Vinteren er over os

Idag må jeg konstatere at mit efterårstøj ikke er varmt nok længere. Vinteren er over os. Det har vi kommet i møde for nogle uger siden, ved at tage emnet op til morgensamlingen på min skole. Børnene i indskolingen har sunget sangen Vinter er nær. Det er en nem sang som klinger flot til alderstrinet. Til jer der ikke kender den får i først melodien her i en singbackversion:


Hør Vinter er nær på dette link

Teksten lyder sådan her:

                                                                                                                    Tekst og musik: Klaus Brinch
Vinter er nær ,buske og træer
gulnes ved kuldens komme
blade og løv, hvirvles som støv
sommerens tid er omme

Høst er i hus, spurve og mus
finder på markerne føde
fugle på træk, drager nu væk
flyver en sommer i møde

Jagten går ind, hastigt en hind
flygter for jægerens kugle
Solen går ned, skoven får fred
Ræven forlader sin hule


Det giver altid sangene et ekstra perspektiv, hvis ord og toner kan bakkes op af billeder. Derfor bruger jeg ofte film til at inspirere og give børnene et klarere billede af stemningerne i sangene. Jeg fandt en fantastisk filmklip på nettet med en ræv der ude at led efter mad i den kolde vinter. Det stod i en uge som et klart billede for dem, som ræven i teksten der forlader hulen. I klippet skal den røde ræv finde mus i den dybe sne. Der sker der noget ganske magisk, børnene kan finde på at bede dig om at afspille mange gange.

I filmklippet bliver der speaket på engelsk. Jeg tolkede henover. Fortalte de udvalgte detaljer der gjorde børnene interesserede. De kan nemlig ikke nå at opfange og reflektere over alle detaljer. Så vælg det vigtigste ud. På forhånd havde jeg fortalt dem om rævens jagtmetoder og jeg havde forsøgt at plante nysgerrighed med et par spørgsmål som styrede deres observationer. De fik til opgave at finde ud af hvilken sans den brugte. 

I den uge sang vi Vinter er nær hver morgen og vi så også film om oddere, hjorte og ulve. Om morgenen inden samling kørte dette rolige værk i baggrunden når de kom og satte sig klar. Så var vinteren ligesom på plads. Der er masser af vinter og sne i Arvo Pärts musik. Prøv bare at høre:  

Arvo Pärt-Spiegel im spiegel

Langsomt i den hvide sne og i den rolige stemning ser vi den hoppende ræv dukke op igen. Det er magisk, hvad Youtube kan når det kommer til undervisning. 

God fornøjelse

Bjarne  

Gode grunde til mere hiphop i skolen

5. Det styrker børnenes sproglige variation og poesi 

Forskellige musikgenrer kan noget forskelligt !! Hvor popmusikken har det med at kredse om nære kærlighedsfortællinger, er der ofte meget mere saft i rapteksterne. Hovedhistorierne repræsenterer livet i bredere perspektiv og rapperens tekster betoner, bidder og rør ofte langt dybere. Hvor popmusikken kan tilbyder historier fortalt i spiselige klicheer, stiller hiphopmusikken tekster til rådighed med nyt sprog, nye pointer og ny måder at fortælle det almene på. Som dansk- og musiklærer er der i den grad mulighed for at inspirere børnene til at lege med rytmikken og sproget med rap. Med hiphoppen som ramme kan de lave tekster som udfordrer dem kreativt og udvikler deres sprog. 

Vi skal se nærmere på et par eksempler med bredde i emnevalg og udtryk.     

Først skal du høre historen om København og Nørrebro fortalt af Spow ft. Mund de Carlo. I sangen Når hun er helt nøgen bliver der virkelig gået til stålet. Bemærk hvordan man let og elegant bliver ført videre i historien. Teksten glider både i et intenst og rytmisk flow hvor man får serveret den ene punchline efter den anden.

    

SPOW ft. Mund de Carlo - Når hun er helt nøgen 

Videre til en ældre historie fra 2005 fortalt af Ataf. Produktionen i denne sang har en noget mere poppet klang. Det skal man ikke lade sig snyde af. Indholdet kredser om hustruvold og følelserne hos en kvinde som bliver slået. Ataf henter inspirationen til sine tekster fra sit eget liv. For som han slutter sin tekst af med: 

For hendes kamp har været stor

det har sat sine spor

Jeg er hendes førstefødte hun er min mor !

Hør hele sangen her: 

Ataf - Min sommerfugl

Jooks leverer i den næste sang en tekst som er et godt eksempel på at selvrefleksion og samfundskritik ofte er en del af rappernes skarpe skud i fyldepennen. Det hårde sprog og attitude bliver ikke altid brugt til at være et skarn og til at spille smart: 

centrum i min egen verden

egocentreret, 

de siger jeg født heldig, 

jeg født fuckin’ utaknemlig 

iklædt guld og Fendi 

Det er selvfølgelig altid op til jer som lærere at finde ud af at tackle sproget. Sangen indeholder gloser som vi forsøger at bekæmpe i skolegården. Er det en baggårdspoets mulighed for at udtrykke desperation og smerte. Eller er det en gadedreng der bare bander og råber af alle ?

Jooks-Priviligeret 

Indimellem møder man musik med så med multikreativt på spil, at mening og med ophæves. Der er så meget i gang at sproget og virkeligheden opløses. Lad Malk de Koijns sang Klap din hoddok tale for sig selv. 

Malk de Koijn - Klap din hoddok (Mand bider hund)

Håber at du nød musikken 

Bjarne 

Gode grunde til mere hiphop i skolen

4. Det skaber grobund for integration

Der er flere sociologiske studier der påviser positve effekter ved hiphopkulturen, særligt for de tosprogede og de utilpassede. Sociologerne Sune Qvotrup og Kirsten Hviid konkluderer i artiklen Perkerrap, ghettostøj og socialt arbejde om hiphopmusikken:

• At den kan formidle kontakten til grupper, som ellers virker utilnærmelige, men behøver hjælp og omsorg.
• At den hjælper de unge til at prioritere deres tid, så de får travl med at øve rim og flow frem for at lave ballade.
• At musikken bidrager til succesoplevelser og dermed øget selvværd.
• At tekstforfatningen får de unge til at reflektere over deres tilværelse med alt, det måtte indebære af forskelsbehandling, etnicitet, fremtid og fejltagelser. 

Et godt eksempel er gruppen Flækkers Crew som huserede på Nørrebro i København. De har været med i projektet Bazar Music. Flækkers Crew har gode erfaringer med at skrive sig gennem deres oplevelser som unge i en kultur, hvor de ikke altid føler sig hjemme. De kan fortælle deres historie på dansk. Engagere sig i at lave musik, lege med sproget og være sammen om noget med vennerne. Det handler ikke kun om at blive klogere, men om at have et modtræk til kriminalitet og modløshed. Musikken bliver måske aldrig deres levevej. Men for en tid bliver det deres mulighed for at fortælle om den vej deres liv går og hvor de vil hen. Se filmen om Flækkers Crew på linket her nedenunder. (brug uni-login)

http://www.dr.dk/skole/Dansk/hip_hop/Dansk_hip_hop/flaekkerscrew.htm  

      

Historien om livet på Nørrebro bliver fortalt gennem et beat og en mikrofon

Gode grunde til mere hiphop i skolen

3. Det er et tværfagligt slaraffenland

Det ligger indlejret i hiphopkulturen at tænke bredt. Kulturen har 4 udtryksformer som fungerer side om side. Rappen som er den sproglige kommunikationsform. Rapperen bruger rimene og mikrofonen til at fortælle om sig selv og sine oplevelser. Det handler om lige dele identitet og attitude. Graffitien er den figurative kommunikationsform, hvor hiphopperne udtrykker sig i billeder og beskriver verden set med tegnerens og malerens øjne. Dj'ing er den musikalske kommunikationsform. Det handler om at kunne sætte et beat sammen, hvor rytmerne og mixet fortæller en historien som dj'en ser det. Breakdance er den kropslige kommunikationsform hvor danserne indtager gulvet og viser alle de tricks de kan. Fælles for de 4 elementer er at det kræver øvelse at mestre dem. Man kan dyste i dem og det giver respekt i gruppen hvis man kan noget. Kulturens grundlægger Dj Afrika Bambaataa vigtigste pointe var at battles i de 4 elementer åbnede op for at hiphopperne kunne fordybe sig i noget der betød noget for dem og på den måde kæmpe sig ud af slummen. De fik en grund til at arbejde på at bliver klogere, dygtigere og bedre. Derfor opererede han med det vigtige 5 element: Viden 

Det passer efter min mening ganske godt til skoleverdenen, da de fleste børn er nødt til at stramme sig an, hvis de skal blive dygtige og gøre sig bemærket i gruppen. Den attitude som vi møder i kulturen kan både bruges bogstaveligt, men også som en rolle børnene kan tage på sig i og udenfor undervisningen. Det er fedt for de søde piger og de bløde drenge at street og pågående, når de rapper og danser. Det er fantastisk for de hårde drenge og piger at finde en ramme hvor der er plads til at fortælle deres historie i et sprog som kan rumme deres kant og attitude.  

Graffiti er idag en accepteret kunstretning

 der rammer plet når udøverne har mulighed for at gå i detaljen med udtrykket

Flere gode grunde på vej 

Bjarne

Gode grunde til mere hiphop i skolen.

1. Der er fokus på sproget

Det er helt umuligt at komme udenom, at hiphopmusikken er ordenes musikgenre. Rappernes værktøj er netop rimene, rytmikken, tekstindholdet og fortællingen. De mange ord gør, at rapperen er nødt til at have noget at sige. Ellers gentager han bare sig selv. Det passer jo som fod i hose til skolen, hvor børnene med genren kan udvikle deres lyriske og rytmiske evner mens de er oppe på beatet og har det sjovt. Udfordringen for skolen er at finde emner, der er relevante for børnene. Mange lærere tager afstand fra genren, fordi de mener at voksne rappere fortæller historier i et sprog som ikke passer til børnenes sarte ører. Det er en ærgerligt, fordi genrens musikalske urkraft i den grad taler meget direkte til børnene. Det oplagt at sætte børnene til at arbejde med at skrive egne tekster der tager udgangspunkt i deres liv og forestillingsverden. Giv dem et beat og et emne som de kan forstå, så vil der blive åbnet op for sproget og udtrykket med raketfart. Emner som venskab, mobning, kærlighed, drømme, mit land, min by, fremtiden og hvem er jeg er alle emner som der kan komme fantastiske tekster ud af.    

Her en sangen Black power med Per Vers, der handler om sort kaffe

2. Genren nebryder skodderne mellem skole og hjem

For mig er skolen helt fantastisk når den evner at møde børnene med opgaver og indhold som får dem til at glemme at de går i skole. På bedste buddhistiske vis kan de blive et med det de gør. Skriver historier om det de ser, det de oplever, om deres nabolag, deres famile og dem selv. De kan være fluen på væggen til virkeligheden og hele tiden blive mere opmærksomme, eftertænksomme. Gøres det rigtigt kan genren være med til at gøre udvikle deres refleksionsevner, fortælleglæde og i høj grad ordforråd. Så som lærer er det en vigtig kompetence at kunne præsentere børnene for den farlige cocktail: et fedt beat, et papir, en blyant og en rimordbog. Det bør både dansk- og musiklærere kaste sig ud i. I bliver ikke skuffede. 

Virkeligheden Sangen Fluen på væggen med UFO og Yepha

Flere gode grunde er venter om hjørnet

Bjarne