søndag den 30. august 2015

Ka' vi ikke bare spille ?
- Hvorfor skal vi have musik i skolen ? 

Med de nye Fælles Mål er der kommet mere fokus på, hvad børnene skal lære i fagene. Det gælder også musik. Nogle mener at den individuelle vinkel fjernes det som det virkelig handler om. Nemlig fællesskabet. Andre synes, at det er  godt for musikfagets status. Det er ikke er underholdning, men undervisning hvor børnene lærer meget mere end at synge, lege og hygge sig sammen når musikken spiller. Hvad synes du ? 

Personligt er jeg glad for at mange flere er begyndt at synes noget om, hvad musikfaget skal kunne. Jeg synes, at der i for lang tid mest har været debat om hvor dårlige musikkompetencer lærerne har idag. Hvis vi skal lave det store ryk, tror jeg at det er vigtigt at se på selve indholdet. For hvad er det for et produkt der skal komme ud af besværet ? Hvad skal de kunne ? Hvordan skal de lære det ? 

Jeg har fundet en videofilm på Youtube, som sætte mange tanker i gang hos mig. Jeg ville finde ud af hvor gamle børnene skulle være for at kunne klare sig på et instrument. Jeg faldt over denne film med Tommy på 6 år der spiller 


Tommy spiller Bach præludium BWV 927

Det klarer han meget flot ikke. Det er vist som om der ikke er musiktimer nok hvis vi skal nå hans niveau som 6 årig når børnene forlader skolen. Idag har vi jo et bredt musikfag. Børnene skal beskæftig sig med de 3 hovedområder. Musikudøvelse, Musikalsk skaben og musikforståelse. Det er sådan faget er i dag. Hvis vi tage udgangspunkt i 3.-4. klasse ser billedet sådan ud. 

Klik på billedet for stor udgave

musikudøvelse skal børnene opnå færdigheder og viden om
  • sangrepertoire
  • sangteknik
  • fællesdans
  • spil  

musikalsk skaben skal børnene opnå færdigheder og viden om 
  • Lydformning
  • Komposition
  • Improvisation 
  • Bevægelse 

musikforståelse skal børnene opnå færdigheder og viden om 
  • Musikoplevelse
  • Instrumentkenskab
  • Analyse 
  • Musikhistorie

Faget favner bredt og det kræver at man er rustet til opgaven som lærer. Jeg har flere gange mødt lærere der med sved på panden siger: Kan vi ikke bare spille ? 

Jeg kan lige så godt indrømme at jeg er meget glad for at fagets indhold er så bredt. For der er mange formål med undervisningen som i samspil giver en god musikalsk dannelse for børnene i skolen. Her nævnes bare 3. Du er velkommen til at fortælle mig nogle af dem jeg har glemt. 

  • Fællessangsdelen er en vigtig led i børnenes kulturelle dannelse. Med mange typer af sange formidles vores kultur. Både som den er idag og som den var engang. 
  • I musikfaget kan mange af børnene møde musik og få musikalske oplevelser, som de ellers ikke ville blive præsenteret for.  
  • I musikfaget kan børnene lære at skabe deres egne musikalske udtryk og på den måde få erfaringer med tilgange til verden som kan styrke deres identitetsdannelse. Samtidig kan den skabende og eksperimenterende tilgang styrke deres evner til at arbejde innovativt. Jeg er fortaler for at børnene både prøver at skrive hiphop og moderne klassisk kompositionsmusik. 
Som du har kunnet læse udfordrer fagets mål idag dem, der har det snævre blik og som gerne vil have et mere skarpt sigte med musikfaget. Det er tydeligt, at man ikke kan komme rundt om hele faget ved kun at fokusere på:  

  • Rocksammespil 
  • At synge sange fra den danske sangskat 
  • At børnene skal skrive sine egne sange om at være barn
  • At lytte til klassisk musik og høre om alle de store komponister 
Jeg vil blive utrolig glad, hvis du vil komme med dit bud på: Hvorfor vi skal have musik i skolen? Du kan evt svare på: Hvad er formålet ? Hvad skal de lære ? Skriv gerne en kommentar her på siden.

Håber at høre fra dig  
Bjarne 




   


onsdag den 19. august 2015

Volapyk er street !!

Hiphop kan virkelig noget med børn. Der er masser energi og attitude i musikken. Både drengene og pigerne vil gerne være med på beatet og vise at de har tjek på stilen. For mange børn er der bare hul igennem, når der er hiphop i musiktimerne. For endelig er det deres musik vi skal synge, siger de. Men for nogle børn er det ikke lige til at få gang i attituden, selvom de er meget motiverede. Men bare rolig det er der råd for. Jeg har opdaget en metode som er suveræn både de skal skrive deres egen sang og når de skal lede efter attituden. Svaret er volapyk. 

Det virker. Min inspiration har været hiphop-trioen ikscheltaschel. Rapperne i bandet har selv opfundet sangsproget kaldet Iks. Det er et sofistikeret form for volapyk som ikke skal forstås men alligevel giver mening. Det er nemlig lige det det handler om: fortæl historien med attitude så skal modtageren nok forstå hvad skidtet handler om. Volapyk er utrolig sjovt. Bemærk også hostesoloen ved 2:03. Glæd dig. Her kan du høre deres sang Putuni 



I dagens aktivitet skal børnene skrive deres egen sang. Kan med får ændringer bruges på alle klassetrin, men er særlig tænkt fra 3. klasse og opefter. Se bare færdighedsmålet hentet fra Musikalsk Skaben i 3.-4.klasse: 

Eleven kan skabe musik med udgangspunkt i rytme, sprog og stemmebrug

Her kommer aktiviteten 

1. Spil sangen Putuni for børnene. Tal med dem om sproget i sangen. Ved de hvilket sprog de synger på ? Hvilket land er de fra ? Fortæl dem at det hele bare er volapyk. Hvad tror de sangen handler om ? Hvad betyder Putuni ?    
2. Del børnene i grupper. Højest 4 i hver.
3. Fortæl børnene at de skal skrive en sang om at være en hiphopper som har styr på det hele. Dejlig tilbagelænet. De skal skrive til dette beat fra min udgivele Helt Klart : Tryk her så kommer beatet


4. Spil beatet i ring. Få børnene til at finde deres eget flow, ved at eksperimentere med deres eget volapyksproget over beatet. Det virker godt hvis gruppen kan lave et omkvæd og de kan have små solovers. Evt to og to. 
Det virker også godt at bruge dubs, som er hiphopkor hvor resten af gruppen understeger rapperens tekst ved at råbe med.
5. Lad dem øve sig og evt skriv teksten ned. 
6. Lad børnene vise sangene for hinanden. Hvis I fx arbejder med denne opgave over 2 dobbelttimer kan også inddrage udklædning. Træningstøj, kasketter, hættetrøjer og meget mere. 
7. Lav evt små mobiloptagelser når de optræder. 


God fornøjelse - Kritsj Ferhelen!!

Bjarne 

  



tirsdag den 18. august 2015

Alvorlig musik er også sjovt  

Det absolutte klassiske hovedværk i min musikundervisning er: 1. sats i Beethovens skæbnefymfoni. Ikke kun er den virkelig godt komponeret, men den har også en helt direkte appel til børnene. Efter at jeg en dag havde fortalt børnene i indskolingen om værket til en morgensamling, kom moren til Sebastian fra 0. klasse og sagde at hun havde haft en særlig oplevelse dagen før. På et tidspunkt om aftenen var Sebastian gået til klaveret. Hun blev glad, for han havde aldrig før været interesseret i at spille. Pludselig begyndte han at hamre voldsomt og intenst i tangenterne. Hun spurgte ham, om hvad han egentlig lavede. Jeg spiller Beethoven, sagde han. Den gamle mester kan noget med børn. 

I andre indlæg her på bloggen kan du læse om, hvordan jeg har brugt satsen i forbindelse med musiklytning, dirigenttræning med Bernstein og Karajan og til discodans 


Den aktivitet jeg vil foreslå handler om at fortolke musikken. Børnene er vilde med musik som sætter tankerne og ikke mindst fantasien igang. Tænk bare på Griegs I Dovregrubbens hal. Lynhurtigt bliver musikken gjort til deres egen og det er dem, som er formidlerne at historien. De kan høre den i musikken. Det sjove er at denne samme musik kan indeholde mange forskellige historier, der alle sammen virker som den ægte og den virkelige for børnene. Selv meget alvorlig musik som Skæbnesymfonien kan få smilet, grinet og iderigdommen frem hos dem. Fordi den giver dem mulighed for at komme ud med historien. Jeg har flere gange set de roligste børn blive ekspressive og modige. Musikken giver dem en chance overskride sig selv.   

Når I skal lave aktiviteten virker det ofte godt, hvis I har spillet musikken for dem gangen før. Så er den plantet og arbejder hos dem. Husk for øvrigt altid at gøre det muligt for børnene finde musikken når de kommer hjem. YouTube er en gave, for pludselig kan de også høre den skønne musik fra undervisningen derhjemme. Aktiviteten kan med fordel forløbe sådan evt over en dobbelttime eller to enkelttimer.

1. Spil værket for dem. Koncentrer jer kun om begyndelsen af satsen til 2:05.
 


2. Børnene skal nu lave en dramatisering af musikken. Del børnene i grupper med højest 4 børn i hver. 

3. Fortæl børnene at de skal lave en dramatisering af de 2 minutter i beethovens musik. Lad dem høre musikken en del gange og mens musikken spiller noterer de hvilket drama de kan høre i musikken. Er der en klart billede de kan se for sig ? Et handlingsforløb ? Hvad er der på spil ? Er det en konflikt ? Er der en hovedperson og en modstander ? Personificeringen gør det nemt at være kreativ for mange børn. Men der er flere tolkningsmuligheder hvis opgaven  er lidt mere åben. Indskrænk evt mulighederne hvis de ikke kan vælge.
Jeg har set børn lave:
- En tyv der er på rov i et hus med en far og en mor og en politimand
- 3 børn der byggede et tårn med træbrikker i takt til musikken
- En vampyr der vågnede op af kisten og skulle ud at finde blod
- 4 drenge der dansede en ekspressiv ballet til en pianist

4. I nogle klasser er det sværere at bryde isen og få dem til at finde modet frem til at skabe sig til den alvorlige musik. Denne film kan inspirere og hjælpe dem på vej. Filmen er altid et kik hver for alle voksne og børn. God humor fra 1950'erne :-)



5. Lad børnene øve sig så de kender forløbet og rollefordelingen i gruppen godt og udenad. De kan evt tegne en tidslinie for at huske forløbet. 

6. Lad børnene vise deres 2 minutter lange Beethoven fortolkning for hinanden. 

God fornøjelse 

mandag den 17. august 2015

Musik er en leg !!

Jeg har flere gange oplevet, at der virkelig kommer gang i børnenes udtryk, når legen går foran undervisningen. Pointen er at der kan komme god undervisning ud af at få børnene til at glemme, hvad de er i gang med at lave. Inden jeg skriver mere om de aktiviteter jeg vil foreslå idag, skal I se en filmstump fra The Tonight Show starring Jimmy Fallon. Her har han Jamie Foxx på besøg og de skal lege med en tur i Den musikalske udtryksgenerator. 
  


Forslag til undervisning 
Ligesom i filmstumpen skal eleverne nu lege med udtryksgeneratoren. 
1. Vælg en række sange som børnene i klassen kender godt. Skriv sangene på sedler og læg dem i skål nummer 1.  
2. Vælg en række artister som børnene kender fx Medina, Rasmus Seebach, Bamse og Kylling, Kesi, Christopher. I kan evt vælge typer i stedet for hiphopper, balletpige, proffessor, gammel dame, lærer, sur billist, pædagog. Skriv dem på sedler og put dem i skål nummer 2.
3. Den/de første elev(er) der skal på trækker en seddel fra hver skål. Og opfører sangen improviseret. I kan evt skyde teksten op på smartboardet så de kan læne sig op af den.

Legen kan varieres på følgende måder. 
1. Hvem er det der synger ? 
I skriver alle klassens sangtitler ned. Dem der skal på skal nu fremføre dem som en artist som de selv vælger. Klassen skal gætte hvem det er har kun sange
2. Freestylekomposition udfra artist.
Eleverne trækker en kunstner, som de skal udtrykke. De skal lave deres egen fortolkning af dem. Det er vigtigt at de ikke bare synger en sang med dem de kender. De skal vise deres udgave af dem. De kan gestikulere som dem, evt synge små bidder fra forskellige sange de kender med dem, finde på egen tekst til eller opfinde helt nye sange som kunstneren ikke har lavet endnu. Hold det forholdsvis kort!!

Rollespil er en fantastisk ibsbryder som kan få børnene på banen. Det er nogen gange meget lettere at være kreativ, når man ikke bare skal være sig selv. At man må dække sig ind under en leg eller at man er en anden, gør at man har noget at improvisere udfra. I legens form er alt tilladt. Det kan vise masser af attitude, være blide og hårde. De kan frasere, eksperimentere med alle de udtryk de har i sig. Jeg oplever, at denne type leg er med til at styrke deres evne til at improvisere. En leg som er fuld af ny musik, gammel musik i nye klæder og børn som tager ansvar for, at det er dem der skaber musikken i rummet. 

God fornøjelse
Bjarne 



   


søndag den 16. august 2015


Musik er sjovt!!
Musik er et seriøst fag, hvor undervisningen skal foregår i en ramme med målsætninger og videns- og færdighedsmål som i alle andre fag i skolen. Der skal læres noget. Børnene er der jo ikke kun for at komme glade hjem. Alleligevel har jeg oplevet at musik kan noget ganske særligt i skolen. Musik kan nemlig tale direkte til de umiddelbare følelser.  Det er fantastisk at se børnenes at reaktioner på det de bliver præsenteret for. Men de umiddelbare følelser er jo også svære at kontrollere. Personligt tror jeg at en af de største udfordringer som musiklærer ligger her. Hvad skal børnene gøre ved kroppen, når den vil danse ? Hvordan skal de huske at synge med, når teksten er så sjov at man ikke kan stoppe med at grine ? Når "musikken" vil børnene noget er det jo lærerens fornemmeste opgave at opfatte det. Så der kan altså nemt opstå en skisma mellem lærerens disciplinerende tiltag og børnenes glæde ved musikken. Men her forsøger jeg at stille skarpt på en aktivitet som bruger humoren, men som et vigtigt legende element i undervisningen.   

Filmen nedenunder vækker glæde hos mine klasser gang på gang. Musikken kredser om en lejlighed, som får besøg af seks percussionister. Børnene bliver hurtigt draget ind i en verden, hvor de oplever at det kunne ske hjemme hos dem selv. Jeg vil foreslå at I bruger filmen til at iværksætte skabende musikalske aktiviteter med børnene. Der er stof til nogle dobbeltimer evt mere alt efter, hvor meget I går i dybden. 



1.undervisningsgang
1. Se fimlen 
2. Tal med børnene om hvilke typer klangkilder musikerne bruger. Er der forskel på dem ? Hvad er godt ved henholdsvis de akustiske og de elektriske ? I hvilket rum synes de musikken fungerer bedst ? 
3. Giv børnene lektier for. De skal hjem på værelset og finde ting der har en god lyd. Næste gang i har musik skal de medbringe mindst en ting. Tingene skal bruges til at lave værket "Børneværelset"

2.undervisningsgang
1. Børnene medbringer der ting
2. Børnene deles i grupper på op til 4 børn i hver
3. Børnene finder ud af hvilke lyde de har til rådighed i gruppen
4. Gruppen vælger enten at lave en rytmisk komposition som i videoen. Eller at lave en musikalsk fortælling hvor lydene formidler historien.
5. Der komponeres. Husk at lade børnene notere deres kompositioner udfra egen notationsform og lad dem optage kompositionerne på deres mobiler.

3.undervisningsgang
1. Værkerne øves
2. Børnene viser værkerne "Børneværelset" for hinanden 
3. Værkerne optages og foreviges med endelig notation. Gem dem i børnenes portefoliemapper, hvis I bruger det. 


God fornøjelse og husk at lave nogle fede stompkompositioner  

Bjarne 



søndag den 9. august 2015

Første skoledag - Musik - Hurraaaaaaa!!!

Velkommen tilbage fra ferie. I dette indlæg vil jeg koncentrere mig om aktiviteter som er gode at lave med de mindste. Særligt 1. klasserne som både skal finde på plads i skolen og som skal lære at have musik. Aktiviteterne kan selvfølgelig bruges hele året af alle, men de har gjort min opstart med 1.klasse til en leg. 

Skomagerdreng er et stort hit. 
Det er en nem dans som også er meget nem at spille til. Noget af det gode ved dans er det kan åbne for nye relationer. For når børnene først har danset med hinanden, har de en oplevelse sammen, som kan give grobund for gode frikvarterer. I min version nedenunder udvides sanglegen så børnene har lyst til at danse længe og med stor indlevelse. Der er ikke fokus på hvem man vil danse med. Legen gør at alle danser med alle :-) 

0. Giv børnene numre. skiftevis 1 og 2
1.Dan makkerpar.
2.I hvert makkerpar du udnævner du en 1'er og en 2'er. 
3.Lav sanglegen en gang
4.Nu bliver 1'erne stående. 2'erne går hen til den næste 1'er med uret.

For at lette processen skal du lade 1'erne være hund. Når sangen er færdig sætter de sig ned på knæ og 2'erne kan nemt se hvor de skal gå hen. Alternativt kan du give 1'erne farvede bånd på. Men det er sjovere at være hund. 
5.Lav sanglegen med den nye makker.
6.Lav sanglegen indtil børnene er tilbage hos den makker de begyndte med.

Det er vigtigt at du holder tempoet oppe, så børnene hurtigt kan komme igang med at danse med en ny makker. Læg evt en spændingsakkord mens de skal bytte. Det styrker flow og fokus hos de små. Det giver en skøn variation, hvis du veksler lidt i udgaverne. En ekstra hurtig, en meget langsom, en med musestemmer og stærk mands udgave. I kan jo selv finde på flere. 

Det er lige til. Alle børn får danset med mange forskellige fra klassen. Det styrker fælleskabet og så er det sjovt :-)


Går giraffer i skole ??

Hvert år synger jeg Go'morgen giraffer med 1. klasserne og indskolingen i de første. Det gode ved Stinas tekst er, at den handler om selve kernen i et barns liv. Man står op, man går hen til skolen, man er på skolen, timen er slut og man skal i seng og sove. Det er sjovt, at det er giraffer den handler. Giraffernes skole minder nemlig på en prik om børnenes skole. Så er der grundlag for at snakke om girafsprog og om hvordan det skal være at være barn i en god skole. Der er mange aktiviteter man kan lave til sangen, som både er sjove og sender børnene rundt i fælles mål . Du kan finde og lave dem alle til versionen i Bjarnes bedste. Lyt nedenunder

1. syng svarkor omkvæd

2. syng vers med fagter som børnene selv er med til at lave
3. syng mi-fa-so-stemmer i alle mellemspil
4. spil melodispil i alle mellemspil. Lad evt 1. klasserne kun spille melodistumpen fra de to første takter: E-F-G
5. I klarinet solostykket har børnene fritkvarter og bevæger sig legende og frit i lokalet. Hvis i spiller er det fedt at lade børnene improvisere i dette stykke. fx over tonerne c-d-e-g
6. Syng svarkor i outro

Hør sangne Go'morgen giraffer fra Bjarnes bedste


Hvor bo du ?? Her bor jeg!!


At begynde i 1. klasse er en stor dag for de små. Men det er jo faktisk også en udfordring for lærerne. Børnene er jo nye. Man skal selvfølgelig lære deres navne, men også alt det der gør børnene til dem de er. Jeg har oplevet, at sangen Her bor jeg af Lotte Kærså kan noget særligt. For når man spørger børnene, hvor de bor bliver man hurtigt inviteret indenfor. Børnene er altid glade for at synge sangen og vil lave fagterne som vi bruger i klassen. Men for mig har den også været en vigtig isbryder, som har skabt en relation til børnene. Jeg har brugt sangen sammen med de andre lærere på årgangen og i Dansk har børnene lavet familieportrætter og en lille bog der fortæller om dem selv, deres hjem og familie.   


Jeg håber, at I får en god skolestart som giver mod på masser af skøn undervisning og gode musiktimer i skoleåret 2015/2016. Nyd sommeren. Jeg håber, at det må føles som i Griegs Morgenstemning. Den tager kegler, hver gang. 








fredag den 7. august 2015

Hørte Deep Purple Beethoven i øveren ???




For nogle uger siden lovede jeg jer bonusinfo om rockmusikken og Beethoven. Det kom bag på mig at et af de allerstørste guitarhits nogensinde er dybt inspireret af Skæbnesymfonien. Her under kan du høre Ritcie Blackmore fortælle hvordan Smoke on the water er blevet til, han skylder den gamle mester mange penge, som han siger. Han tilstår og takker for inspirationen. Bemærk for øvrigt movember-overskægget.

Men der er også andre af de store der er glade for gode gamle Ludwig. Guitarvirtuosen Steve Vai har spillet hele satsen for orkester og forvrænget el-guitar. Den kan du høre her.







Steve Vai kan også godt lide Europasangen- eller Beethovens Ode to joy. Den spiller han her i sin egen udgave af sammen med Brian May fra Queen. Bemærk at de har næsten lige så flot hår som mesteren selv.