonsvarere. Her er den:   

Curiosity kille the Cat - Name and number (1989) 

Et på år senere tog den amerikanske hiphopgruppe De la Soul sangen til sig og lånte omkvædet. De sagde tak for lån og konsekvensen blev et verdenshit med nummeret Ring ring ring. Den får du her:   

De la soul - Ring ring ring (1991)


Håber at du kunne lide begge udgaver. Det kan være svært at vælge mellem to stilarter, når sangene kan bruges, alt efter hvilket humør og stemning man er i. Hvilken en af dem var din favorit ???



På genhør 

Bjarne 

lørdag den 26. januar 2013


Så ringede telefonen!!!

I denne uge kører vi med et fast tema og ser, hvor variationerne bringer os hen. Telefonen har en plads i musikhistorien. Idag er den jo et redskab som kan bruges til mange spændende ting. Ikke mindst til at lave musik på. 

Forleden dag jeg sad og så Grand Prix, kom jeg til at tænke på de gode gamle dage. Dengang man kun kunne ringe og ikke sende sms'er. I 1990 stillede den 18-årige Lonnie Devantier op med sangen Hallo Hallo. Hun vandt !!! En fantastisk sang, der understøttes af en gigantisk knaldrød telefon i en vigtig rolle. Bemærk hvor mange gange Lonnie knipser i løbet af sangen !! Læg mærke til at danseren Niclas Bendixen også kan den ædle kunst. I får den her: 


Lonnie Devantier-Hallo Hallo (1990)

I 1997. Ikke mange år efter, blev telefontemaet igen relevant. Denne gang
med en mand i forgrunden. Det var Kølig Kaj. Han vandt med sangen Stemmen i mit liv. Sangen er legendarisk, fordi det er den sidste vindersang, der har repræsenteret Danmark på nationalsproget til det internationale Grand Prix. Vi blev nummer 16. Nu skal du bare læne dig tilbage og nyde samspillet mellem Kølig Kaj og kvinden fra nummeroplysningen. Værsgo!!:

            Kølig Kaj - Stemmen i mit liv (1997)


Læg mærke til at der er nyt indlæg, hver dag i denne uge. 

På genhør

Bjarne 

fredag den 25. januar 2013

Da Pachelbels Canon blev til et rocknummer.

Mange har været der. Knallerten står parkeret udenfor huset og inde på værelset står den elektriske guitar, pedalerne og forstærkeren og venter. Nu skal der fyrres op under kedlerne og headbanges til man rummet sveder om kap med lykke og udmattelse. 3-4. Action.

Pachelbels Canon in D har faktisk en særlig plads i YouTube s historie. I 2005 lavede den taiwanske guitarist Jerry C et rockarrangement af værket. Her ser vi det på en den klassiske hjemmevideo. Bemærk at den har været vist over 15 millioner gange. Lyt her: 

Jerry C- Canon rock ( 2005)

Samme år laver den sydkoreanske guitarist Lim Jeong-hyun (Funtwo) en coverversion af Jerry C's arrangement. Han er egentlig studerende, der bor på New Zeeland, som nyder at spille spade hjemme på værelset. Han uploader en hjemmevideo til en koreansk musikside der hedder Mule.co.kr. Bare for at få lidt feedback på sit spil. En anonym person kaldet 'Guitar90' lægger den hurtigt ud på sin egen YouTubekanal med anbefalingen 'This guy iz great' . Og i løbet af kort tid hærger en social mediestorm. Inden længe er videoen herunder blevet set over 100 millioner gange. 


Funtwo - Canon rock (2005)

Videoen var for halvandet år siden blandt de 50 mest sete videoer i YouTubes historie. Pachelbel havde nok aldrig drømt om at hans meditative værk skulle blive et guitarhit med masser af distortion. Idag er der tusindvis af videoer med unge drenge og piger som gerne vil vise hele verden, at de også kan spille Canon rock.

I må selv vurdere om antallet af visninger siger noget om kvaliteten. I må selv vurdere hvem af de to unge gutter ovenover, der spiller bedst. Men en ting er sikkert: hvis først man får bid på de sociale medier, så spredes nyheden som en steppebrand.

På snarligt genhør 

Bjarne 

onsdag den 23. januar 2013

Klassiske komponister låner fra hinanden
- eller også får de bare de samme ideer.



I sidste indlæg hørte vi nærmere på, hvordan Pachelbels Canon har været basis for både rock- og hiphopmusik. 

Denne gang skal vi se nærmere på den klassiske musik. Lyt først godt efter Pachelbels canon i D:


J.C. Pachelbel - Canon in D (1685)

65 år efter Pachelbels musik blev skrevet komponerede Händel dette værk. Det er som om man kan forstille sig at han har siddet og jammet over Pachelbels canon in D og er kommet frem til dette resultat:  


G. F. Händel - Organ Concerto op. 7 no. 5 (1750) 

Händel tænker den mere bombastisk og har da også ændret op bastonerne, så de bevæger sig trinvis nedad. Men i begge kompositioner er det den cykliske basfigur der holder sammen på det hele. Oven på den overstemmer som bringer os op mod skyerne. 2 gode værker med hvert deres eget udtryk.      


Men hvad med Mozart. Måske har vidunderbarnet også siddet og klimtet lidt Pachelbel på hammerklaveret. I hvert fald minder introen til denne sang fra Tryllefløjten ufattelig meget om Pachelbels gamle mesterværk. Her i en engelsk udgave. 
   

W. A. Mozart - Three boys will come (1791) 



God fornøjelse og på genhør 

Bjarne 

søndag den 20. januar 2013

Hele skidtet hænger sammen - Hiphop, Rock og klassisk.

Denne gang skal det handle om et stykke, som jeg første gang hørte for over 20 år siden. Som teenager var jeg altid på pletten når der var Mine glade 60'ere på skærmen. Et afsnit handlede om hovedpersonen Kevin Arnolds klavertimer. Han skulle spille firhændigt med den kvindelige lærer. Det var første gang at Pachelbels - Canon i D fandt mit øre. Dejlig rolig energi.

Lad os lige lytte på den engang :

Johann Christoph Pachelbel - Canon in D (1680)

Nogle år senere var den gal igen, men der hørte jeg Pachelbels Canon i en anden sammenhæng. Rapperen Coolio havde en forkærlighed for klassisk musik i 90'erne og et af hans store hits  C U when you get there bygger slet og ret på det gamle barokværk. Der er klippet og klistret lidt. Beholdt og digtet med.  Men bassen kører hele vejen og læg mærke til strygerne særligt det sidste minut. 


Den kommer her:


Coolio- C U when you get there (Tommy Boy/ Warner Bros. 1997)


Et par år før i 1993 havde de hårde amerikanske drenge fra Aerosmith måske også lyttet til det gamle mesterværk. For prøv en gang at lytte til bassen og strygerne i verset. Det er kun slutningen af sekvensen, der er ændret på både i bassen og strygeroverstemmen.



Den kommer her:

Aerosmith - Cryin (Geffen 1993)

Det er sjovt at Aerosmith bruger Pachelbel som basis. I videoen møder vi en hed, barsk  og "ulykkelig" kærlighedsfortælling. Så gamle byggesten kan bruge til at bygge mangfoldige huse. 

Om et par dage kommer der mere guf om Pachelbels-Canon i D for den er svær at få ud af hovedet når først den har bidt sig fast i øret.



God fornøjelse og på genhør



Bjarne 



onsdag den 16. januar 2013

Fra Lou Reed til Herbie Hancock-
Hiphopperne låner fra alle

Som jeg var inde på i et tidligere indlæg er hiphoppere nogle være tyveknægte. Heldigvis er de nogle fantasifulde nogle af slagsen. De låner nemlig kun det bedste. Det der er værd at låne. Også digter de videre på guldet. Det er da smart!! Og når det gøres med overlæg kan alle jo høre, hvor musikken kommer fra. I dette indlæg skal I da lige have to hapsere mere med i posen.
2 lækre hiphophits baseret på henholdsvis en rock og en jazzklassiker. 

Mange dansegulve flød over i 1993, da de første gang mødte denne sang med gruppen US3.     


 Us3 - Cantaloop(Flip Fantasia) (Blue Note 1993)



Men prøv engang at lytte til denne gamle jazzklassiker. Nummeret er skrevet af pianisten Herbie Hancock. Den svinger skønt. Så er det da ikke så mærkeligt at man får lyst til at lege videre med den, vel ?

Herbie Hancock - Cantaloupe Island  (Blue Note 1964) 


Hvor mange forbinder Lou Reed med Hiphop? Men gruppen A Tribe Called Quest er glade for sangen Walk on the Wild Side. Beatet og bassen har da også en karakteristik vibe som det er svært at glemme, hvis man først har hørt sangen en gang. Først skal vi lytte til Lou Reeds originalversion.  


Lou Reed - Walk on the wild side ( RCA 1972)

Så lytter vi til vi til A Tribe Called Quest. Sangen hedder Can I kick it ? og det tror jeg vist nok at de kan.


 
A Tribe Called Quest - Can I kick it ? ( Jive 1990)



God fornøjelse og på genhør 

Bjarne 

torsdag den 10. januar 2013

Skyd musikåret ind med brus og bobler !!

Det er dejligt med alle de traditioner som melder sig hvert år ved nytårstide. Her har du en lille aktivitet som følger op på, at vi er trådt ind i 2013. Det skal fejres og i Danmark bør vi være stolte af at H.C. Lumbye i 1845 skrev Champagnegaloppen til Tivolis to års fødselsdag.

1. Tal først om nytår og traditioner. Sørg for at komme ind på Champagne. Så ved hvor Lumbyes inspiration kom fra. En del af børnene er hjemme i emnet. De drikker alkoholfri børnechampagne nytårsaften :-)

2. Fortæl børnene at musikken er skrevet til en stor fest og det er derfor at de kan mærke spændingen, der bruser og bobler i kroppen. Lige indtil den store finale. 

3. Spil musikken for dem, og giv dem til opgave at finde ud af, hvor mange propper de kan høre springe i løbet af værket.


Klik på billedet
H. C. LUMBYE - Champagnegaloppen 
                                            

Rigtig godt nytår til alle

Bjarne