søndag den 22. april 2012

Lav jeres egen breakdance serie !!



Jeg haft fået børnene til at lave deres egen danseserie på denne måde. 

Først vises denne klassiske breakdancebattle fra hiphopfilmen Beat Street:

Rock Steady Crew vs. N.Y.City Breakers

Bagefter arbejder I videre efter denne opskrift:

1.Del børnene i grupper.

2 Bed dem lave deres egen danseserie. Bed dem om at lave en historie, som styrer deres koreografi. Det giver dem en ramme, der gør at de lettere kan huske trinene. Og så bliver det federe at se på.

3. Få dem til at øve deres serie, indtil den er god nok til at vise for resten af klassen.

Du kan bruge musikken fra filmen. Ellers virker det godt at bruge min sang Så'n er det!!. Den kan du finde på dette link: www.myspace.com/gomorgengiraffer. Den er god, fordi børnene samtidig hurtigt kan lære sangen. Den er let og svedig på samme tid. Og så er det nemt at lave en optræden, hvor I kombinerer dans, rap og sang. Lige til at gå til.

Hvis I gerne vil i dybden med breakdance skal I søge på youtube efter nemme breakdancemoves, som børnene kan lære. Prøv at finde instruktionsvideoer til trin som Top rock, Six stepBaby freeze, Back spin, Kneeglide og Uprock

God fornøjelse :-)   

onsdag den 11. april 2012

Det er sjovt at lære noder!!!

Her et lille tip til når du skal lære dine elever nodenavnene.

1.  Børnene tegner nodelinierne på et stykke papir.
2.  De skriver noder på linierne fra c til c.
       Husk!!! De skal skrive de rigtige tonenavne under noderne!!
3.  Børnene laver en huskeremse.


Jeg blev overrasket over, hvor hurtigt børnene i 3. klasse kunne genkende tonerne efter en enkelt lektion. "Hvordan kan det være at I er så gode"?? "Er der nogen som har lært jer det før"?? spurgte jeg. "Næh, vi bruger bare vores egen huskeremse!!", sagde et par af børnene.

De synes opgaven er sjov, hvis deres remse må være det rene vrøvl. Her er et par stykker fra 3. b:

C, dér er familien Guld alle hoster citroner.

Citronen, der er fra Gistrup angreb Hans Christian.

C, det er fedt gamle Anne, helt cool!!!


God fornøjelse

Bjarne

tirsdag den 3. april 2012

Skriv digte til fantastisk musik!!

Her er en anderledes og skøn opgave til dine elever, når I skal arbejde med værkforståelse. Den skærper børnenes evne til at sætte ord på de billeder som musikken skaber i deres hoveder. Morgenstemning af Grieg er guld værd i den sammenhæng. Ordene kommer let til børnene.




Brug f.eks denne herlige indspilning selvfølgelig uden billede :-)


Nu skal I igang med at digte. Opgaveformen kan bruges fra 3. klasse.

Arbejd udfra denne forskrift: 

1. Spil musikken for børnene 2 gange. De skriver alle de umiddelbare billeder ned de får på nethinden når de hører musikken.
Fokuser på navneord ( Heste, slot, svane, vind etc)

2. Nu skal de gøre deres ord aktive eller sætte dem ind i en sammenhæng .
f.eks. Et slot i Tyskland, jeg ser heste løber , og så kommer en sort svane og flyver i vinden.

3. Nu skal de fjerne alle de ord som ikke fortæller noget, så der er et skarpt digt tilbage.

Et slot i Tyskland
Heste løber
en sort svane flyver i vinden

------------------------------------------------------------------------------
Jeg har valgt nogle digte ud skrevet af 3 børn i 3.klasse til Morgenstemning en efterårsdag i september.



I skoven er der en regnbue
Byen er et dejligt sted
Fuglesang
På toppen er solen
I skoven er der blomster
På ferie i nærheden af byen
Ibrahim 3.a.
  
Skov med lys i
Masser af blomster
Fugle taler:  pip pip
Små drenge leger i skoven
Et slot på en bakke
Fri for evigt !!

Halfdan 3.a




Nogle af pigerne skriver mere rapporterende , men det giver også flotte stemninger og betragninger fremkaldt af den skønne musik.

Fuglene flyver højt på himlen og varmer de små runde æg
For mig er året vinter der skifter til sommer
som den onde der går og den gode der kommer
Sommer er en dejlig gave som vi er glade for
28, 29, 30 er temperaturen i Danmark
Hver gang den kommer

Lea 3.b.


Slut det hele af med trykke værkerne i en digtsamling som børnene sælger til deres forældre. Det kan give en god dag med dejlige penge til klassekassen :-) 

God fornøjelse!!!