September, september, september 

Musik i skolen er en svær nød at knække. Vi skal beskæftige os med den musik som børnene skal gå videre med ud i livet. Efter min mening er den vigtigste opgave for os nemlig meget simpelt at: Åbne børnenes ører. Vi skal vælge en undervisning som med musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse ruster børnene til at blive musikalske mennesker. 

Vores opgave er ikke at skabe musikere, men at danne børnene til at gå ud i livet som mennesker, der sætter pris på musik. Når de forlader skolen vil nogle blive musikere, andre vil blive koncertarrangører. Nogle vil blive musiklærere, andre vil blive koncertgængere. Nogle vil blive radioværeter, anmeldere og pladeproducenter. Andre vil købe og forbruge musik og gå til koncerter. Alle disse områder skal vi danne til med både fokus på det bedste for den klassiske og den rytmiske musik. Hvordan sikrer vi os, at alt dette sker på den bedste måde ? 

En mulig vej at gå er at skabe en kanon med det rigtige indhold. Af flere grunde er det ikke den rigtige vej at gå efter min mening. Først og fremmest er udbuddet af musik gennem tiderne så mangfoldigt, at det er umuligt at træffe det rigtige begrundede valg. Men endnu vigtigere er det, at den vigtigste formidler af musikken er læreren. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at børnenes glæde ved musikken fremadrettet kommer fra glæden fra dem som præsenterer den for dem. Derfor skal læreren have frihed til at præge børnenes møde med musikken. Man kan lidt firkantet sige at Fælles Mål sikrer bredden i tilgange til musikken. Man kan ikke nøjes med bare at synge, danse eller spille bare fordi læreren brænder for det. Men læreren har mulighed for at tone indholdet med sit engagement og sine begrundende valg. 

For mig giver forskellig musik forskellige muligheder, og det åbner op for en bredde i udtryk, som alle er værd at møde for børnene. Når jeg tænker på september kommer jeg altid til at tænke på to forskellige sange, som betyder meget for mig. Den ene er poetisk og formidler den danske kultur og sangtradition. Den anden giver mig lyst til at danse og formidler popkulturen, dansegulvet og det enkle liv. Begge dele viser for mig, hvad musikken kan. Musik håndterer og beskriver følelser med forskellige udtryk. Musik sætter gang i mangfoldige processer og oplevelser for mennesker. Jeg har svært ved, at sætte kriterier op for, hvad der gør noget musik mere rigtig end andet, uden at blive prædikant for min egen smag og eget synspunkt. Gør jeg det lukker jeg for fjerne muligheden for at lærernes glæde ved musikken kan udfolde sig. Mit håb er, at lærerne vil vælge at skabe en musikundervisning, som inspirerer børnene til at møde musik åbent med glæde og engagement. Derefter kan de gå ud i livet som musikalske mennesker. 

Her er mine septembersange. 

1. Septembers Himmel er så blå som giver børnene viden om den danske klassiske sangtradition og styrker fællessangen.

Septembers Himmel er så blå - Garff/Mortensen  

2. September som giver børnene viden om den internationale rytmiske popkultur og styrker deres lyst til at danse fællesdans 

  September - Earth wind and fire

God fornøjelse med musikken

Bjarne 

I Danmark er jeg født

En af de helt store klassikere til morgensang på min skole er: I Danmark er jeg født. Børnene er vilde med Poul Schierbecks melodi. Børnene fra 0.-3. klasse vælger selv sangen, når de får lov til at vælge frit på alle hylder. Når jeg spørger dem om hvorfor, siger de normalt: Fordi den er god !! Børn har ofte svært ved at sætte ord på musik og begrunde deres smag. Det kræver at de møder udfordringer som udvikler denne kompetence hos dem. Vi gør meget ud af at gøre teksten nærværende for dem. Vi fortæller om komponisten og om tekstforfatteren. Selveste H.C.Andersen. På den måde får de et "net" af viden og inspiration, der supplerer den inderlige melodi, som jeg oplever taler til dem intuitivt. Det gør den til mig :-)

 I Danmark er jeg født sunget af koret Vocal Line 

Jeg er overbevist, at det er vigtigt for børn at udtrykke deres følelser gennem musik. De kan bruge tonerne til at formidle til omverdenen at deres er glæde til det land de bor i. Fuldstændigt ligesom voksne. Jeg møder ind imellem nogen der synes, at man ikke skal synge fædrelandssange i skoler med tosprogede, da sangene giver de nationalromantiske forestillinger frit løb. Men hvorfor dog det ?? I Danmark er jeg født er jo netop sandheden for de fleste tosprogede ude på skolerne. Jeg tror ikke tolerance kommer gennem afstand og fornægtelse.

Som I jo sikkert ved er sangen lavet i en opdateret udgave af Isam B. Han giver ikke kun sangen et mere funky udtryk, men tilføjer samtidig den dimension at de gamle fædrelandsange netop er for alle, der bor i Danmark. Hans version giver et anderledes bud på, hvordan sangen kan lyde idag. Jeg ved ikke om den når ud til alle, men børnene kan lide den, ligesom de kan lide  den gode gamle version uden det rytmiske omkvæd. Der skal være plads til mangfoldighed også i musikundervisningen. 

Isam B - I Danmark er jeg født (2007) Sony Music

I Danmark er jeg født har sin egen mangfoldige historie. Der er et væld af bud på hvordan melodien til H.C.Andersens tekst bør lyde. Henrik Rungs melodi er meget mere bombastisk og sender mere tankerne i retning af stolthed og sammenhold. Men forskellige melodier kan jo bruges til at understøtte forskellige stemninger. I filmen Drengene fra Sct. Petri møder vi Rungs melodi sunget med både patos og viljestyrke. Her er det børnenes kamp mod besættelsesmagten, der er vigtig at understrege. En fin scene, som viser fællesskabets styrke. 

  Rungs melodi fra Drengene fra Skt. Perti 

Samme melodi kan også synges på en helt anden måde. Her nedenunder er det en af landets helt store fortolkere Poul Dissing. Han formår at gøre sangen til sin helt egen. Langt væk fra den version, som alle børnene sang i gymnastiksalen. Et udtryk, som sender os på rejse med Poul. Han investere krop og sjæl i fortællingen. Om alle kan lide den historie han fortæller er en sag for sig.  

Rungs melodi fremført af Poul Dissing 

I forbindelse med musicalen H.C.Andersen skrev Sebastian en ny melodi til den gamle tekst. Sebastian vælger også den inderlige tolkning af teksten. I dag hans udgave en elsket melodi, som har fået sit eget liv, selvom den gamle melodi var en klassikker. Et modigt og vellykket forsøg. Her får I Sebastians melodi fremført af sangerinden Louise Fribo.

Sebastians melodi fremført af Louise Fribo 

Men hvilken en af sangene skal vi så synge ??

Måske skal vi ikke altid vælge den bedste og sige: Det er den vi synger! Men synge alle de udgaver, der har kvalitet. Det er nemlig ret udviklende at smage på, hvordan tekst og toner kan smelte sammen på mange forskellige måder.

Det er meget oplagt at udfordre børnene i at lave deres helt egen melodi til H.C. Andersens tekst. Læg ikke nogen begrænsninger på stilarten. Det er ret spændende at se, hvor forskellige bud de kommer med. Sømandssang, Hiphop, Jazz, Heavy Metal, easy listening og Boyband. Det hele går an. Den er lige til at gå til. Eneste begrænsning er: De må ikke lave om på teksten. Med vilje indrager jeg ikke Natasja som har brugt de fire første linier i sin sang I Danmark er jeg født. De skal ikke kun lave reggae. De skal lave deres egen. Lad dem evt optage deres gode ideer og melodistumper på mobilen. Det er et effektivt og brugt middel for mange sangskrivere. Opgaven kan laves med succes fra 4. klasse og op.

God fornøjelse 

Bjarne 

Da Pachelbels Canon blev til et rocknummer.

Mange har været der. Knallerten står parkeret udenfor huset og inde på værelset står den elektriske guitar, pedalerne og forstærkeren og venter. Nu skal der fyrres op under kedlerne og headbanges til man rummet sveder om kap med lykke og udmattelse. 3-4. Action.

Pachelbels Canon in D har faktisk en særlig plads i YouTube s historie. I 2005 lavede den taiwanske guitarist Jerry C et rockarrangement af værket. Her ser vi det på en den klassiske hjemmevideo. Bemærk at den har været vist over 15 millioner gange. Lyt her: 

Jerry C- Canon rock ( 2005)

Samme år laver den sydkoreanske guitarist Lim Jeong-hyun (Funtwo) en coverversion af Jerry C's arrangement. Han er egentlig studerende, der bor på New Zeeland, som nyder at spille spade hjemme på værelset. Han uploader en hjemmevideo til en koreansk musikside der hedder Mule.co.kr. Bare for at få lidt feedback på sit spil. En anonym person kaldet 'Guitar90' lægger den hurtigt ud på sin egen YouTubekanal med anbefalingen 'This guy iz great' . Og i løbet af kort tid hærger en social mediestorm. Inden længe er videoen herunder blevet set over 100 millioner gange. En værelses optagelse der gik viralt!!

Funtwo - Canon rock (2005)

Videoen var for få år siden blandt de 50 mest sete videoer i YouTubes historie. Pachelbel havde nok aldrig drømt om at hans meditative værk skulle blive et guitarhit med masser af distortion. I dag er der tusindvis af videoer med unge drenge og piger som gerne vil vise hele verden, at de også kan spille Canon rock.

I må selv vurdere om antallet af visninger siger noget om kvaliteten. I må selv vurdere, hvem af de to unge gutter ovenover, der spiller bedst. Men en ting er sikkert: hvis først man får bid på de sociale medier, så spredes nyheden som en steppebrand.

På snarligt genhør 

Bjarne 

Klassiske komponister låner fra hinanden

- eller også får de bare de samme ideer.

I sidste indlæg hørte vi nærmere på, hvordan Pachelbels Canon har været basis for både rock- og hiphopmusik. 

Denne gang skal vi se nærmere på den klassiske musik. Lyt først godt efter Pachelbels canon i D:

J.C. Pachelbel - Canon in D (1685)

Når børnene har lyttet til værket er det oplagt at lære børnene at spille den legendariske basgang. Det kvalificerer deres lytning og giver dem motivation til at lære meget mere om den klassiske musik. Her kan I finde noden til basgang. Jeg har skrevet den i originaltonearten, men en lysere oktav så den  er nem at læse, også for børnene. I kan evt spille den sammen med videoen når I har lært den. Spil den på xylofoner, klokkespil, bas, keyboards mm. Her er noden i D-dur 

På mange skoler er det en ufordring med løse stave til stavspillene. Derfor kan I også spille den i C-dur. Det har de fleste mulighed for. Men så kan I selvfølgelig ikke spille med videoen. 

Men det var ikke kun Pachelbel der var glad for den nedadgående basgang. 65 år efter Pachelbels musik blev skrevet, komponerede Händel dette værk. Det er som om man kan forstille sig at han har siddet og jammet over Pachelbels canon in D og er kommet frem til dette resultat:  

G. F. Händel - Organ Concerto op. 7 no. 5 (1750) 

Händel tænker den mere bombastisk og har da også ændret op bastonerne, så de bevæger sig trinvis nedad. Men i begge kompositioner er det den cykliske basfigur der holder sammen på det hele. Oven på den overstemmer som bringer os op mod skyerne. 2 gode værker med hvert deres eget udtryk.      

Men hvad med Mozart. Måske har vidunderbarnet også siddet og klimtet lidt Pachelbel på hammerklaveret. I hvert fald minder introen til denne sang fra Tryllefløjten ufattelig meget om Pachelbels gamle mesterværk. Her i en engelsk udgave. 

   

W. A. Mozart - Three boys will come (1791) 

Jeg håber, at dette indlæg giver børnene mod på at lytte intenst til klassisk musik. Måske de bliver mere interessede I, at spille musik med et andet udtryk end det mange af dem lytter til hver dag på YouTube. Bare gi den gas med Klassisk Karaoke. Husk at give dem link til musikken, så de også kan høre det når de kommer hjem. 

God fornøjelse og på genhør 

Bjarne 

Klassiske komponister låner fra hinanden

- eller også får de bare de samme ideer.

I sidste indlæg hørte vi nærmere på, hvordan Pachelbels Canon har været basis for både rock- og hiphopmusik. 

Denne gang skal vi se nærmere på den klassiske musik. Lyt først godt efter Pachelbels canon i D:

J.C. Pachelbel - Canon in D (1685)

Når børnene har lyttet til værket er det oplagt at lære børnene at spille den legendariske basgang. Det kvalificerer deres lytning og giver dem motivation til at lære meget mere om den klassiske musik. Her kan I finde noden til basgang. Jeg har skrevet den i originaltonearten, men en lysere oktav så den  er nem at læse, også for børnene. I kan evt spille den sammen med videoen når I har lært den. Spil den på xylofoner, klokkespil, bas, keyboards mm. Her er noden i D-dur 

På mange skoler er det en ufordring med løse stave til stavspillene. Derfor kan I også spille den i C-dur. Det har de fleste mulighed for. Men så kan I selvfølgelig ikke spille med videoen. 

Men det var ikke kun Pachelbel der var glad for den nedadgående basgang. 65 år efter Pachelbels musik blev skrevet, komponerede Händel dette værk. Det er som om man kan forstille sig at han har siddet og jammet over Pachelbels canon in D og er kommet frem til dette resultat:  

G. F. Händel - Organ Concerto op. 7 no. 5 (1750) 

Händel tænker den mere bombastisk og har da også ændret op bastonerne, så de bevæger sig trinvis nedad. Men i begge kompositioner er det den cykliske basfigur der holder sammen på det hele. Oven på den overstemmer som bringer os op mod skyerne. 2 gode værker med hvert deres eget udtryk.      

Men hvad med Mozart. Måske har vidunderbarnet også siddet og klimtet lidt Pachelbel på hammerklaveret. I hvert fald minder introen til denne sang fra Tryllefløjten ufattelig meget om Pachelbels gamle mesterværk. Her i en engelsk udgave. 

   

W. A. Mozart - Three boys will come (1791) 

Jeg håber, at dette indlæg giver børnene mod på at lytte intenst til klassisk musik. Måske de bliver mere interessede I, at spille musik med et andet udtryk end det mange af dem lytter til hver dag på YouTube. Bare gi den gas med Klassisk Karaoke. Husk at give dem link til musikken, så de også kan høre det når de kommer hjem. 

God fornøjelse og på genhør 

Bjarne 

Hele skidtet hænger sammen - Hiphop, Rock og klassisk.

Denne gang skal det handle om et stykke, som jeg første gang hørte for over 20 år siden. Som teenager var jeg altid på pletten når der var Mine glade 60'ere på skærmen. Et afsnit handlede om hovedpersonen Kevin Arnolds klavertimer. Han skulle spille firhændigt med den kvindelige lærer. Det var første gang at Pachelbels - Canon i D fandt mit øre. Dejlig rolig energi.

Lad os lige lytte på den engang :

Johann Christoph Pachelbel - Canon in D (1680)

Nogle år senere var den gal igen, men der hørte jeg Pachelbels Canon i en anden sammenhæng. Rapperen Coolio havde en forkærlighed for klassisk musik i 90'erne og et af hans store hits  C U when you get there bygger slet og ret på det gamle barokværk. Der er klippet og klistret lidt. Beholdt og digtet med.  Men bassen kører hele vejen og læg mærke til strygerne særligt det sidste minut. 

Den kommer her:

Coolio- C U when you get there (Tommy Boy/ Warner Bros. 1997)

Et par år før i 1993 havde de hårde amerikanske drenge fra Aerosmith måske også lyttet til det gamle mesterværk. For prøv en gang at lytte til bassen og strygerne i verset. Det er kun slutningen af sekvensen, der er ændret på både i bassen og strygeroverstemmen.


Den kommer her:

Aerosmith - Cryin (Geffen 1993)

Det er sjovt at Aerosmith bruger Pachelbel som basis. I videoen møder vi en hed, barsk  og "ulykkelig" kærlighedsfortælling. Så gamle byggesten kan bruge til at bygge mangfoldige huse. 

Og hvad med denne her. Det er som om at hele sangen har et vist tilsnit af Pachelbel over sig. Ikke noget man tænkte over da man rendte glad rundt og hørte Alphaville i 80'erne. Men inspiration til både basgang, tempo og stemning virker meget klar. 

Alphaville-Forever young

Husk at følge med de næste to dage, hvor I vil få eksempler på hvordan den klassiske musiks mestre også har lånt fra Pachelbel og høre nogle solide rockgutter forkærlighed for Pachelbel. 

God fornøjelse og på genhør

Bjarne 

Musiklytning åbner børnenens ører 

Igår var det Coldplay, der var under luppen. I dag er det Beethovens tur. Da jeg blev uddannet som musiklærer brugte jeg tid på musiklytning i musikundervisningen. Jeg lavede forløb med fokus på børnenes musikoplevelse og musikhistoriske opgaver. Det kom der gode timer og læring ud af. Men en dag da jeg arbejdede med en Rødhætte-forestilling som gav mig en vigtig erkendelse, som gav min undervisning i musiklytning et helt nyt perspektiv.  Vi havde brugt Skæbnesymfonien som Ulvens tema og børnene var vilde med den. Jeg glædede mig over deres lyst til at høre Beethoven. Da vi en dag skulle arbejde med at lave slutningen til stykket, foreslog nogle børn at lave en festscene, da bedstemor jo var blevet hevet ud af ulvens mave. Jeg fik den gode ide, at spille Skæbnesymfoni-udgaven fra Saturday Night Fever for dem. Reaktionen var helt vild hos børnene. De var målløse, men også fulde af spørgsmål om, hvad der var sket med den musik som de kendte i forvejen.  Lad os lige høre de to versioner: 

Skæbnesymfonien i den originale version af Beethoven 
Beethovens 5 symfoni 1. sats 

Discoudgaven af skæbnesymfonien af Walter Murphy 
A fifth of Beethoven 

Den vigtige erkendelse jeg fik under Rødhætte-stykket har gjort at jeg efterfølgende har arbejdet med, det jeg lidt fint kalder Komparativ musiklytning. Fokus er på at finde ligheder og forskelle mellem de musiknumre man spiller for dem.  

I min 4. klasse arbejdede jeg med følgende spørgsmå (Lad børnene bruge iPad eller mobil): 

1. Lyt godt til Beethovens 5. symfoni 1. sats 

2. Lyt derefter godt til Walter Murphys version A fifth of Beethoven 

3. Kan du beskrive forskellen på de to udgaver

- tempo

- stemning 

- brug af instrumenter

- udtryk 

- hvornår de er lavet (brug evt google)

- hvad versionerne gør ved dig

4. Er der nogen ligheder mellem de to versioner 

5. Hvilken af versionerne kan du bedst lide ? Begrund dit valg. 

Jeg valgte at lade børnene arbejde med spørgsmålene i par. Bagefter brugte vi tid på at behandle deres besvarelser i plenum. At de har arbejdet grundigt med lytningen styrker deres tro på, at de kan udtale sig, og at de  ved noget om musik. De tager opgaven seriøst, fordi de får lov til at vise, at de kan svare på spørgsmålene udfra dem de er. De skal ikke bare finde svarene i en bog eller have dem serveret af læreren. De mestrer opgaven med deres interesse og motivation. De føler sig ansvarlige og som eksperter. 

En spændende udvidelse er at inddrage Robin Thickes When I get you alone. Prøv lige at lytte til den. Den bruger Walter Murphys version som grundlag for en helt ny komposition. Man kan sige at disco-versionen af Beethoven bliver Robin Thickes arrangement i hans storhit. Det udvider virkelig børnenes syn på, hvordan og hvor kreativt man kan bruge musik. Når vi giver dem chancen og sætter rammerne med gode eksemplariske opgaver kan de gennemskue nogle af musikkens strukturer.

Robin Thicke-When I get you alone 

Her er oplægget til en komparativ musiklytning mellem A fifth of Beethoven og When I get you alone. 

1. Lyt godt til Walter Murphys version A fifth of Beethoven 

2. Lyt derefter godt til Robin Thickes When I get you alone. 

3. Kan du beskrive forskellen på de to udgaver

- tempo

- stemning 

- brug af instrumenter

- udtryk 

- hvornår de er lavet (brug evt google)

- hvad versionerne gør ved dig

4. Er der nogen ligheder mellem de to versioner 

5. Hvilken af versionerne kan du bedst lide ? Begrund dit valg. 

Min blog er fuld af indlæg, hvor musik sættes op mod hinanden på tværs af stilarter, tidsaldre mm. Jeg har oplevet, at den komparative tilgang gør at børnene oplever musik, som noget man må bruge og lade sig inspirere af. Det giver dem et blik for at se på forskellene i de valg som komponister har taget. Og de lærer at sætte ord på, hvad de forskellige udgaver kan. For mig er det vigtigt at musik kan være en legeplads. Et sted, hvor man kan udtrykke og formidle følelser og fortællinger. Jeg har oplevet, at den komparative tilgang åbner børnenes ører på en særlig måde. De oplever at stilarter og komponister kan noget forskelligt. Og det styrker dem i høj grad, når de skal arbejde skabende i musikfaget. God musik giver ideer. At lytte gør børnene bedre til at skabe!!

God fornøjelse

Bjarne

Hvem stjæler fra hvem 

- En sag for musikpolitiet 

Lad os begynde med en sang og et mysterium som er en hver musikelsker værdigt. Sæt dig godt til rette for de er masser af guf, som udfordrer ørerne. Det er sgu sjovt både for voksne og børn.   

 Coldplay - Viva la vida (2008 Capitol) 

Den 13 juni 2008 udgav det engelske band Coldplay denne sang som senere skulle vise sig at blive deres største hit. Sangen Viva la vida fra deres 4. album gik rent ind overalt. Hurtigt toppede den hitlisterne. Men der gik ikke længe inden der kom gang i anklager for tyveri.

Creaky Boards - The songs i didn't write' (2007)

Først beskyldte et ukendt amerikansk band Creaky Boards Coldplay for at have stjålet melodien fra deres sang som sjovt nok hedder 'the songs I didn't write'. Creaky Boards påstod at Coldplays forsanger Chris Martin skulle have hørt deres sang til en koncert i oktober 2007. Men det kunne de hurtigt afvise med at Chris på det tidspunkt var i studiet i London. Yderligere havde Coldplay lavet en demo af sangen allerede i marts 2007. Som en kommentar til sagen lagde Creaky boards denne video ud på youtube, hvor man får en fornemmelse af sammenhængen mellem sangene. Du må selv bedømme. Hvad synes du ? 

Creaky boards vs Coldplay 

For at det ikke skal være løgn stoppe anklagerne ikke her. For ikke lang tid efter fulgte en retsag. Anklagerne gik ud på at melodien var stjålet fra den amerikanske Stjerne-guitarist Joe Satrianis instumentalnummer If I could fly. Joe Stariani udtalte senere i et interview da han tabte retsagen: Jeg følte det som en kniv i mit hjerte. Det gør så ondt. Det øjeblik jeg hørte den vidste jeg at det var If I could fly. Først kan du høre hans melodi. Nedenunder kommer der en video, hvor der først er sangen med Coldplay og lige efter Joe Satriani. Det er godt til sammenligning at høre uden pause.  

Joe Striani- If I could fly 

Et halvt år senere påstår Yusuf Islam (tidligere Cat Stevens) at sangen i virkeligheden er stjålet fra hans Foreigner Suite fra 1973. Her hører du den sammenstillet med Coldplay, Joe Satriani og Creaky Boards. 

Det er fantastisk at høre hvordan musik kommer fra det sammen grundstof. Pludselig er det som at man kan fornemme at alle sange kommer fra det samme universelle sprog. Og man kan jo blive ved. En skarp lytter opdagede at det måske ikke kun var Joe Satriani, der kunne beskylde andre for at stjæle. For hans guitarmelodi fra 2008 lyder ufattelig meget som en guitarmelodi af trioen Los Enanitos Verdes. Den udkom i 2004. Den er tæt på, ik. 

Los Enanitos Verdes vs Joe Satriani

Vi slutter det hele med en fræk fyr som kan have været med til at inspirere både Joe Satriani og Coldplay. Og lad det så blive det sidste ord om Viva la vida i denne omgang. Værsgo Günther ' Teeny Weeny String Bikini.

Günther - teeny weeny string bikini vs Satriani   (Warner Bros. 2004) 

På genhør 

Bjarne 

Musik er sjovt!!

Musik er et seriøst fag, hvor undervisningen skal foregår i en ramme med målsætninger og videns- og færdighedsmål som i alle andre fag i skolen. Der skal læres noget. Børnene er der jo ikke kun for at komme glade hjem. Alleligevel har jeg oplevet at musik kan noget ganske særligt i skolen. Musik kan nemlig tale direkte til de umiddelbare følelser.  Det er fantastisk at se børnenes at reaktioner på det de bliver præsenteret for. Men de umiddelbare følelser er jo også svære at kontrollere. Personligt tror jeg at en af de største udfordringer som musiklærer ligger her. Hvad skal børnene gøre ved kroppen, når den vil danse ? Hvordan skal de huske at synge med, når teksten er så sjov at man ikke kan stoppe med at grine ? Når "musikken" vil børnene noget er det jo lærerens fornemmeste opgave at opfatte det. Så der kan altså nemt opstå en skisma mellem lærerens disciplinerende tiltag og børnenes glæde ved musikken. Men her forsøger jeg at stille skarpt på en aktivitet som bruger humoren, men som et vigtigt legende element i undervisningen.   

Filmen nedenunder vækker glæde hos mine klasser gang på gang. Musikken kredser om en lejlighed, som får besøg af seks percussionister. Børnene bliver hurtigt draget ind i en verden, hvor de oplever at det kunne ske hjemme hos dem selv. Jeg vil foreslå at I bruger filmen til at iværksætte skabende musikalske aktiviteter med børnene. Der er stof til nogle dobbeltimer evt mere alt efter, hvor meget I går i dybden. 

1.undervisningsgang
1. Se fimlen 
2. Tal med børnene om hvilke typer klangkilder musikerne bruger. Er der forskel på dem ? Hvad er godt ved henholdsvis de akustiske og de elektriske ? I hvilket rum synes de musikken fungerer bedst ? 
3. Giv børnene lektier for. De skal hjem på værelset og finde ting der har en god lyd. Næste gang i har musik skal de medbringe mindst en ting. Tingene skal bruges til at lave værket "Børneværelset"

2.undervisningsgang
1. Børnene medbringer der ting
2. Børnene deles i grupper på op til 4 børn i hver
3. Børnene finder ud af hvilke lyde de har til rådighed i gruppen
4. Gruppen vælger enten at lave en rytmisk komposition som i videoen. Eller at lave en musikalsk fortælling hvor lydene formidler historien.
5. Der komponeres. Husk at lade børnene notere deres kompositioner udfra egen notationsform og lad dem optage kompositionerne på deres mobiler.

3.undervisningsgang
1. Værkerne øves
2. Børnene viser værkerne "Børneværelset" for hinanden 
3. Værkerne optages og foreviges med endelig notation. Gem dem i børnenes portefoliemapper, hvis I bruger det. 


God fornøjelse og husk at lave nogle fede stompkompositioner  

Bjarne 

Hvordan skriver man et pophit ?

Idag er der ofte mange involverede i at skrive en popsang. Det er meget almindeligt at der er mange sangskrivere der har co-writet på de sange børene høre i radioen, på Spotify eller YouTube. Et godt eksempel på dette er Final Song med MØ. Hun har skrevet sangen sammen med MNEK og Noonie Bao. MØ har lavet det man kalder toplining. Det betyder, at hun har modtaget et track fra nogle producere, som hun skriver sin melodi og tekst til. Resultatet af samarbejdet kan i høre her

MØ - Final Song 

Jeg har lavet en opgave til EMU'en for Undervisningsministeriet, hvor børnene kan arbejde som toplinere. Find aktiviteten her. Det er ret sjov og udfordrende aktivitet, for der er ikke et færdigt resultat, som de kan sammenligne sig med. Deres sang bliver en unikt popsang til tracket. Det er spændende for børnene, at se hvor forskellige numre der kan komme ud af tracket. 

I opgaven har jeg stillet nogle begrænsninger op. Det skal forsøge at skrive en hel sang.

1. Sangen skal både indeholde vers og omkvæd

2. I verset må man synge, rappe eller lave spoken words. Men omkvædet skal synges

Nå I sætter børnene i gang er et emne ligesom i de tidligere indlæg en god en ramme. Vælg et emne hvor børnene er varme og inspirerede. Det kan være noget de arbejder med eller som passer til årstiden. Fx. Venskab, mobning, kærlighed, min klasse, på vej til teenager, sommer osv. Lav brainstorm på ord og retninger og lav evt keywords til dem som har svært ved at komme i gang. 

Ligesom i de andre sangskrivningsindlæg er det en god ide at arbejde sig ind i tracket. Volapyk er fedt til rap. Når man skal synge kan bruge nynnesang eller pludren og først komme ordene på efterhånden. Det skaber ofte en mere spændende melodi som børnene kan udvikle når ordene falder langsomt på plads. At skrive en melodi er lidt som i et uendeligt hav. Man kan skifte retning, hastighed og dybde hele tiden. Man kan tage nye beslutninger. Og pludselig er alt bare som det skal være. 

Hvis I vil arbejde med spoken words kan det virke godt at lade dem lave freestylesnak herover beatet. Det er helt ok at skyde med spredehagl med alt de kommer på i forhold til emnet. 

Jeg har rigtig gode erfaringer med at lade børnene vælge frit mellem sang, rap og spoken words til samme oplæg. De vælger ofte det som føler sig mest hjemme i og hvor de har mest på hjerte. Det gør deres sange mere ærlige og nærværende. 

Find aktiviteten på emu'en her

Jeg vil meget gerne høre hvad I laver med børnene. Så send endelig børnenes sange til musikerbjarne@gmail.com eller på Facebook

Håber at I kan bruge aktiviteten 

Bjarne 

Hvordan skriver man en fedt rapnummer 

Sangskrivning er en svær kunst. Man sidder ensom i et lille rum og venter på at noget genialt skal dukke op. Stor kunst eller bare et hit der kan give millioner på kontoen. Måske behøver det ikke være så svært, hvis man kommer ind i en god proces. Derfor vil jeg opfordre dig til at begynde med at skrive lige nu. Her får du nogle tips til hvordan du kan komme godt igang med at skrive. Jeg forsøger at guide dig igennem et lille forløb som kan ende med dit eget værk.

1. Bliv inspireret

• Det handler om at finde noget du vil fortælle. Oplevelser hjælper ofte inspirationen på vej. I denne sang skal du skrive om dit nabolag. Begynd med at tage på en fotosafari. Tag billeder af alle de steder hvor du føler dig hjemme. Dem der gør dig tryg og godt tilpas. Men tag også tage billeder af steder, der gør dig utryg. De steder du ikke kan lide at komme og som gør dig bange.     

2. Gå igang med at skrive.

• Med fotoserien har du en masse inputs til din tekst. Konkretiser hvad stederne står for. Hvad de gør ved dig ? Gå nu direkte i gang med at skrive til beatet (se længere ned på siden). Det virker ofte godt ikke at fokusere for meget på rim i begyndelsen. Det kan være en god ide at begynde med volapyk. Så kommer det rytmiske flow på plads. Koncentrer dig så om at få teksten til at flyde til musikken. Når du først har fået noget på det hvide papir, er det meget nemmere at leve med rettelser. 

3. Rim 

• Fede overraskende og fortællende rim er meget bedre end rim du hælder ud af ærmet på et splitsekund. Prøv at holde fast i, at der er noget vigtigt du vil fortælle om dit nabolag. Derfor skal din tekst have masser af mad til det gode indhold. Her er et par småeksempler med forskellig betonning og rytmik.

Jeg hænger ud på pladsen, jammer foran fars butik 

 og står på skateboard som et monster i batik

Tænker på om jeg er rocker, flipper eller swag
er til pizza, hotdog, PC, iPad eller Mac.    
   

Jeg er en bølle men får støtte fra min fars butik

for uden gryn til cola, er jeg fattig, klart! logik   

Venner, vi kan chille ved det gule hus

Vi holder fest på gaden til vi kan se månegrus         

4. Omkvæd

• Et fedt hiphopomkvæd kan både synges og rappes. Det er noget du vælger. Det er fedt hvis du kan lave et omkvæd, som opridser din sangs kerne på få linier. Kort, præcist og effektivt. Omkvæd skal helst fænge. Det er det man husker. Det kan være en god melodilinie, nogle ord eller rim man bare ikke kan få ud af hovedet igen.    

Her får du beatet som du skal arbejde med. Klik her:

Hip hop beat til sangen om dit nabolag

Jeg håber, at du kommer godt i gang med at skrive dit eget hiphopnummer. Du har fået foræret beatet, så nu er det bare at give den gas. Får du lyst til mere kan du købe min bog og cd Helt Klart på dette link http://dansksang.dk/product.asp?product=796 eller låne den på biblioteket. 

Min sang til beatet kan I høre her. Men spil den ikke for børnene først. Hvis I insisterer kan I evt planke mit omkvæd og lade børnene koncentrere sig om at skrive deres egen raptekst. Hør min sang Det' mit hood

Du er meget velkommen til at optage din sang og sende den til mig. I en kommentar eller på min mail musikerbjarne@gmail.com eller via Facebook. Hvis den bliver fed lægger jeg den måske ud her på bloggen. 

Hiphoppen styrer fra syd og til nord. God fornøjelse.

Bjarne 

Sangskrivning med børn 

- Kom i gang med at skrive raptekster

Andet indlæg i sangskrivningsføljetonen handler om at skrive raptekster. Der er som sådan ikke nogle regler, når man skal skrive god musik. Hvis det kører er det den rigtige metode. Så de råd jeg kommer med her skal være en inspiration, som jeg håber kan være en støtte i planlægningen, de didaktiske overvejelser og i forløbet i timerne. EN SYVTRINS-HIPHOP-RAKET som I også kan bruge til når børnene skal lave andre rapsange i fremtiden. 

I 3.-4. klasse skal børnene arbejde med at komponere musik. Jeg mener at hiphopmusik er som skabt til at opfylde målene. Børnene er meget motiverede for at arbejde med rapmusik, så I får meget foræret ved at de har energi til at kæmpe for at blive gode til det. Så det er et spørgsmål om at få dem igang på en god måde. Jeg har oplevet mange gange at børnene skriver rapsange derhjemme, når de har fået smag for det. 

Her følger rettesnoren til en god skriveopgave. Se det som råd i stedet for en stram opskrift. Husk at børnene er på forskellige niveauer og jo derfor kræver forskellig udfordringer: 

I forbindelse med Skolernes Sangdag i 2016 lærte mange børn min rapsang Så'n er det. Det kan I bruge som drivkraft til at til at få dem til at lave deres egen sang. 

1. Indledning 

Tal med børnene om at I skal skrive rapmusik. Hvad kan de godt lide ved genren ? 

2. Emnet 

Jeg vil foreslå, at I bruger emnet en god skoledag. Så kan de nemlig skrive om det, som er tæt på deres eget liv hver dag. Det ligger meget samtidig meget tæt på temaet i min sang. Lad dem lave en brainstorm med ideer til hvilke områder og ord der kan indgå i sangen. Brainstormen kan enten laves på klassen eller i de grupper de skal arbejde i.

3. Gruppedannelse. 

Del børnene i grupper på højest 4 børn. Sæt dem sammen efter cooperativ learning principper. En stærk, to mellem og en svag. Tænk over kemien børnene i mellem. Det er vigtigt at de kan arbejde sammen. Det er meget vigtigt at have Ja-hatten på i sangskrivning. Ellers bliver man jo aldrig enig om en tekst. 

Nu er rammerne i orden og selve sangskrivningen kan gå i gang. Find min sang Så'n er det og instrumentaltrack her 

4. Rytmen 

Der er mange fordele ved at børnene kender min sang på forhånd. Det betyder, at de har et vist rytmisk overskud. De skal finde ordene, som passer ind i det rytmiske flow de allerede kender fra sangen. 

For nogle børn vil hele linjer sikkert komme nemt til dem. Men for mange er det en god ide at begynde sangskrivningen med at skrive i volapyksprog. På den måde rapper de sig ind i sangen. Hen ad vejen kan der komme flere og flere ord på og til sidst har man hele linjer der rimer. Det kan være en god ide at lave et succeskriterie som kan overgås. Så gå efter at alle grupper skal skrive et vers.

Læs om et blogindlæg om sangskrivningsopgave med udgangspunkt i volapyk

Hvis I går efter at de skal skrive en hel sang kan børnene jo også lave ny tekst til mit omkvæd. Det er oplagt. Det virker også ret fedt at spice teksten op med moves, fagter og dans. 

Læs en et blogindlæg om at lave sin egen danseserie til Så'n er det

5. Sproget 

Jeg er ikke tilhænger af, at I arbejder for meget med at lave rimpar i plenum inden børnene skriver. De eksempler børnene ser på tavlen binder meget og gør ofte at børnene kommer til at kopiere, det de har set. Rimene har nemlig en hel særlig betydning i rapmusik. Det er rimene der er kernen og der hvor energien og personligheden udfoldes. Så arbejd hellere med begyndelsen af sætningen end det som forløser den. En mulighed som kan bruges til at hjælpe børnene i gang er, at lade dem få lov til at låne bidder af min sang. De kan for eksempel lade deres sang begynde med Vækkeuret ringer... og så tage den et andet sted bagefter. Eller de kan låne et en frase et andet sted og ændre og komme frem til: I skolen kan jeg være både sød og klog og street. 

Jeg vil ikke stille nogle regler op for, hvilke ord det er rigtigt at bruger i deres sange. Men det er klart, at det kan kræve en snak om god sprogtone i skolen også når man skriver rapmusik. Det er jo en balance. De skal tage ansvar for at bruge et sobert sprog i fællesskabet, men også lade gloserne flyde i deres rapsang. Også selvom de har lyttet til nogle hårdkogte voksne rappere. De skal jo skrive udfra hvem de er. Det skal I gøre klart for dem. Så med en vis coolness  kan man sige at jo færre sproglige begrænsninger jo bedre. Så øger det sandsynligheden for at de bliver forelskede i sproget og alle dets muligheder og skrive masser af rapmusik hjemme på værelset.

6. Hiphop Don't stop

Det er en god ide at gøre plads til rollespil i sangskrivningen. Lad børnene tage deres hiphopkluns på. Kasketter, hættetrøjer, sneakers osv. Det hjælper attituden frem. Det virker motiverende at der er en god hiphopstemning i musiklokalet. Det styrker det kreative og legende element at rummet også tager farve af genren. 

7. Vi viser vores musik for hinanden 

Det virker rigtig godt, at lade børnene vise og fremføre rapteksterne for hinanden. Jeg vil opfordre jer til at arbejde med feedback i plenum på en anerkendende og konstruktiv måde. Det vil kunne være den stang dynamit som deres sangskrivning til at eksplodere. Det giver en stærk motivation at høre de andre børn i klassen sige at de godt kunne lide noget ved ens sang. Det gør, at man vil skrive mere. Personligt tror jeg at vores allervigtigste arbejde når vi arbejder skabende med børn er: At få dem til at tro på at de kan finde ud af det. Så får de lyst til at skabe deres egen verden, deres egne produkter, tekster osv. Ellers er det nemmere og mindre smertefuldt at kopiere de andre. 

Jeg håber at I kan bruge mine tanker og ideer. Der kommer mere hiphop senere på ugen :-) 

Bjarne