Vidunderbarn

- Talent eller menneske

Man kommer længst ved at ridse tingene skarpt op vil nogen sikkert mene. Jeg må indrømme at jeg hører til tvivlerne. Men jeg tvivler ikke over min fascination over børn som kan præstere på øverste hylde på et meget tidligt tidspunkt i deres liv. Jeg er ikke i tvivl om at vi ser vores egen drømme realiseret i børnene. Og tænk når de kan nå det vi ikke selv kunne allerede inden de er kommet endeligt ud af legepladsen.  

Det er interessant, at der med programmet vidunderbørn også bliver skruet op for meningerne om, hvad der skal til for at blive dygtig indenfor den klassiske verden. Et område som ofte forbindes med streng disciplin, meget høje forventninger fra forældre og en gammeldags tilgang til musikken. Om det er sådan ved dem som begår sig indenfor de kredse nok bedst. Jeg tror personligt at tingene er ret brogede når det kommer til stykket. For gælder det kun indenfor den klassiske verden ? Jeg har fx haft mange elever som har brugt 4-5 timer om dagen på at spille fodbold, danse hiphop og funk, læse bøger om særlige emner. Nå det kommer til stykket er grænsen mellem barnets valg og forældrenes forventning nok hårfin. Det ses jo ofte når forældrene er med for at se kampe på fodboldbanen eller til dansestævnet. Det kræver mange timer at blive god til noget. Det gælder når man spiller klaver, fodbold eller PS4. Hvad der er en meningsfuld måde at bruge styres både af vores fordomme og værdsættelse af det gældende område. Er det bedre at læse end at spille klaver ? Er det bedre at danse end at spille PS4 ? Er det bedre at være sammen med vennerne end at øve sig i at jonglere med en fodbold ?   

En film som tager et som tager emnet op mellem forventningerne til børn i den klassisk verden er den oscarvindende kortfilm Skal vi være kærester (1997). I filmen møder vi drengen Ludvig som må vælge mellem kærligheden og musikken. Enten må han bruge nutidens musik til at vinde pigen Alice han er vild med eller også må han levere den klassiske musik som den står skrevet i noderne. Skal han vælge at forsøge at vinde musikkonkurrence eller et pigehjerte ? 

Skal vi være kærester(1997) 

En rørende film med mange gode ting at tale om med børnene i skolen. Det kommer i det næste indlæg. Et lille forløb om hvordan man kan arbejde med forestillingerne om den klassiske verden. Kodeks, regler og fordomme. For at slutte af hvor vi begyndte så er det en broget verden. I filmen spilles flygelet i virkeligheden af mentoren Katrine Gislinge fra Vidunderbørn. 

God film 

Bjarne 

Vidunderbørn

- i skolen og på skærmen

Jeg er glad for klassisk musik. Jeg hører det hver eneste uge og indimellem til koncert. Men på det sidste er noget forandret for lørdag aften klokken 20 er der Vidunderbørn på DR1. Et program hvor 6 børn konkurrerer om at blive det bedste vidunderbarn. Deltagene kommer fra den klassiske verden 2 sangere, 3 instrumentalister ( Klaver, violin og slagtøj) og en balletdanser. Det er et nyt koncept som viser den klassiske musik og dans frem i primtime. Noget helt andet end X-factor og Voice. Efter min mening er programmet også anderledes i sit ideal. Hvor de andre programmer i højere grad har hyldet og ledt efter talentet og stjerneskudet, ser vi her et program som introducerer en verden hvor man skal øve sig mange timer hver dag for at komme langt. Vidunderet kommer ikke af sig selv. Er det godt tv ? Er det god musik til lørdag aften ? Er det fascinerende at se børn som udmærke sig på højeste niveau ? Jeg vil lade jer selv stå for svarene. Ligesom med andre programmer og emner er meningerne nok delte. 

En ting er vidunderbørnene på skærmen. Men hvordan forholder det sig på skolerne. Der bliver løbende stillet større krav til at skolerne skal have tilbud til talenterne. Det gælder alle fag. Undervisningsdifferentiering har været et vilkår i mange år som skolerne har skullet leve op til. Med de nye fælles mål er der lavet udfordringsopgaver som inspiration til opgaver de særligt dygtige kan løse. Er det tilstrækkeligt ? Er det fint at musik er i bredt fag eller står der i vejen for talentplejen ?  I musik møder vi et fag, hvor både kulturel og åndelig dannelse sættes højt. Fællesskabet og musikken går hånd i hånd, når det skal læres at spille og synge. Er det sådan det skal være ? Er musik et fag som skal sætte glæden, lysten og legen over teknikken og færdighederne ? Fokus på talenterne åbner i høj grad op for at der kigges på hvad der er skolens og musikskolens opgave ? Jeg kender min egen holdning, men vil gerne høre jeres. 

Lea Han spiller i Spil for Livet 

Jeg vil gerne dele en historie med jer fra min eget lærerliv. For et par år siden kørte en anden programserie på DR der hed Spil for livet. Programmet havde mange lighedspunkter med Vidunderbørn. Jeg så de fleste programmer og en dag opdagede jeg at Lea min gamle elev var med. Jeg underviste hende i musik i 1. og 2. klasse og allerede dengang var det tydeligt at hun kunne flytte fingrene på klaveret. Hun spillede Clementi og Mozart. Efter 2. klasse havde jeg hende aldrig mere i musik og hørte hende aldrig spille siden på skolen. Hun stoppede først på skolen i 8. klasse. 

Jeg var dybt imponeret over hendes evner i de små klasser. Nu er jeg kommet til at tænke på om vi gjorde nok plads til hendes talent på skolen. Burde hun have spillet mere til fællessamlinger, juleafslutninger osv. Hun blev jo fortjent vinderen i kategorien Under 15 år i Spil for livet. Og det skete selvom hun havde gået på en skole som ikke havde gjort ekstra for talentplejen i musik, ikke havde boostet hendes evner, ikke havde givet hende særlige forhold. Hun var en elev på linie med de andre. Var det i orden ? Ja, det synes jeg. På skolen var der morgensang hver dag og et fokus på musik som et fag som vægtede færdigheder og glæden ved musik lige højt. Vi forsøgte at så musikalske frø som senere i børnenes liv vil kunne udvikle sig til smukke planter. Den gode musikundervisning er som gødning for lysten til at synge og spille. I Lea's tilfælde var der ikke brug for gødning. Hendes musikalske frø voksede derudaf uden at jeg kunne følge med. Selvom jeg kan være glad for mine egne evner som musiklærer må jeg indrømme at det jeg kunne tilbyde var musik som det brede fag som danner bredt og giver børn lyst til at beskæftige sig med mange afkroge af musikkens magiske verden. For Lea som for øvrigt også var god til alle andre fag er jeg sikker på at det ville gå den vej som det gjorde lige meget hvad. Selv den dårligste musikundervisning havde ikke kunnet slå hende ud. Hun havde viljen, talentet og en familie som har taget beslutningen om at hun skulle blive til noget ved musikken. Den klaverundervisning hun har fået har vi aldrig kunnet give hende indenfor musikfagets rammer på skolen. Da jeg havde hende i de små klasser dansede hun ligeså meget folkedans som de andre, hun sang altid med og var en smilende del af fællesskabet. Ind imellem spillede hun et stykke for os i timerne og hjalp de andre når der skulle spilles xylofoner og klokkespil. Jeg kan ikke lade være med at sidde og spekulere over om hun skulle have haft mere plads i skolens musikalske liv. Jeg er faktisk i tvivl om hun selv ønskede det. På en skole er man jo også de andres venner udover at være et lysende talent. Tror at de fleste børn gerne vil være begge dele.   

Som musiklærere har vi børn på mange musikalske niveauer i klasserne. Men hvad skal det betyde for undervisnigen i musikfaget ? Skal der være talentklasser ? Skal man kunne fritages for musik på grund af at man spiller meget i fritiden ? 

God musikundervisning 

Bjarne 

Klassisk musik er street!!

Sidste år skabte det stor debat da det kom frem at DR Underholdningsorkesteret skulle nedlægges. For mig havde orkesteret i mange år stået som crosoverensemble som med en række topprofessionelle musiker med solide klassiske evner. Dem mestrede de jo til fulde i fx deres Mozartindspilninger. Men de fik også vist den klassiske musik frem til mange mennesker der aldrig ville komme i koncertsalene.  For mig har det altid været sådan at når genrerne blandes kan bliver der rum til fantasien der opstår ny energi og nogle gange magi. Min blog er fuld af eksempler hvor den klassikke musik er blev blandet med hiphop, disco, rock. Musik kan være en fantastisk legeplads hvor der kan opstå meget kreativitet når man at giver sig selv lov til at digte videre på noget musik man kan lide. 

I den første video skal vi møde Lil Buck som er streetdancer. 

I den anden video skal vi møde den verdenskendte cellist Yo-Yo Ma. Her spiller han værket "the Swan" fra Camille Saint-saëns Dyrenes Karneval. Læn jer tilbage og nyd det. 

I den tredje film skal i se en magisk optagelse hvor de to kunstnere møder hinanden. Hver for sig kan de deres kram. Men bemærk hvordan dans og musik også spiller perfekt sammen. Når Yo-Yo Ma spiller og Lil Buck danse er sait-saëns musik bare en svane!!

I kan vælge at spille de 3 film for børnene som et musikalsk bevis på at der kan opstå nyt når genrer mødes. I kan bruge det som en introduktion til et forløb hvor I fortæller mere om Dyrenes Karneval. Den sidste mulighed er at kaste jer ud i en skabende aktivitet. I forhold til fælles mål skal børnene på alle klassetrin  skulle kunne leve op til 

Færdighedsmål

Eleven kan udføre enkle improvisationer med stemme, krop og andre klangkilder

Her er mulighed for at børnene kan lave en improvisation med kroppen. Hvis I vælger at tænke det som en eksperimenterende tilgang vil børnene undervejs i processen kunne vælge elementer af deres improvisation ud og sammensætte en lille koreografi. 

Jeg foreslå at I gør følgende.

1. vælg arbejd med de 3 videoer ovenover. De er den grundlæggende inspiration som bliver drivkraften i børnenes dans. 

2. Vælge et stykke musik ud. Lad børnene evt danse til The Swan. Lil Buck vil inspirere mange. Men det kan også stå i vejen for deres eget udtryk. Hvis I tager et andet værk fra Dyrenes Karneval, så børnenes fantasi kan få frit spil. Prøv evt en af disse to:

Akvariet 

   Skildpadderne

3. del børnene i grupper. 2-3 stykker i hver. Lad dem evt vælge mellem de 3 forskellige stykker. Svanen, akvariet eller skildpadderne. 

4. Lad dem improvisere sig frem til en koreografi som de viser for de andre. Når de har fundet frem til den. Øves den og de kan arbejde med at forfine timing og synkrone bevægelser. Det virker stærk på de andre børn når de ser enighed i bevægelser og udtryk. 

Aktiviteten bør alt i alt tage 3-4 lektioner. Børnene kan dokumentere dansene i gruppen ved at optage dem på iPad eller mobiltelefonen. 

God fornøjelse med aktiviteten

Bjarne