Vinteren er over os

Idag må jeg konstatere at mit efterårstøj ikke er varmt nok længere. Vinteren er over os. Det har vi kommet i møde for nogle uger siden, ved at tage emnet op til morgensamlingen på min skole. Børnene i indskolingen har sunget sangen Vinter er nær. Det er en nem sang som klinger flot til alderstrinet. Til jer der ikke kender den får i først melodien her i en singbackversion:


Hør Vinter er nær på dette link

Teksten lyder sådan her:

                                                                                                                    Tekst og musik: Klaus Brinch
Vinter er nær ,buske og træer
gulnes ved kuldens komme
blade og løv, hvirvles som støv
sommerens tid er omme

Høst er i hus, spurve og mus
finder på markerne føde
fugle på træk, drager nu væk
flyver en sommer i møde

Jagten går ind, hastigt en hind
flygter for jægerens kugle
Solen går ned, skoven får fred
Ræven forlader sin hule


Det giver altid sangene et ekstra perspektiv, hvis ord og toner kan bakkes op af billeder. Derfor bruger jeg ofte film til at inspirere og give børnene et klarere billede af stemningerne i sangene. Jeg fandt en fantastisk filmklip på nettet med en ræv der ude at led efter mad i den kolde vinter. Det stod i en uge som et klart billede for dem, som ræven i teksten der forlader hulen. I klippet skal den røde ræv finde mus i den dybe sne. Der sker der noget ganske magisk, børnene kan finde på at bede dig om at afspille mange gange.

I filmklippet bliver der speaket på engelsk. Jeg tolkede henover. Fortalte de udvalgte detaljer der gjorde børnene interesserede. De kan nemlig ikke nå at opfange og reflektere over alle detaljer. Så vælg det vigtigste ud. På forhånd havde jeg fortalt dem om rævens jagtmetoder og jeg havde forsøgt at plante nysgerrighed med et par spørgsmål som styrede deres observationer. De fik til opgave at finde ud af hvilken sans den brugte. 

I den uge sang vi Vinter er nær hver morgen og vi så også film om oddere, hjorte og ulve. Om morgenen inden samling kørte dette rolige værk i baggrunden når de kom og satte sig klar. Så var vinteren ligesom på plads. Der er masser af vinter og sne i Arvo Pärts musik. Prøv bare at høre:  

Arvo Pärt-Spiegel im spiegel

Langsomt i den hvide sne og i den rolige stemning ser vi den hoppende ræv dukke op igen. Det er magisk, hvad Youtube kan når det kommer til undervisning. 

God fornøjelse

Bjarne  

Gode grunde til mere hiphop i skolen

5. Det styrker børnenes sproglige variation og poesi 

Forskellige musikgenrer kan noget forskelligt !! Hvor popmusikken har det med at kredse om nære kærlighedsfortællinger, er der ofte meget mere saft i rapteksterne. Hovedhistorierne repræsenterer livet i bredere perspektiv og rapperens tekster betoner, bidder og rør ofte langt dybere. Hvor popmusikken kan tilbyder historier fortalt i spiselige klicheer, stiller hiphopmusikken tekster til rådighed med nyt sprog, nye pointer og ny måder at fortælle det almene på. Som dansk- og musiklærer er der i den grad mulighed for at inspirere børnene til at lege med rytmikken og sproget med rap. Med hiphoppen som ramme kan de lave tekster som udfordrer dem kreativt og udvikler deres sprog. 

Vi skal se nærmere på et par eksempler med bredde i emnevalg og udtryk.     

Først skal du høre historen om København og Nørrebro fortalt af Spow ft. Mund de Carlo. I sangen Når hun er helt nøgen bliver der virkelig gået til stålet. Bemærk hvordan man let og elegant bliver ført videre i historien. Teksten glider både i et intenst og rytmisk flow hvor man får serveret den ene punchline efter den anden.

    

SPOW ft. Mund de Carlo - Når hun er helt nøgen 

Videre til en ældre historie fra 2005 fortalt af Ataf. Produktionen i denne sang har en noget mere poppet klang. Det skal man ikke lade sig snyde af. Indholdet kredser om hustruvold og følelserne hos en kvinde som bliver slået. Ataf henter inspirationen til sine tekster fra sit eget liv. For som han slutter sin tekst af med: 

For hendes kamp har været stor

det har sat sine spor

Jeg er hendes førstefødte hun er min mor !

Hør hele sangen her: 

Ataf - Min sommerfugl

Jooks leverer i den næste sang en tekst som er et godt eksempel på at selvrefleksion og samfundskritik ofte er en del af rappernes skarpe skud i fyldepennen. Det hårde sprog og attitude bliver ikke altid brugt til at være et skarn og til at spille smart: 

centrum i min egen verden

egocentreret, 

de siger jeg født heldig, 

jeg født fuckin’ utaknemlig 

iklædt guld og Fendi 

Det er selvfølgelig altid op til jer som lærere at finde ud af at tackle sproget. Sangen indeholder gloser som vi forsøger at bekæmpe i skolegården. Er det en baggårdspoets mulighed for at udtrykke desperation og smerte. Eller er det en gadedreng der bare bander og råber af alle ?

Jooks-Priviligeret 

Indimellem møder man musik med så med multikreativt på spil, at mening og med ophæves. Der er så meget i gang at sproget og virkeligheden opløses. Lad Malk de Koijns sang Klap din hoddok tale for sig selv. 

Malk de Koijn - Klap din hoddok (Mand bider hund)

Håber at du nød musikken 

Bjarne 

Gode grunde til mere hiphop i skolen

4. Det skaber grobund for integration

Der er flere sociologiske studier der påviser positve effekter ved hiphopkulturen, særligt for de tosprogede og de utilpassede. Sociologerne Sune Qvotrup og Kirsten Hviid konkluderer i artiklen Perkerrap, ghettostøj og socialt arbejde om hiphopmusikken:

• At den kan formidle kontakten til grupper, som ellers virker utilnærmelige, men behøver hjælp og omsorg.
• At den hjælper de unge til at prioritere deres tid, så de får travl med at øve rim og flow frem for at lave ballade.
• At musikken bidrager til succesoplevelser og dermed øget selvværd.
• At tekstforfatningen får de unge til at reflektere over deres tilværelse med alt, det måtte indebære af forskelsbehandling, etnicitet, fremtid og fejltagelser. 

Et godt eksempel er gruppen Flækkers Crew som huserede på Nørrebro i København. De har været med i projektet Bazar Music. Flækkers Crew har gode erfaringer med at skrive sig gennem deres oplevelser som unge i en kultur, hvor de ikke altid føler sig hjemme. De kan fortælle deres historie på dansk. Engagere sig i at lave musik, lege med sproget og være sammen om noget med vennerne. Det handler ikke kun om at blive klogere, men om at have et modtræk til kriminalitet og modløshed. Musikken bliver måske aldrig deres levevej. Men for en tid bliver det deres mulighed for at fortælle om den vej deres liv går og hvor de vil hen. Se filmen om Flækkers Crew på linket her nedenunder. (brug uni-login)

http://www.dr.dk/skole/Dansk/hip_hop/Dansk_hip_hop/flaekkerscrew.htm  

      

Historien om livet på Nørrebro bliver fortalt gennem et beat og en mikrofon

Gode grunde til mere hiphop i skolen

3. Det er et tværfagligt slaraffenland

Det ligger indlejret i hiphopkulturen at tænke bredt. Kulturen har 4 udtryksformer som fungerer side om side. Rappen som er den sproglige kommunikationsform. Rapperen bruger rimene og mikrofonen til at fortælle om sig selv og sine oplevelser. Det handler om lige dele identitet og attitude. Graffitien er den figurative kommunikationsform, hvor hiphopperne udtrykker sig i billeder og beskriver verden set med tegnerens og malerens øjne. Dj'ing er den musikalske kommunikationsform. Det handler om at kunne sætte et beat sammen, hvor rytmerne og mixet fortæller en historien som dj'en ser det. Breakdance er den kropslige kommunikationsform hvor danserne indtager gulvet og viser alle de tricks de kan. Fælles for de 4 elementer er at det kræver øvelse at mestre dem. Man kan dyste i dem og det giver respekt i gruppen hvis man kan noget. Kulturens grundlægger Dj Afrika Bambaataa vigtigste pointe var at battles i de 4 elementer åbnede op for at hiphopperne kunne fordybe sig i noget der betød noget for dem og på den måde kæmpe sig ud af slummen. De fik en grund til at arbejde på at bliver klogere, dygtigere og bedre. Derfor opererede han med det vigtige 5 element: Viden 

Det passer efter min mening ganske godt til skoleverdenen, da de fleste børn er nødt til at stramme sig an, hvis de skal blive dygtige og gøre sig bemærket i gruppen. Den attitude som vi møder i kulturen kan både bruges bogstaveligt, men også som en rolle børnene kan tage på sig i og udenfor undervisningen. Det er fedt for de søde piger og de bløde drenge at street og pågående, når de rapper og danser. Det er fantastisk for de hårde drenge og piger at finde en ramme hvor der er plads til at fortælle deres historie i et sprog som kan rumme deres kant og attitude.  

Graffiti er idag en accepteret kunstretning

 der rammer plet når udøverne har mulighed for at gå i detaljen med udtrykket

Flere gode grunde på vej 

Bjarne

Gode grunde til mere hiphop i skolen.

1. Der er fokus på sproget

Det er helt umuligt at komme udenom, at hiphopmusikken er ordenes musikgenre. Rappernes værktøj er netop rimene, rytmikken, tekstindholdet og fortællingen. De mange ord gør, at rapperen er nødt til at have noget at sige. Ellers gentager han bare sig selv. Det passer jo som fod i hose til skolen, hvor børnene med genren kan udvikle deres lyriske og rytmiske evner mens de er oppe på beatet og har det sjovt. Udfordringen for skolen er at finde emner, der er relevante for børnene. Mange lærere tager afstand fra genren, fordi de mener at voksne rappere fortæller historier i et sprog som ikke passer til børnenes sarte ører. Det er en ærgerligt, fordi genrens musikalske urkraft i den grad taler meget direkte til børnene. Det oplagt at sætte børnene til at arbejde med at skrive egne tekster der tager udgangspunkt i deres liv og forestillingsverden. Giv dem et beat og et emne som de kan forstå, så vil der blive åbnet op for sproget og udtrykket med raketfart. Emner som venskab, mobning, kærlighed, drømme, mit land, min by, fremtiden og hvem er jeg er alle emner som der kan komme fantastiske tekster ud af.    

Her en sangen Black power med Per Vers, der handler om sort kaffe

2. Genren nebryder skodderne mellem skole og hjem

For mig er skolen helt fantastisk når den evner at møde børnene med opgaver og indhold som får dem til at glemme at de går i skole. På bedste buddhistiske vis kan de blive et med det de gør. Skriver historier om det de ser, det de oplever, om deres nabolag, deres famile og dem selv. De kan være fluen på væggen til virkeligheden og hele tiden blive mere opmærksomme, eftertænksomme. Gøres det rigtigt kan genren være med til at gøre udvikle deres refleksionsevner, fortælleglæde og i høj grad ordforråd. Så som lærer er det en vigtig kompetence at kunne præsentere børnene for den farlige cocktail: et fedt beat, et papir, en blyant og en rimordbog. Det bør både dansk- og musiklærere kaste sig ud i. I bliver ikke skuffede. 

Virkeligheden Sangen Fluen på væggen med UFO og Yepha

Flere gode grunde er venter om hjørnet

Bjarne 

Hvordan skriver man en fedt rapnummer 

Sangskrivning er en svær kunst. Man sidder ensom i et lille rum og venter på at noget genialt skal dukke op. Stor kunst eller bare et hit der kan give millioner på kontoen. Måske behøver det ikke være så svært, hvis man kommer ind i en god proces. Derfor vil jeg opfordre dig til at begynde med at skrive lige nu. Her får du nogle tips til hvordan du kan komme godt igang med at skrive. Jeg forsøger at guide dig igennem et lille forløb som kan ende med dit eget værk.

1. Bliv inspireret

• Det handler om at finde noget du vil fortælle. Oplevelser hjælper ofte inspirationen på vej. I denne sang skal du skrive om dit nabolag. Begynd med at tage på en fotosafari. Tag billeder af alle de steder hvor du føler dig hjemme. Dem der gør dig tryg og godt tilpas. Men tag også tage billeder af steder, der gør dig utryg. De steder du ikke kan lide at komme og som gør dig bange.     

2. Gå igang med at skrive.

• Med fotoserien har du en masse inputs til din tekst. Konkretiser hvad stederne står for. Hvad de gør ved dig ? Gå nu direkte i gang med at skrive til beatet (se længere ned på siden). Det virker ofte godt ikke at fokusere for meget på rim i begyndelsen. Det kan være en god ide at begynde med volapyk. Så kommer det rytmiske flow på plads. Koncentrer dig så om at få teksten til at flyde til musikken. Når du først har fået noget på det hvide papir, er det meget nemmere at leve med rettelser. 

3. Rim 

• Fede overraskende og fortællende rim er meget bedre end rim du hælder ud af ærmet på et splitsekund. Prøv at holde fast i, at der er noget vigtigt du vil fortælle om dit nabolag. Derfor skal din tekst have masser af mad til det gode indhold. Her er et par småeksempler med forskellig betonning og rytmik.

Jeg hænger ud på pladsen, jammer foran fars butik 

 og står på skateboard som et monster i batik

Tænker på om jeg er rocker, flipper eller swag
er til pizza, hotdog, PC, iPad eller Mac.    
   

Jeg er en bølle men får støtte fra min fars butik

for uden gryn til cola, er jeg fattig, klart! logik   

Venner, vi kan chille ved det gule hus

Vi holder fest på gaden til vi kan se månegrus         

4. Omkvæd

• Et fedt hiphopomkvæd kan både synges og rappes. Det er noget du vælger. Det er fedt hvis du kan lave et omkvæd, som opridser din sangs kerne på få linier. Kort, præcist og effektivt. Omkvæd skal helst fænge. Det er det man husker. Det kan være en god melodilinie, nogle ord eller rim man bare ikke kan få ud af hovedet igen.    

Her får du beatet som du skal arbejde med. Klik her:

Hip hop beat til sangen om dit nabolag

Jeg håber, at du kommer godt i gang med at skrive dit eget hiphopnummer. Du har fået foræret beatet, så nu er det bare at give den gas. Får du lyst til mere kan du købe min bog og cd Helt Klart på dette link http://dansksang.dk/product.asp?product=796 eller låne den på biblioteket. 

Min sang til beatet kan I høre her. Men spil den ikke for børnene først. Hvis I insisterer kan I evt planke mit omkvæd og lade børnene koncentrere sig om at skrive deres egen raptekst. Hør min sang Det' mit hood

Du er meget velkommen til at optage din sang og sende den til mig. I en kommentar eller på min mail musikerbjarne@gmail.com eller via Facebook. Hvis den bliver fed lægger jeg den måske ud her på bloggen. 

Hiphoppen styrer fra syd og til nord. God fornøjelse.

Bjarne 

Fodbold er kommet for at blive

Indimellem ser man mest sig selv i det der er anderledes! Alle danske skoler flyder over af drenge som elsker at trille rundt med den lille læderkugle. Gang på gang oplever jeg drenge, der pludselig møder en fornyet lyst til at synge, når det har noget med fodbold at gøre. Så er det nemt lige til at ty til de sange, der er oppe i tiden og som de hører i forbindelse med slutrunderne. Men jeg foreslår en anden vej. Hiv fat i det gamle guld og fortæl om den tid, der var engang, hvor ligeså mange drenge elskede fodbold og musik. Det giver god grund til at fortælle om omstændighederne som musikken blev lavet under. Her begynder vi med den første danske fodboldsang. En sjovtsnakkende Gunnar Nu Hansen som forsøger at rappe det bedste han har lært. Her får du slagsangen til slutrunden i Frankrig i 1984:   

Gunnar Nu Hansen - Rap nu (1984)  

Til alles store overraskelse klarede Danmark sig jo fremragende i 1984. Om det var Gunnar Nu der satte gang i viljen og kampgejsten ved vi ikke. Det er en af de absolut første gange vi hører et forsøg på dansk rap. På dette tidspunkt var strøget og særligt rådhuspladsen invaderet af unge mennesker, der mødtes for at danse electric boogie og breakdance. Sjovt nok er det jo samme sted man mødtes for at fejre at Danmark havde vundet i de gode gamle dage. 

2 år senere skulle Danmark for første gang med til en VM-slutrunde. Optimismen var stor. Vi havde jo netop set at drengene spillede flot i 1984. 

Fodboldhittet ved VM i 1986 var Re-sepp-ten. Sangen blev til ved at Ekstra Bladet bad læserne om at sende forslag ind til teksten til en ny slagsang. Ud af det kom der en masse bidder som Jarl Friis-Mikkelsen og Henrik Bødtcher satte sammen. Musikken er af Michael Bruun. Mange kom til at kende Dodo efter hun sang det legendariske rim "Moder Danmark elsker alle, danske drenge der kan knalde".         

Landsholdet og Dodo: Re-sepp-ten (1986)

Nu havde Danmark klaret sig flot ved to turneringer, så nu kunne det jo ikke gå galt. I 1988 havde vi endnu en gang kvalificeret os til EM. Sandheden er at det blev et stort flop. Sangen til turneringen blev lavet af Rocazino. I sangen spiller Frank Arnesen endnu engang en hovedrolle. Han var den folkekære formidler som sang for og gjorde holdet endnu mere populære for den bredde befolkning. Fodbold, venskab, hygge og alkohol går hånd i hånd både i sangen og i virkeligheden. Det var i disse år at der virkelig var hammer på de danske Roligans. Den kommer her 

Landsholdet og Rocazino - En for alle, alle for en (1988)

Vi slutter denne nostalgiske rundtur i fodboldsangenes verden med et humorisktisk indslag som tog røven på de fleste danske fodboldfans ved VM i 2010 i Sydafrika. Da Danmark skulle spille sin sidste puljekamp og bare lige skulle slå Japan for at kavlificere sig til mellemrunden mødte vi også modstand fra en uventet kant. Den Japanske popduo Vanilla Beans havde nemlig lavet et remake af Reseppten hvor de synge på japansk klingende dansk. Og man må desværre sige at Resepptens magiske virkning forsvandt ved den handling. Japan havde energien og tryllede fra første fløjt. Og kunne synge til ære for deres flag: Vi er røde, vi er hvide!!    

Vanilla Beans - Reseppten (2010)

At bruge fordboldsange har flere gode elementer i sig i musikundervisningen. Det motivere foldbolddrengene til at synge. De fortæller om en sammenhæng hvor musikken kan formidle følelser og stemninger for en hel nation. De formidler tidstypiske genretræk. I dette tilfælde 80'erne. De giver fantastiske billeder af hvordan moden og sproget var på det tidspunkt. Musikken har altid været brugt til at understøtte de strømninger, der er i tiden. I perioder bruges den til protest og oprør, andre gange til fred og sammenhold. 

Gad vide om drengene snart vinder igen. 

Bjarne   

Mashup

-Vi bygger med musikkens legoklodser

I forrige sæson af X-factor talte Cutfather flere gange om Mashups. Begrebet dækker over når man blander mindst to numre, der allerede er indspillet sammen. Sammen bliver de til et nyt værk, et mashup. Det kan f.x være et godt gammeldags mix, hvor en Dj gennem en mixer spiller afspiller to plader samtidigt. Den nyere computerteknologi har åbnet spændende muligheder og idag, sker det ofte ved at man tager vokaltracket fra den ene sang og sætter sammen med det instrumentale track fra den anden.

I sidste indlæg fandt vi ud af, at mange sange minder om hinanden. Coldplays Viva la vida lyder jo som et helt væld af sange. Det betyder også, at sangen er nem at bruge når man skal lave et vellykket mashup. Alle der var unge i 80'erne husker Bon Jovis monsterhit Livin' on a prayer. De langhårede rockmynders musik sidder stadig fast i ørerne idag. Men prøv en gang at høre her hvordan sangen smelter sammen med Viva la vida

Viva la vida vs Livin' on a prayer 

Ja rockdrengene fra 80'erne og 00'erne passer godt sammen. Men det er interessant at finde ud af, hvad dj's og andre kreative sjæle hører efter i sangene, når de får ideer til at laver et mashup. Prøv først at høre dette pophit fra 2011 med Carly Rae Jepsen. Den har sin helt egen energi. Jeg tror at du husker den fra radioen:

 Carly rae jepsen- call me maybe ( Interscope 2011) 

Men hvis vi lytter godt efter i begyndelsen er der flere af nummerets byggesten som er tæt på Viva la vida. Begge numre begynder med 4 slag i gulvet og rytmiske strygere. Begge numre har en melodistruktur på 4 takter og en bro der fører til omkvæd. Det betyder, at det bare er at sætte numrene sammen som legoklodser. Selvfølgelig skal tonearter, akkordforløb og pitch også passe sammen. Men det er der råd for med computerteknik.

Lad os høre de to sange sat sammen i et mashup

Viva la vida vs call me maybe 

Ind i mellem sker det, at man hører sange som har det samme grundlæggende udtryk. Det er som om at musikerne har det sammen på hjerte selvom sangene ikke er ens. Hvorfor ? Musik formidler følelser, allerstærkest ordløst. Den storladne energi vi møder hos Coldplay, finder vi også som hos andre kunstnere. Jeg tror ikke, at det skyldes at andre musikere stjæler eller bliver inspireret af hinanden, men mere at den verden de fortæller historier om er den samme. Ligesom, der ikke er mange toner at gøre godt med, så er der heller ikke så mange grundstemninger man kan fortælle om. Heldigvis gør kunstnernes fortolkningsevne det muligt at fortælle et helt væld af unikke historier. 


Sangen Pompei med gruppen Bastille er en af dem som har samme grundenergi som Viva la vida. Den har den samme henvendelse opad. Der er et stort rum uden om vokalen og mange af sangens og det er trommerne der driver sangen videre som tambouren for de marcherende soldater. Her kan du først sangen Pompei alene og derefter i mashup. Bemærk hvor nemt det er at synge Viva la vida over Bastilles original: 

Bastille - Pompei (Virgin 2013)

   

 Pompei vs. Viva la vida 

Her på falderebet får du et mix, som er med til at understrege at man kan se musik som små byggeklodser der passer sammen. Det er de samme grundsten forskellige komponister bruger og det kommer der forskellige værker ud af. 

Denne pointe synes selv meget små børn er spændende. De føler sig kompetente fordi de kender byggestenene og når du så serverer versioner for dem, hvor sange uventet passer sammen er det ren magi for dem. De undrer sig og får lyst til at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen. Det gør at de senere selv får lyst til at komponere og sætte de sange de kender sammen på nye måder. Mashup er en kreativ åbning, der viser et redskab som de får lyst til at lære og mestre. 

Og her kommer The Killers, Kelly Clarkson, Bon jovi, Empire of the sun og Muse sunget over instrumentaltracket til Viva La vida. Alt sammen sat flot og kreativt sammen af Norwegian Recycling  

Norwegian recycling mashup Viva la viral (2009)

På genhør 

Bjarne 

Hvem stjæler fra hvem 

- En sag for musikpolitiet 

Lad os begynde med en sang og et mysterium som er en hver musikelsker værdigt. Sæt dig godt til rette for de er masser af guf, som udfordrer ørerne. Det er sgu sjovt både for voksne og børn.   

 Coldplay - Viva la vida (2008 Capitol) 

Den 13 juni 2008 udgav det engelske band Coldplay denne sang som senere skulle vise sig at blive deres største hit. Sangen Viva la vida fra deres 4. album gik rent ind overalt. Hurtigt toppede den hitlisterne. Men der gik ikke længe inden der kom gang i anklager for tyveri.

Creaky Boards - The songs i didn't write' (2007)

Først beskyldte et ukendt amerikansk band Creaky Boards Coldplay for at have stjålet melodien fra deres sang som sjovt nok hedder 'the songs I didn't write'. Creaky Boards påstod at Coldplays forsanger Chris Martin skulle have hørt deres sang til en koncert i oktober 2007. Men det kunne de hurtigt afvise med at Chris på det tidspunkt var i studiet i London. Yderligere havde Coldplay lavet en demo af sangen allerede i marts 2007. Som en kommentar til sagen lagde Creaky boards denne video ud på youtube, hvor man får en fornemmelse af sammenhængen mellem sangene. Du må selv bedømme. Hvad synes du ?

Creaky boards vs Coldplay 

For at det ikke skal være løgn stoppe anklagerne ikke her. For ikke lang tid efter fulgte en retsag. Anklagerne gik ud på at melodien var stjålet fra den amerikanske Stjerne-guitarist Joe Satrianis instumentalnummer If I could fly. Joe Stariani udtalte senere i et interview da han tabte retsagen: Jeg følte det som en kniv i mit hjerte. Det gør så ondt. Det øjeblik jeg hørte den vidste jeg at det var If I could fly. Først kan du høre hans melodi. Nedenunder kommer der en video, hvor der først er sangen med Coldplay og lige efter Joe Satriani. Det er godt til sammenligning at høre uden pause.  

Joe Striani- If I could fly 

Et halvt år senere påstår Yusuf Islam (tidligere Cat Stevens) at sangen i virkeligheden er stjålet fra hans Foreigner Suite fra 1973. Her hører du den sammenstillet med Coldplay, Joe Satriani og Creaky Boards. 

Det er fantastisk at høre hvordan musik kommer fra det sammen grundstof. Pludselig er det som at man kan fornemme at alle sange kommer fra det samme universelle sprog. Og man kan jo blive ved. En skarp lytter opdagede at det måske ikke kun var Joe Satriani, der kunne beskylde andre for at stjæle. For hans guitarmelodi fra 2008 lyder ufattelig meget som en guitarmelodi af trioen Los Enanitos Verdes. Den udkom i 2004. Den er tæt på, ik. 

Los Enanitos Verdes vs Joe Satriani

Vi slutter det hele med en fræk fyr som kan have været med til at inspirere både Joe Satriani og Coldplay. Og lad det så blive det sidste ord om Viva la vida i denne omgang. Værsgo Günther ' Teeny Weeny String Bikini.

Günther - teeny weeny string bikini vs Satriani   (Warner Bros. 2004) 

På genhør 

Bjarne 

Forget Me Nots - vi hylder dig og danser hele natten 

Hiphopperne har en fantastisk flabet evne til at låne fra andre genrer og kunstnere. Det har ført til mange retsager og nedladende ord om musikgenrens originalitet. Efter min mening er der ikke noget underligt i at få lyst til at gafle fede bas eller melodilinier fra andre. Man bliver jo inspireret af det man kan lide og hører. Men skal man ikke spørge om lov først ?? Det må vi lade advokaterne om at svare på !! Der kommer ofte nogle fantastiske numre ud af at komponister har lånt en stump fra en sang og har peppet den op og brugt den som byggeklods i deres egen. 

En sang der har leveret grundstof til andre monsterhits er nummeret Forget Me Nots med Patrice Rushen. Den udkom 1982 og prægede alle dansegulvene det år. Sangen er en blanding af sen disco og R&B. Jeg tror, at I fanger den med det samme. Ikke mindst på grund af de sange vi skal se på senere. 

Forget Me Nots - Patrice Rushen (Elektra 1982)

Inden vi når til hovedattraktionen i dette indlæg skal vi lige omkring et nummer fra 1996. Her ser vi et eksempel på at det ikke kun er hiphopperne, der har for vane at låne fra andre. Hvis I hører godt efter ved 3:34 i videoen bemærker I at George Michael helt åbentlyst bruger Patrice Rushens omkvæd som et sent omkvæd i sin sang. Og ja det er såmænd som om, det bare skal være der. Sangen Fastlove kommer her: 

Fastlove - George Michael (Virgin 1996)

George Michael bruger Forget Me Nots som et krydderi, der giver Fastlove nyt liv i slutningen af nummeret. Det skabte meget omtale dengang, da alle jo kendte den gamle danseklassiker. Men et år senere gik Will Smith planken helt ud. Han brugte slet og ret omvædets melodi i fuld længde. Men teksten er ændret i hans sang Men in Black. Og vupti, så er der et hit hjemme. Det er som om alle 3 sange er storslåede hits hver for sig. De burde ikke være anderledes. Men alle 3 bærer en bid af Forget Me Nots i sig. Gad vide hvem Patrice Rushen så har lånt fra ??

Men in Black - Will Smith ( Sony Music 1997)

Jeg vil på det kraftigste anbefale jer at lave fællesdansen fra videoen med jeres elever. Se den fra 2:42 til 2:59. Dansen er cool og er nem at få både drenge og piger med på. Det er guf for 3.-5.klasse. Men kan også laves med de større børn. I kan evt lære hele koreografien der kører i videoen efter 3:00, hvis de har brug for mere udfordring. Med dans virker det godt at øve hver dag. Også når I ikke har musiktimer. Børnene kommer ovenpå og nyder at kunne spejle sig i dem fra videoen. Og så er det fantastisk pulstræning. De øver hele tiden takt og periode. Og så er det superfunky. 

Er snart tilbage med mere flere lånte fraser og dans som kan bruge i undervisnigen. 

Bjarne 

I Danmark er jeg født

En af de helt store klassikere til morgensang på min skole er: I Danmark er jeg født. Børnene er vilde med Poul Schierbecks melodi. Børnene fra 0.-3. klasse vælger selv sangen, når de får lov til at vælge frit på alle hylder. Når jeg spørger dem om hvorfor, siger de normalt: Fordi den er god !! Børn har ofte svært ved at sætte ord på musik og begrunde deres smag. Det kræver at de møder udfordringer som udvikler denne kompetence hos dem. Vi gør meget ud af at gøre teksten nærværende for dem. Vi fortæller om komponisten og om tekstforfatteren. Selveste H.C.Andersen. På den måde får de et "net" af viden og inspiration, der supplerer den inderlige melodi, som jeg oplever taler til dem intuitivt. Det gør den til mig :-)

 I Danmark er jeg født sunget af koret Vocal Line 

Jeg er overbevist, at det er vigtigt for børn at udtrykke deres følelser gennem musik. De kan bruge tonerne til at formidle til omverdenen at deres er glæde til det land de bor i. Fuldstændigt ligesom voksne. Jeg møder ind imellem nogen der synes, at man ikke skal synge fædrelandssange i skoler med tosprogede, da sangene giver de nationalromantiske forestillinger frit løb. Men hvorfor dog det ?? I Danmark er jeg født er jo netop sandheden for de fleste tosprogede ude på skolerne. Jeg tror ikke tolerance kommer gennem afstand og fornægtelse.

Som I jo sikkert ved er sangen lavet i en opdateret udgave af Isam B. Han giver ikke kun sangen et mere funky udtryk, men tilføjer samtidig den dimension at de gamle fædrelandsange netop er for alle, der bor i Danmark. Hans version giver et anderledes bud på, hvordan sangen kan lyde idag. Jeg ved ikke om den når ud til alle, men børnene kan lide den, ligesom de kan lide  den gode gamle version uden det rytmiske omkvæd. Der skal være plads til mangfoldighed også i musikundervisningen.

Isam B - I Danmark er jeg født (2007) Sony Music

I Danmark er jeg født har sin egen mangfoldige historie. Der er et væld af bud på hvordan melodien til H.C.Andersens tekst bør lyde. Henrik Rungs melodi er meget mere bombastisk og sender mere tankerne i retning af stolthed og sammenhold. Men forskellige melodier kan jo bruges til at understøtte forskellige stemninger. I filmen Drengene fra Sct. Petri møder vi Rungs melodi sunget med både patos og viljestyrke. Her er det børnenes kamp mod besættelsesmagten, der er vigtig at understrege. En fin scene, som viser fællesskabets styrke. 

  Rungs melodi fra Drengene fra Skt. Perti 

Samme melodi kan også synges på en helt anden måde. Her nedenunder er det en af landets helt store fortolkere Poul Dissing. Han formår at gøre sangen til sin helt egen. Langt væk fra den version, som alle børnene sang i gymnastiksalen. Et udtryk, som sender os på rejse med Poul. Han investere krop og sjæl i fortællingen. Om alle kan lide den historie han fortæller er en sag for sig.  

Rungs melodi fremført af Poul Dissing 

I forbindelse med musicalen H.C.Andersen skrev Sebastian en ny melodi til den gamle tekst. Sebastian vælger også den inderlige tolkning af teksten. I dag hans udgave en elsket melodi, som har fået sit eget liv, selvom den gamle melodi var en klassikker. Et modigt og vellykket forsøg. Her får I Sebastians melodi fremført af sangerinden Louise Fribo.

Sebastians melodi fremført af Louise Fribo 

Men hvilken en af sangene skal vi så synge ??

Måske skal vi ikke altid vælge den bedste og sige: Det er den vi synger! Men synge alle de udgaver, der har kvalitet. Det er nemlig ret udviklende at smage på, hvordan tekst og toner kan smelte sammen på mange forskellige måder.

Det er meget oplagt at udfordre børnene i at lave deres helt egen melodi til H.C. Andersens tekst. Læg ikke nogen begrænsninger på stilarten. Det er ret spændende at se, hvor forskellige bud de kommer med. Sømandssang, Hiphop, Jazz, Heavy Metal, easy listening og Boyband. Det hele går an. Den er lige til at gå til. Eneste begrænsning er: De må ikke lave om på teksten. Med vilje indrager jeg ikke Natasja som har brugt de fire første linier i sin sang I Danmark er jeg født. De skal ikke kun lave reggae. De skal lave deres egen. Lad dem evt optage deres gode ideer og melodistumper på mobilen. Det er et effektivt og brugt middel for mange sangskrivere. Opgaven kan laves med succes fra 4. klasse og op.

God fornøjelse 

Bjarne 

Vi har været over alt i gamle Danmark

Et af de helt populære emner i skolen, når børnene vender tilbage fra sommerferien er: Danmarksemnet. De er nemme at motivere og inspirere, for flere af dem har været rundt i det danske land. Jeg har flere gange arbejdet med et tværfagligt forløb bestående af dansk, N/T og matematik. Børnene har læst om byer, beregnet afstande, læst og lavet egne kort etc. Der er blevet arbejdet virkelig intensivt. 

Musik har spillet en vigtig rolle i emnet, For fællessange har bundet det hele sammen og givet børnene fantastiske oplevelser når de har sunget sammen og det har gjort skolen både sjovere og dybere for dem. I mine klasser har særligt to sange været en stor succes. 

I begyndelsen af emnet har vi sunget Shubiduas Danmark hver dag. Der sker noget fantastisk ved gentagelser, for de kommer virkelig ovenpå og kan mærke at de mestrer noget. Det giver dem tro på det. I indstuderingsfasen har børnene lavet deres egne fagter til som understreger sproget og får dem til at huske ordene bedre.   

Sangen er fuld af ironiske fraser, så der er nogle spændende udfordringer for 2.-3. klasse. Under alle omstændigheder er de vilde med sangen for den har både en udadvendt energi og samtidig en inderlighed. Det klæder børn, efter min mening. 

Shubidua (1978) Polydor

En anden sang, der vækker glæde og som vrimler med både humor og pædagogiske muligheder er Keld and the donkeys klassiker Ganløse Vanløse. Teksten indeholder en fabelagtig remse, som ved første øjekast virker umuligt at lære udenad. Men børnene hopper på limpinden, hvis I udfordrer dem. Her er nettet jo en stor hjælp, for de kan nemt øve hjemme. Alt de skal bruge er jo bare teksten og Youtube. Dansktopmusikken tiltaler børnene, fordi den er så klar i sit udtryk. De er glade og når først remsen kører, har de en fest med at vise at de kan en uendelig række af danske bynavne. Som ekstra opgave til de skarpe, har jeg givet dem til opgave at finde ud af, hvor alle byerne i sangen ligger i Danmark. De har brugt et lamineret Danmarkskort og youtube som kilde. Hver gang de har fundet en by, har de placeret et mærke på kortet. 

Keld and the donkeys (1980) EMI

Prøv det. Keld bliver hurtigt børnenes ven og så får sangen og aktiviteterne  dem til at glemme, at de er i skole. Når børn bliver udfordret på det rette niveau er lektier jo bare sjove. Tænk hvis det kunne lade sig gøre altid.

Go Keld

Bjarne  

Så kører vi igen - Summertime - 80'er hår og super groovy!!

Nu er sommerferien endelig forbi og vi skyder skoleåret i gang med de sidste sommerkrampetrækninger. Her er de lige 3 lækre udgaver af Summertime til jer. Sammen med alle de andre giver de en komplet vifte af intertekstualitet. Masser af muligheder for at tale med børnene om tidstypiske træk. Både når det kommer til musikken, men også moden. Og der skal ikke mangle noget i den første. Her har vi New Wave pop-bandet Fun Boy Three. Forsanger er jo et helt stilstudie værd nærmest med et fantastisk tidstypisk 80'er hår. Lidt doven i og tilbagelænet i sin karakter. Han har ikke ligeså travlt som de energiske musikere. Udgaven er også helt sin egen:

Fun Boy Three (1982) EMI

Helt anderledes groovy er udgaven her nedenunder. Det er med triphoporkesteret Morcheeba. Ekstremt tilbagelænet. Tungt og veldisponeret. Der er god plads til at drømme sig til fjerne steder. Jeg har gode erfaringer med at bruge nummeret som rammen til en skriveøvelse. Børnene skriver en historie om lokalitet langt væk, hvor man kan høre musikken komme ud at en højtaler. (Du giver børnene musikken, men de skal selv finde på stedet der passer til musikken). Det kommer de med mange gode bud på i 3.-5. klasse. 

Flere børn i mine klasser har lavet nogle fede danseserier til musikken med udgangspunkt i de steder, som de synes musikken passer til.   

Morcheeba (1998) China Records, SIRE

Den sidste udgave er en sand lækkerbid. Det er Westdeutscher Rundfunks bigband sammen med sangerinden-pianist-guitarist-beatboxeren Butterscotch. Hun kan lidt af hvert. Udover at nyde musikken. Så tal med børnene om at blande genrer. Det er oplagt, at I finder en af klassens gode sange med pauser  hvor der er huller til beatbox. Vupti og så har i lavet jeres eget funky arrangement. Og selvfølgelig også en mundtrompetsolo. Det skal prøves.  Børnene synes jo hun er sej, så de vil gerne kunne det samme. Butterscotchs bedstemors kusine Anne Wiggins Brown var den første kvinde der sang Summertime til premieren i 1935. Så her slutter vi ringen med alt godt som 2013 kan diske op med. Go Butterschotch.

Butterscotch og Westdeucher Rundfunk Big Band

Håber at se jer hver søndag. Hver uge et nyt blogindlæg i år. 

Bjarne 

Sommeren er i huset  

Så er det tid til at se nærmere på nogle af de mere specielle udgaver af Summertime. Idag regner det udenfor så lad os da komme i godt humør med en version, der sender os til varmere himmelstrøg på sekundet. I 1966 indspillede Billy Stewart sin helt egen fortolkning af den gamle klassiker og den gik med det samme ind på top 10 på Billboards top 100. En stor fiks fyr med en fantastisk hat og et skønt smil. Så er man da bare solgt. Læg mærke til hans lækre funky moves og særprægede scatsang. Brrrrrrrrrr. Chuck-chuck.
Den kommer her:

Billy Stewart-Summertime (1966)

Men Billy Stewart er ikke den eneste som har noget funky stuff på hjerte. På min rundtur på videoslaraffenlandet Youtube fandt jeg en udgave som med det samme sendte mig i sommerhumør. Musikeren er den fabelagtige hammond-organist Bill Preston. Et usædvanligt legebarn som da heller ikke kan lade være med og at vise hvordan Bach og Ray Charles ville servere Summertime. Der er vist ingen tvivl om at han ikke havde sceneskræk denne dag i et tv-show i 1979. Lad os så høre hans version: 

Bill Preston-Summertime(1979)

Der venter jer meget snart et par nyere versioner triphop, easy listening og ikke mindst 80er-stil. 

God sommer 

Bjarne  

Summertime - Rock n' roll

Vi begynder denne rocktour med en lille afstikker til soulmusikken. I 1957 lavede Sam Cooke en udgave af sangen, der tænker den mere direkte i sit udtryk end de tidligere udgaver. Ikke elegant som hos Ella Fitzgerald og Louis Armstrong eller storladen som hos Leontyne Price. Vokalen har endnu mere plads end hos Billie Holiday. Ingen soloinstrumenter, der stjæler billedet fra den ægte smerte. Lad os lytte til Sam Cooke her: 

       Sam Cooke-Summertime (1957) 

I 1965 laver det engelske band The Zombies deres fotolkning af klassikeren. En fin udgave. Blid vokal og som modspil, er der lige plads til lidt syre fra pianisten. Nyd de autentiske billeder og drøm dig tilbage til en varm sommerdag i de glade 60'ere.   

The Zombies- Summertime (1965) 

I 1970 laver The Doors deres tre-dobbelte album Live in Boston. På denne historiske udgivelse er Summertime i en udgave der er syrerock værdig. Nu er der igen plads til solo. En meget lang guitarsolo. Luk øjnene og se farver i massevis: 

The Doors-Summertime(1970)

Vi slutter rocktouren af med en af de mest kendte udgaver af sangen. Den har sin helt eget udtryk. Sangerinden er Janis Joplin. Hun konfronterer virkelig os der lytter. For det behøver ikke altid være nemt. Hendes vokal og i høj grad denne udgave har inspireret mange rå piger rundt omkring. Nyd hendes skønne skærbrænder her i en liveudgave fra 1969 i Stockholm:    

Janis Joplin-Summertime(1969)

Tak fordi du tog med på rocktouren rundt i sommerland.

Bjarne