Vidunderbørn 

- en samtale med et barn 

Det har været spændende at se på hvordan skolen skal forholde sig til særligt talentfulde børn. Tror at de valg man tage som lærer i undevisningen handler meget om hvad man vil med sit fag. Fællesskab eller færdigheder ? Måske begge dele. De næste indlæg går tættere på børnene. Imorgen fra forskningens side og idag fra barnet selv.

Vi skal møde den 8 Umi Garrett som er gæst i Ellens Talkshow. Lad os se hende først. 

Selvom det amerikanske setup kan være overvældende og poleret for en danske kan ikke været andet end særdeles imponeret over at en pige som har spillet klaver i 4 år er i stand til at spille Gnomenreigen af Liszt. Det er ganske enkelt ufatteligt. Umi fortæller jo selv om at hun ville øve så meget at hendes forældre måtte lave regler for hende som begrænsede hendes øvetid. Det er vist ikke det vi oplever normalt. Det er måske netop her noget af forklaringen ligger. Vidunderbørnenes talent er særligt og derfor er de og deres tilgang til verden ikke lige til at sammenligne med andre børns. Så det er interessant at se udviklingen i børnenes kompetence som drevet af både forældrene og børnene selv. Vi kunne jo netop ikke tage et hvilket som helst andet barn og få hende til at spille som Umi som 8 årig. 

Men hvad siger Umi selv om hendes drivkraft. Her mødes vi hende som 13-årig hendes foredrag begynder ved 3:42 hvis du ikke vil høre hendes smukke klaverspil først:

Musik er hendes passion. Det er nemt at se i passagen hvor hun fortæller om musikeren muligheder for at fortolke den musik komponisten har skrevet. Det samme stykke af Mozart kan spille legende, drillende, glad, vredt, sørgeligt. Udtrykket er vigtigt for Umi. Musik kan jo både være interesse, passion, arbejde og terapi. Også for det samme menneske. Tror at det i Umis tilfælde at musikken og hendes personlighed smelter sammen som hendes livefundament. Tager du det fra hende fungerer hun ikke og tænker på det hele tiden. Som hun siger er musikken er ligesom luft. 

Hvor går grænserne for om man er optaget eller draget af noget eller besat. Efter min mening må vi stole på, at hvis det virker godt så er det godt. Og så må vi som forældre være i stand til at kende vores børn så godt, at vi kan se det. Vi skal ville det godt for børnene på deres betingelser, men med vores endelige valg. For eksempel lod Umis forældre ikke Umi øve hele tiden. Hvis vi som voksne forventer for meget på børnenes vegne bliver det hårdt at være barn. Så måske er hele hemmeligheden gemt i at se på børnenes egne forventninger og tilgang til livet. Måske forskningen kan gøre os klogere. Det må vi se på imorgen, hvor vi møder en forsker der har fulgt en anden talentfuld pige i løbet af hendes barndom og musikalske udvikling som pianist.

De bedste julehilsener 

Bjarne 

Børn og vidunderbørn til koncert

Den klassiske verden er omgæret af en vis mystik særligt for dem som aldrig har været til en klassisk koncert. Derfor synes jeg at det er oplagt at arbejde med synet på musikken i skolen. For det kan ligeså vel være fordomme som smag der gør at man går uden om. For mig er ingen musik finere end andet. Det er vigtigt at skolen er med til at åbne børnenes ører for det som udfordre dem, styrke deres musikalitet og give dem gode lytteoplevelser.

I musikfaget i 3.-4.klasse skal man under musikoplevelse leve op til følgende mål:

Færdighedsmål

Eleven kan lytte til levende fremført musik

Vidensmål

Eleven har viden om lytteadfærd ved levende fremført musik

Udover de årlige skolekoncerter har mange børn særligt i byerne mulighed for at komme til klassiske koncerter. Ofte orkesterprøver. Hvis I skal til en klassisk koncert vil jeg foreslå at I bruger filmen Skal vi være kærester som introduktion. Den giver mulighed for børnenes egne refleksioner over genren og giver dem en anledning til at fortælle om deres syn på klassisk musik. Jeg tror, at filmen sammen med den musik I faktisk skal høre vil give børnene en solid ballast til en rigtig god koncertoplevelse.  

Skal vi være kærester (1997)

Tal med børnene om følgende spørgsmål:

1. Hvordan er et barn der spiller klassisk musik ?
2. Er der noget der er anderledes ved dem i forhold til andre børn ?
3. Hvorfor tror du at de er kommet til at spille klassisk ?

4. Hvad foregår der til en klassisk koncert ?
5. Er der forskel på en klassisk og en pop/rockkoncert ? Hvordan ? 
6. Er der noget der er rigtigt at gøre til en klassisk koncert men som ikke holder til en pop/rockkoncert 

Jeg har gode erfaringer med at få børnene til at lave deres egen skabende opgave om den klassiske verden. Med mine elever har de kunnet vælge imellem at skrive en historie eller at lave drama.

Lav en fortælling om et barn der spiller klassisk musik. Der kan evt indgå barnets hverdag, interesser, tøjstil. Du skal have et stykke med hvor barnet er i koncertsalen. Lad evt et musikstykke du kender indgå  

Netop udgangspunktet i barnet gør at identifikationen med genren kommer tættere på. De kan bevidstgøre deres fordomme, opleve nyt og sætte den klassiske musik i centrum drevet af dem selv.  

God vind med opgaven og de klassiske koncerter 

Bjarne 

Vidunderbarn

- Talent eller menneske

Man kommer længst ved at ridse tingene skarpt op vil nogen sikkert mene. Jeg må indrømme at jeg hører til tvivlerne. Men jeg tvivler ikke over min fascination over børn som kan præstere på øverste hylde på et meget tidligt tidspunkt i deres liv. Jeg er ikke i tvivl om at vi ser vores egen drømme realiseret i børnene. Og tænk når de kan nå det vi ikke selv kunne allerede inden de er kommet endeligt ud af legepladsen.  

Det er interessant, at der med programmet vidunderbørn også bliver skruet op for meningerne om, hvad der skal til for at blive dygtig indenfor den klassiske verden. Et område som ofte forbindes med streng disciplin, meget høje forventninger fra forældre og en gammeldags tilgang til musikken. Om det er sådan ved dem som begår sig indenfor de kredse nok bedst. Jeg tror personligt at tingene er ret brogede når det kommer til stykket. For gælder det kun indenfor den klassiske verden ? Jeg har fx haft mange elever som har brugt 4-5 timer om dagen på at spille fodbold, danse hiphop og funk, læse bøger om særlige emner. Nå det kommer til stykket er grænsen mellem barnets valg og forældrenes forventning nok hårfin. Det ses jo ofte når forældrene er med for at se kampe på fodboldbanen eller til dansestævnet. Det kræver mange timer at blive god til noget. Det gælder når man spiller klaver, fodbold eller PS4. Hvad der er en meningsfuld måde at bruge styres både af vores fordomme og værdsættelse af det gældende område. Er det bedre at læse end at spille klaver ? Er det bedre at danse end at spille PS4 ? Er det bedre at være sammen med vennerne end at øve sig i at jonglere med en fodbold ?   

En film som tager et som tager emnet op mellem forventningerne til børn i den klassisk verden er den oscarvindende kortfilm Skal vi være kærester (1997). I filmen møder vi drengen Ludvig som må vælge mellem kærligheden og musikken. Enten må han bruge nutidens musik til at vinde pigen Alice han er vild med eller også må han levere den klassiske musik som den står skrevet i noderne. Skal han vælge at forsøge at vinde musikkonkurrence eller et pigehjerte ? 

Skal vi være kærester(1997) 

En rørende film med mange gode ting at tale om med børnene i skolen. Det kommer i det næste indlæg. Et lille forløb om hvordan man kan arbejde med forestillingerne om den klassiske verden. Kodeks, regler og fordomme. For at slutte af hvor vi begyndte så er det en broget verden. I filmen spilles flygelet i virkeligheden af mentoren Katrine Gislinge fra Vidunderbørn. 

God film 

Bjarne 

Vidunderbørn

- i skolen og på skærmen

Jeg er glad for klassisk musik. Jeg hører det hver eneste uge og indimellem til koncert. Men på det sidste er noget forandret for lørdag aften klokken 20 er der Vidunderbørn på DR1. Et program hvor 6 børn konkurrerer om at blive det bedste vidunderbarn. Deltagene kommer fra den klassiske verden 2 sangere, 3 instrumentalister ( Klaver, violin og slagtøj) og en balletdanser. Det er et nyt koncept som viser den klassiske musik og dans frem i primtime. Noget helt andet end X-factor og Voice. Efter min mening er programmet også anderledes i sit ideal. Hvor de andre programmer i højere grad har hyldet og ledt efter talentet og stjerneskudet, ser vi her et program som introducerer en verden hvor man skal øve sig mange timer hver dag for at komme langt. Vidunderet kommer ikke af sig selv. Er det godt tv ? Er det god musik til lørdag aften ? Er det fascinerende at se børn som udmærke sig på højeste niveau ? Jeg vil lade jer selv stå for svarene. Ligesom med andre programmer og emner er meningerne nok delte. 

En ting er vidunderbørnene på skærmen. Men hvordan forholder det sig på skolerne. Der bliver løbende stillet større krav til at skolerne skal have tilbud til talenterne. Det gælder alle fag. Undervisningsdifferentiering har været et vilkår i mange år som skolerne har skullet leve op til. Med de nye fælles mål er der lavet udfordringsopgaver som inspiration til opgaver de særligt dygtige kan løse. Er det tilstrækkeligt ? Er det fint at musik er i bredt fag eller står der i vejen for talentplejen ?  I musik møder vi et fag, hvor både kulturel og åndelig dannelse sættes højt. Fællesskabet og musikken går hånd i hånd, når det skal læres at spille og synge. Er det sådan det skal være ? Er musik et fag som skal sætte glæden, lysten og legen over teknikken og færdighederne ? Fokus på talenterne åbner i høj grad op for at der kigges på hvad der er skolens og musikskolens opgave ? Jeg kender min egen holdning, men vil gerne høre jeres. 

Lea Han spiller i Spil for Livet 

Jeg vil gerne dele en historie med jer fra min eget lærerliv. For et par år siden kørte en anden programserie på DR der hed Spil for livet. Programmet havde mange lighedspunkter med Vidunderbørn. Jeg så de fleste programmer og en dag opdagede jeg at Lea min gamle elev var med. Jeg underviste hende i musik i 1. og 2. klasse og allerede dengang var det tydeligt at hun kunne flytte fingrene på klaveret. Hun spillede Clementi og Mozart. Efter 2. klasse havde jeg hende aldrig mere i musik og hørte hende aldrig spille siden på skolen. Hun stoppede først på skolen i 8. klasse. 

Jeg var dybt imponeret over hendes evner i de små klasser. Nu er jeg kommet til at tænke på om vi gjorde nok plads til hendes talent på skolen. Burde hun have spillet mere til fællessamlinger, juleafslutninger osv. Hun blev jo fortjent vinderen i kategorien Under 15 år i Spil for livet. Og det skete selvom hun havde gået på en skole som ikke havde gjort ekstra for talentplejen i musik, ikke havde boostet hendes evner, ikke havde givet hende særlige forhold. Hun var en elev på linie med de andre. Var det i orden ? Ja, det synes jeg. På skolen var der morgensang hver dag og et fokus på musik som et fag som vægtede færdigheder og glæden ved musik lige højt. Vi forsøgte at så musikalske frø som senere i børnenes liv vil kunne udvikle sig til smukke planter. Den gode musikundervisning er som gødning for lysten til at synge og spille. I Lea's tilfælde var der ikke brug for gødning. Hendes musikalske frø voksede derudaf uden at jeg kunne følge med. Selvom jeg kan være glad for mine egne evner som musiklærer må jeg indrømme at det jeg kunne tilbyde var musik som det brede fag som danner bredt og giver børn lyst til at beskæftige sig med mange afkroge af musikkens magiske verden. For Lea som for øvrigt også var god til alle andre fag er jeg sikker på at det ville gå den vej som det gjorde lige meget hvad. Selv den dårligste musikundervisning havde ikke kunnet slå hende ud. Hun havde viljen, talentet og en familie som har taget beslutningen om at hun skulle blive til noget ved musikken. Den klaverundervisning hun har fået har vi aldrig kunnet give hende indenfor musikfagets rammer på skolen. Da jeg havde hende i de små klasser dansede hun ligeså meget folkedans som de andre, hun sang altid med og var en smilende del af fællesskabet. Ind imellem spillede hun et stykke for os i timerne og hjalp de andre når der skulle spilles xylofoner og klokkespil. Jeg kan ikke lade være med at sidde og spekulere over om hun skulle have haft mere plads i skolens musikalske liv. Jeg er faktisk i tvivl om hun selv ønskede det. På en skole er man jo også de andres venner udover at være et lysende talent. Tror at de fleste børn gerne vil være begge dele.   

Som musiklærere har vi børn på mange musikalske niveauer i klasserne. Men hvad skal det betyde for undervisnigen i musikfaget ? Skal der være talentklasser ? Skal man kunne fritages for musik på grund af at man spiller meget i fritiden ? 

God musikundervisning 

Bjarne 

Klassisk musik er street!!

Sidste år skabte det stor debat da det kom frem at DR Underholdningsorkesteret skulle nedlægges. For mig havde orkesteret i mange år stået som crosoverensemble som med en række topprofessionelle musiker med solide klassiske evner. Dem mestrede de jo til fulde i fx deres Mozartindspilninger. Men de fik også vist den klassiske musik frem til mange mennesker der aldrig ville komme i koncertsalene.  For mig har det altid været sådan at når genrerne blandes kan bliver der rum til fantasien der opstår ny energi og nogle gange magi. Min blog er fuld af eksempler hvor den klassikke musik er blev blandet med hiphop, disco, rock. Musik kan være en fantastisk legeplads hvor der kan opstå meget kreativitet når man at giver sig selv lov til at digte videre på noget musik man kan lide. 

I den første video skal vi møde Lil Buck som er streetdancer. 

I den anden video skal vi møde den verdenskendte cellist Yo-Yo Ma. Her spiller han værket "the Swan" fra Camille Saint-saëns Dyrenes Karneval. Læn jer tilbage og nyd det. 

I den tredje film skal i se en magisk optagelse hvor de to kunstnere møder hinanden. Hver for sig kan de deres kram. Men bemærk hvordan dans og musik også spiller perfekt sammen. Når Yo-Yo Ma spiller og Lil Buck danse er sait-saëns musik bare en svane!!

I kan vælge at spille de 3 film for børnene som et musikalsk bevis på at der kan opstå nyt når genrer mødes. I kan bruge det som en introduktion til et forløb hvor I fortæller mere om Dyrenes Karneval. Den sidste mulighed er at kaste jer ud i en skabende aktivitet. I forhold til fælles mål skal børnene på alle klassetrin  skulle kunne leve op til 

Færdighedsmål

Eleven kan udføre enkle improvisationer med stemme, krop og andre klangkilder

Her er mulighed for at børnene kan lave en improvisation med kroppen. Hvis I vælger at tænke det som en eksperimenterende tilgang vil børnene undervejs i processen kunne vælge elementer af deres improvisation ud og sammensætte en lille koreografi. 

Jeg foreslå at I gør følgende.

1. vælg arbejd med de 3 videoer ovenover. De er den grundlæggende inspiration som bliver drivkraften i børnenes dans. 

2. Vælge et stykke musik ud. Lad børnene evt danse til The Swan. Lil Buck vil inspirere mange. Men det kan også stå i vejen for deres eget udtryk. Hvis I tager et andet værk fra Dyrenes Karneval, så børnenes fantasi kan få frit spil. Prøv evt en af disse to:

Akvariet 

   Skildpadderne

3. del børnene i grupper. 2-3 stykker i hver. Lad dem evt vælge mellem de 3 forskellige stykker. Svanen, akvariet eller skildpadderne. 

4. Lad dem improvisere sig frem til en koreografi som de viser for de andre. Når de har fundet frem til den. Øves den og de kan arbejde med at forfine timing og synkrone bevægelser. Det virker stærk på de andre børn når de ser enighed i bevægelser og udtryk. 

Aktiviteten bør alt i alt tage 3-4 lektioner. Børnene kan dokumentere dansene i gruppen ved at optage dem på iPad eller mobiltelefonen. 

God fornøjelse med aktiviteten

Bjarne 

Er du vild med dans ?

 Hiphop lever op til fælles mål

Som det eneste fag udover idræt er har musik bevægelse som en integreret del af faget. Så derfor skal alle børn da ud på dansegulvet i skolerne. Det er en kæmpe chance for at vise noget af det musikfaget kan. Op med pulsen, rytmisk træning og social aktivitet. Børnene skal arbejde med dans og bevægelse for at leve op til videns- og færdigheds målene i musik. Dans er et hit i skolen. Jeg oplever gang på gang at børnene hopper med på med det samme, når man har fået opbygget kulturen til her danser vi altså. De er vilde med at danse folkedans. Men disco, hiphop, linedance og dubstep m.m. æder de også råt. Det er guf til de skabende aktiviteter i område bevægelse. Prøv bare at se færdighedsmålene her for:

3.- 4. klasse:

Eleverne kan skabe bevægelsesmønstre med sikker puls og periodefornemmelse 

og for 5.-6. klasse:

Eleverne kan sammensætte bevægelsesmønstre koreografisk

Her er en opgave, som lever op til målene. Jeg har haft succes med på fra 3.-6. klasse. Vi ser først resultatet. 

Naomi, Julie og Vilmas dans til Så'n er det. 

Hør evt musikken her på siden. Øverste højre hjørne. 

Her er opskriften til børnene

- I skal lave en hiphop-dansekoreografi som kan bruges til sangen Så'n er det. 

- Byg dansen op så den består et 4 elementer et til hver takt.

- Søg inspiration på YouTube ved at finde videoer med hiphopdans. (evt hiphop dance)

- Eksperimentér jer frem til den endelige koreografi
- Øv jer til I er sikre på dansen og kan danse den godt 

- Vis koreografien til de andre i klassen. 

- Lær evt. de andre børn i klassen jeres koreografi  

Da de tre piger havde lavet deres koreografi sagde de at deres dans viser, hvordan drenge danser hiphop. De ville også gerne lave en udgave der viser pigers hiphopdans. Lavet ud fra samme opgaveform. Den kommer her: 

Naomi, Julie og Vilmas dans til Så'n er det. 
Pigeudgaven!! 

Samlet kan jeg sige at opgave er rigtig god til både pige og drenge. Den er både faglig, overskuelig og funky. Det kan børnene lide og de kan hurtigt komme ind i et flow hvor de glemmer at de er i skole. Jeg har brugt ca. 2 dobbelttimer på opgaven. Så er der god tid til at finde på, øve sig og vise for hinanden. Hvis børnene skal lære hinandens danse er det en god ide at forlænge forløbet med en time. De give overskud til at nyde hiphopfordybelsen. De kan evt optage dansene på mobiler og gemme resultatet i deres portefolier hvis I bruger det i musik. Det er rart for dem at gemme deres produkter når de arbejder skabende. Jeg håber at I og bliver glade børnene bliver glade for opgaven. Sangen Så'n er det! er sammen med 11 andre sange på min udgivelse Bjarnes Bedste. KØB BOG OG CD HER


God fornøjelse 
Bjarne 

Musik og ord

Da jeg læste til lærer og skulle i praktik, havde jeg lavet et forløb med musiklytning. Jeg havde valgt en række stemningsfulde værker ud og vil gerne havde dem til at sætte ord på musikken. Jeg havde regnet med, at opgaven ville være nem for dem. Så når jeg spillede musikken for dem ville det vrimle med billeder i deres hoveder som nemt ville blive omsat til ord. Jeg havde forventet fortællinger, fantasi og nerve, men oplevede at børnene ikke sagde meget andet end: Den er kedelig! eller Den er god! Jeg insisterede på at det skulle lykkes og undervejs fandt flere børn ud af, at musikken satte noget igang hos dem. Flere af dem begyndte at referere til film de havde set. De genfortalte scener som passede til. Mit håb var jo hele vejen at de skulle skabe deres egne billeder i mødet med den skønne musik. Jeg fandt senere ud af, at der er mange forskellige måder og opgaver man kan bruge til udtrykke musik med. Jeg har altid været glad for Edvard Grieg ikke mindst på grund af hans tydelige billeder i musikken. Jeg har fundet 4 forskellige og kendte værker. 

Edvard Grieg op. 54. no. 3 - Troldtog

Sissel synger Edvard Griegs - Våren 

Leif Ove Andsnes spiller Griegs Klaverkoncert i A-mol

Morgenstemning fra Peer Gynt af Edvard Grieg  

Børnene kan udtrykke deres musik oplevelse på følgende måde:

- Lav et tegning med det musikken får dig til at tænke på ?

- Kan du vise musikken med en dans ?   

- Form musikken modellervoks ? 

- Skriv et digt der beskiver musikken. 
- Du kan evt udfordre dem til selv at finde en form

Som musiklærer har jeg også brugt andre metoder til at udvide børnenes musikalske ordforråd. Metoder der kan gøre det naturligt for dem at tale om deres umiddelbare følelser og stemningen i musikken. 

Her kommer en jeg har haft glæde af. Jeg udviklede nogle lyttekort med tegninger og stemningsord på: 

- Rolig 

- Voldsom

- Dansende 

- Sørgelig 

- Glad 

- Dyster 

- Lys 

- Tung 

- Svag 

- Vild 

I min 2. klasse gjorde jeg følgende. Når jeg hørte musik med dem skulle de placere det/de kort foran sig, som de synes passer bedst til musikken. I Griegs stykker ovenover skrifter stemningen undervejs. Derfor vil børnene typisk også skifte kort. Jeg brugte typisk 5 min på opgaven og efterfølgende lidt tid til snak om værket og stemningerne i plenum. Jo flere værker vi arbejdede med fandt jeg ud af, at børnene efterhånden nemt kunne beskrive deres umiddelbare følelser ved hjælp af kortene. At sætte ord på musik kræver træning. De åbnede op for deres muligheder for at tale om musikken og jeg oplevede også at de i langt højere grad begyndte at interessere sig for nuancerne og stemningsskift. Vejen til det var fokus og et redskab som kunne hjælpe dem til at udtrykke det, de endnu ikke havde lært at gøre selv. 

I næste indlæg vil jeg fokusere på mulighederne for at bruge sproget som kreativt udtryksmiddel. For der kan komme fin poesi ud af at lære børnene at åbne deres ører for detaljerne i musikken. Det åbner for detaljerne i deres sprog. 

God fornøjelse

Bjarne 

    

Ka' vi ikke bare spille ?

- Hvorfor skal vi have musik i skolen ? 

Med de nye Fælles Mål er der kommet mere fokus på, hvad børnene skal lære i fagene. Det gælder også musik. Nogle mener at den individuelle vinkel fjernes det som det virkelig handler om. Nemlig fællesskabet. Andre synes, at det er  godt for musikfagets status. Det er ikke er underholdning, men undervisning hvor børnene lærer meget mere end at synge, lege og hygge sig sammen når musikken spiller. Hvad synes du ? 

Personligt er jeg glad for at mange flere er begyndt at synes noget om, hvad musikfaget skal kunne. Jeg synes, at der i for lang tid mest har været debat om hvor dårlige musikkompetencer lærerne har idag. Hvis vi skal lave det store ryk, tror jeg at det er vigtigt at se på selve indholdet. For hvad er det for et produkt der skal komme ud af besværet ? Hvad skal de kunne ? Hvordan skal de lære det ? 

Jeg har fundet en videofilm på Youtube, som sætte mange tanker i gang hos mig. Jeg ville finde ud af hvor gamle børnene skulle være for at kunne klare sig på et instrument. Jeg faldt over denne film med Tommy på 6 år der spiller 

Tommy spiller Bach præludium BWV 927

Det klarer han meget flot ikke. Det er vist som om der ikke er musiktimer nok hvis vi skal nå hans niveau som 6 årig når børnene forlader skolen. Idag har vi jo et bredt musikfag. Børnene skal beskæftig sig med de 3 hovedområder. Musikudøvelse, Musikalsk skaben og musikforståelse. Det er sådan faget er i dag. Hvis vi tage udgangspunkt i 3.-4. klasse ser billedet sådan ud. 

Klik på billedet for stor udgave

I musikudøvelse skal børnene opnå færdigheder og viden om

• sangrepertoire
• sangteknik
• fællesdans
• spil  

I musikalsk skaben skal børnene opnå færdigheder og viden om 

• Lydformning
• Komposition
• Improvisation 
• Bevægelse 

I musikforståelse skal børnene opnå færdigheder og viden om 

• Musikoplevelse
• Instrumentkenskab
• Analyse 
• Musikhistorie

Faget favner bredt og det kræver at man er rustet til opgaven som lærer. Jeg har flere gange mødt lærere der med sved på panden siger: Kan vi ikke bare spille ? 

Jeg kan lige så godt indrømme at jeg er meget glad for at fagets indhold er så bredt. For der er mange formål med undervisningen som i samspil giver en god musikalsk dannelse for børnene i skolen. Her nævnes bare 3. Du er velkommen til at fortælle mig nogle af dem jeg har glemt. 

• Fællessangsdelen er en vigtig led i børnenes kulturelle dannelse. Med mange typer af sange formidles vores kultur. Både som den er idag og som den var engang. 
• I musikfaget kan mange af børnene møde musik og få musikalske oplevelser, som de ellers ikke ville blive præsenteret for.  
• I musikfaget kan børnene lære at skabe deres egne musikalske udtryk og på den måde få erfaringer med tilgange til verden som kan styrke deres identitetsdannelse. Samtidig kan den skabende og eksperimenterende tilgang styrke deres evner til at arbejde innovativt. Jeg er fortaler for at børnene både prøver at skrive hiphop og moderne klassisk kompositionsmusik. 

Som du har kunnet læse udfordrer fagets mål idag dem, der har det snævre blik og som gerne vil have et mere skarpt sigte med musikfaget. Det er tydeligt, at man ikke kan komme rundt om hele faget ved kun at fokusere på:  

• Rocksammespil 
• At synge sange fra den danske sangskat 
• At børnene skal skrive sine egne sange om at være barn
• At lytte til klassisk musik og høre om alle de store komponister 

Jeg vil blive utrolig glad, hvis du vil komme med dit bud på: Hvorfor vi skal have musik i skolen? Du kan evt svare på: Hvad er formålet ? Hvad skal de lære ? Skriv gerne en kommentar her på siden.

Håber at høre fra dig  

Bjarne 

   

Volapyk er street !!

Hiphop kan virkelig noget med børn. Der er masser energi og attitude i musikken. Både drengene og pigerne vil gerne være med på beatet og vise at de har tjek på stilen. For mange børn er der bare hul igennem, når der er hiphop i musiktimerne. For endelig er det deres musik vi skal synge, siger de. Men for nogle børn er det ikke lige til at få gang i attituden, selvom de er meget motiverede. Men bare rolig det er der råd for. Jeg har opdaget en metode som er suveræn både de skal skrive deres egen sang og når de skal lede efter attituden. Svaret er volapyk. 

Det virker. Min inspiration har været hiphop-trioen ikscheltaschel. Rapperne i bandet har selv opfundet sangsproget kaldet Iks. Det er et sofistikeret form for volapyk som ikke skal forstås men alligevel giver mening. Det er nemlig lige det det handler om: fortæl historien med attitude så skal modtageren nok forstå hvad skidtet handler om. Volapyk er utrolig sjovt. Bemærk også hostesoloen ved 2:03. Glæd dig. Her kan du høre deres sang Putuni 

I dagens aktivitet skal børnene skrive deres egen sang. Kan med får ændringer bruges på alle klassetrin, men er særlig tænkt fra 3. klasse og opefter. Se bare færdighedsmålet hentet fra Musikalsk Skaben i 3.-4.klasse: 

Eleven kan skabe musik med udgangspunkt i rytme, sprog og stemmebrug

Her kommer aktiviteten 

1. Spil sangen Putuni for børnene. Tal med dem om sproget i sangen. Ved de hvilket sprog de synger på ? Hvilket land er de fra ? Fortæl dem at det hele bare er volapyk. Hvad tror de sangen handler om ? Hvad betyder Putuni ?    
2. Del børnene i grupper. Højest 4 i hver.
3. Fortæl børnene at de skal skrive en sang om at være en hiphopper som har styr på det hele. Dejlig tilbagelænet. De skal skrive til dette beat fra min udgivele Helt Klart : Tryk her så kommer beatet


4. Spil beatet i ring. Få børnene til at finde deres eget flow, ved at eksperimentere med deres eget volapyksproget over beatet. Det virker godt hvis gruppen kan lave et omkvæd og de kan have små solovers. Evt to og to. 
Det virker også godt at bruge dubs, som er hiphopkor hvor resten af gruppen understeger rapperens tekst ved at råbe med.
5. Lad dem øve sig og evt skriv teksten ned. 
6. Lad børnene vise sangene for hinanden. Hvis I fx arbejder med denne opgave over 2 dobbelttimer kan også inddrage udklædning. Træningstøj, kasketter, hættetrøjer og meget mere. 
7. Lav evt små mobiloptagelser når de optræder. 


God fornøjelse - Kritsj Ferhelen!!

Bjarne 

  

Alvorlig musik er også sjovt  

Det absolutte klassiske hovedværk i min musikundervisning er: 1. sats i Beethovens skæbnefymfoni. Ikke kun er den virkelig godt komponeret, men den har også en helt direkte appel til børnene. Efter at jeg en dag havde fortalt børnene i indskolingen om værket til en morgensamling, kom moren til Sebastian fra 0. klasse og sagde at hun havde haft en særlig oplevelse dagen før. På et tidspunkt om aftenen var Sebastian gået til klaveret. Hun blev glad, for han havde aldrig før været interesseret i at spille. Pludselig begyndte han at hamre voldsomt og intenst i tangenterne. Hun spurgte ham, om hvad han egentlig lavede. Jeg spiller Beethoven, sagde han. Den gamle mester kan noget med børn. 

I andre indlæg her på bloggen kan du læse om, hvordan jeg har brugt satsen i forbindelse med musiklytning, dirigenttræning med Bernstein og Karajan og til discodans 

Klik her og se indlæg om Beethoven og discodans

Klik her og læs hvordan børnene kan arbejde med at dirigere til Beethoven

Den aktivitet jeg vil foreslå handler om at fortolke musikken. Børnene er vilde med musik som sætter tankerne og ikke mindst fantasien igang. Tænk bare på Griegs I Dovregrubbens hal. Lynhurtigt bliver musikken gjort til deres egen og det er dem, som er formidlerne at historien. De kan høre den i musikken. Det sjove er at denne samme musik kan indeholde mange forskellige historier, der alle sammen virker som den ægte og den virkelige for børnene. Selv meget alvorlig musik som Skæbnesymfonien kan få smilet, grinet og iderigdommen frem hos dem. Fordi den giver dem mulighed for at komme ud med historien. Jeg har flere gange set de roligste børn blive ekspressive og modige. Musikken giver dem en chance overskride sig selv.   

Når I skal lave aktiviteten virker det ofte godt, hvis I har spillet musikken for dem gangen før. Så er den plantet og arbejder hos dem. Husk for øvrigt altid at gøre det muligt for børnene finde musikken når de kommer hjem. YouTube er en gave, for pludselig kan de også høre den skønne musik fra undervisningen derhjemme. Aktiviteten kan med fordel forløbe sådan evt over en dobbelttime eller to enkelttimer.

1. Spil værket for dem. Koncentrer jer kun om begyndelsen af satsen til 2:05.

 

2. Børnene skal nu lave en dramatisering af musikken. Del børnene i grupper med højest 4 børn i hver. 

3. Fortæl børnene at de skal lave en dramatisering af de 2 minutter i beethovens musik. Lad dem høre musikken en del gange og mens musikken spiller noterer de hvilket drama de kan høre i musikken. Er der en klart billede de kan se for sig ? Et handlingsforløb ? Hvad er der på spil ? Er det en konflikt ? Er der en hovedperson og en modstander ? Personificeringen gør det nemt at være kreativ for mange børn. Men der er flere tolkningsmuligheder hvis opgaven  er lidt mere åben. Indskrænk evt mulighederne hvis de ikke kan vælge.

Jeg har set børn lave:

- En tyv der er på rov i et hus med en far og en mor og en politimand

- 3 børn der byggede et tårn med træbrikker i takt til musikken

- En vampyr der vågnede op af kisten og skulle ud at finde blod

- 4 drenge der dansede en ekspressiv ballet til en pianist

4. I nogle klasser er det sværere at bryde isen og få dem til at finde modet frem til at skabe sig til den alvorlige musik. Denne film kan inspirere og hjælpe dem på vej. Filmen er altid et kik hver for alle voksne og børn. God humor fra 1950'erne :-)

5. Lad børnene øve sig så de kender forløbet og rollefordelingen i gruppen godt og udenad. De kan evt tegne en tidslinie for at huske forløbet. 

6. Lad børnene vise deres 2 minutter lange Beethoven fortolkning for hinanden. 

God fornøjelse 

Musik er en leg !!

Jeg har flere gange oplevet, at der virkelig kommer gang i børnenes udtryk, når legen går foran undervisningen. Pointen er at der kan komme god undervisning ud af at få børnene til at glemme, hvad de er i gang med at lave. Inden jeg skriver mere om de aktiviteter jeg vil foreslå idag, skal I se en filmstump fra The Tonight Show starring Jimmy Fallon. Her har han Jamie Foxx på besøg og de skal lege med en tur i Den musikalske udtryksgenerator. 

  

Forslag til undervisning 
Ligesom i filmstumpen skal eleverne nu lege med udtryksgeneratoren. 
1. Vælg en række sange som børnene i klassen kender godt. Skriv sangene på sedler og læg dem i skål nummer 1.  
2. Vælg en række artister som børnene kender fx Medina, Rasmus Seebach, Bamse og Kylling, Kesi, Christopher. I kan evt vælge typer i stedet for hiphopper, balletpige, proffessor, gammel dame, lærer, sur billist, pædagog. Skriv dem på sedler og put dem i skål nummer 2.
3. Den/de første elev(er) der skal på trækker en seddel fra hver skål. Og opfører sangen improviseret. I kan evt skyde teksten op på smartboardet så de kan læne sig op af den.

Legen kan varieres på følgende måder. 
1. Hvem er det der synger ? 
I skriver alle klassens sangtitler ned. Dem der skal på skal nu fremføre dem som en artist som de selv vælger. Klassen skal gætte hvem det er har kun sange
2. Freestylekomposition udfra artist.
Eleverne trækker en kunstner, som de skal udtrykke. De skal lave deres egen fortolkning af dem. Det er vigtigt at de ikke bare synger en sang med dem de kender. De skal vise deres udgave af dem. De kan gestikulere som dem, evt synge små bidder fra forskellige sange de kender med dem, finde på egen tekst til eller opfinde helt nye sange som kunstneren ikke har lavet endnu. Hold det forholdsvis kort!!

Rollespil er en fantastisk ibsbryder som kan få børnene på banen. Det er nogen gange meget lettere at være kreativ, når man ikke bare skal være sig selv. At man må dække sig ind under en leg eller at man er en anden, gør at man har noget at improvisere udfra. I legens form er alt tilladt. Det kan vise masser af attitude, være blide og hårde. De kan frasere, eksperimentere med alle de udtryk de har i sig. Jeg oplever, at denne type leg er med til at styrke deres evne til at improvisere. En leg som er fuld af ny musik, gammel musik i nye klæder og børn som tager ansvar for, at det er dem der skaber musikken i rummet. 

God fornøjelse
Bjarne 



   

Musik er sjovt!!

Musik er et seriøst fag, hvor undervisningen skal foregår i en ramme med målsætninger og videns- og færdighedsmål som i alle andre fag i skolen. Der skal læres noget. Børnene er der jo ikke kun for at komme glade hjem. Alleligevel har jeg oplevet at musik kan noget ganske særligt i skolen. Musik kan nemlig tale direkte til de umiddelbare følelser.  Det er fantastisk at se børnenes at reaktioner på det de bliver præsenteret for. Men de umiddelbare følelser er jo også svære at kontrollere. Personligt tror jeg at en af de største udfordringer som musiklærer ligger her. Hvad skal børnene gøre ved kroppen, når den vil danse ? Hvordan skal de huske at synge med, når teksten er så sjov at man ikke kan stoppe med at grine ? Når "musikken" vil børnene noget er det jo lærerens fornemmeste opgave at opfatte det. Så der kan altså nemt opstå en skisma mellem lærerens disciplinerende tiltag og børnenes glæde ved musikken. Men her forsøger jeg at stille skarpt på en aktivitet som bruger humoren, men som et vigtigt legende element i undervisningen.   

Filmen nedenunder vækker glæde hos mine klasser gang på gang. Musikken kredser om en lejlighed, som får besøg af seks percussionister. Børnene bliver hurtigt draget ind i en verden, hvor de oplever at det kunne ske hjemme hos dem selv. Jeg vil foreslå at I bruger filmen til at iværksætte skabende musikalske aktiviteter med børnene. Der er stof til nogle dobbeltimer evt mere alt efter, hvor meget I går i dybden. 

1.undervisningsgang
1. Se fimlen 
2. Tal med børnene om hvilke typer klangkilder musikerne bruger. Er der forskel på dem ? Hvad er godt ved henholdsvis de akustiske og de elektriske ? I hvilket rum synes de musikken fungerer bedst ? 
3. Giv børnene lektier for. De skal hjem på værelset og finde ting der har en god lyd. Næste gang i har musik skal de medbringe mindst en ting. Tingene skal bruges til at lave værket "Børneværelset"

2.undervisningsgang
1. Børnene medbringer der ting
2. Børnene deles i grupper på op til 4 børn i hver
3. Børnene finder ud af hvilke lyde de har til rådighed i gruppen
4. Gruppen vælger enten at lave en rytmisk komposition som i videoen. Eller at lave en musikalsk fortælling hvor lydene formidler historien.
5. Der komponeres. Husk at lade børnene notere deres kompositioner udfra egen notationsform og lad dem optage kompositionerne på deres mobiler.

3.undervisningsgang
1. Værkerne øves
2. Børnene viser værkerne "Børneværelset" for hinanden 
3. Værkerne optages og foreviges med endelig notation. Gem dem i børnenes portefoliemapper, hvis I bruger det. 


God fornøjelse og husk at lave nogle fede stompkompositioner  

Bjarne 

Første skoledag - Musik - Hurraaaaaaa!!!

Velkommen tilbage fra ferie. I dette indlæg vil jeg koncentrere mig om aktiviteter som er gode at lave med de mindste. Særligt 1. klasserne som både skal finde på plads i skolen og som skal lære at have musik. Aktiviteterne kan selvfølgelig bruges hele året af alle, men de har gjort min opstart med 1.klasse til en leg. 

Skomagerdreng er et stort hit. 
Det er en nem dans som også er meget nem at spille til. Noget af det gode ved dans er det kan åbne for nye relationer. For når børnene først har danset med hinanden, har de en oplevelse sammen, som kan give grobund for gode frikvarterer. I min version nedenunder udvides sanglegen så børnene har lyst til at danse længe og med stor indlevelse. Der er ikke fokus på hvem man vil danse med. Legen gør at alle danser med alle :-) 

0. Giv børnene numre. skiftevis 1 og 2
1.Dan makkerpar.
2.I hvert makkerpar du udnævner du en 1'er og en 2'er. 
3.Lav sanglegen en gang
4.Nu bliver 1'erne stående. 2'erne går hen til den næste 1'er med uret.
For at lette processen skal du lade 1'erne være hund. Når sangen er færdig sætter de sig ned på knæ og 2'erne kan nemt se hvor de skal gå hen. Alternativt kan du give 1'erne farvede bånd på. Men det er sjovere at være hund. 
5.Lav sanglegen med den nye makker.
6.Lav sanglegen indtil børnene er tilbage hos den makker de begyndte med.

Det er vigtigt at du holder tempoet oppe, så børnene hurtigt kan komme igang med at danse med en ny makker. Læg evt en spændingsakkord mens de skal bytte. Det styrker flow og fokus hos de små. Det giver en skøn variation, hvis du veksler lidt i udgaverne. En ekstra hurtig, en meget langsom, en med musestemmer og stærk mands udgave. I kan jo selv finde på flere. 

Det er lige til. Alle børn får danset med mange forskellige fra klassen. Det styrker fælleskabet og så er det sjovt :-)

Går giraffer i skole ??
Hvert år synger jeg Go'morgen giraffer med 1. klasserne og indskolingen i de første. Det gode ved Stinas tekst er, at den handler om selve kernen i et barns liv. Man står op, man går hen til skolen, man er på skolen, timen er slut og man skal i seng og sove. Det er sjovt, at det er giraffer den handler. Giraffernes skole minder nemlig på en prik om børnenes skole. Så er der grundlag for at snakke om girafsprog og om hvordan det skal være at være barn i en god skole. Der er mange aktiviteter man kan lave til sangen, som både er sjove og sender børnene rundt i fælles mål . Du kan finde og lave dem alle til versionen i Bjarnes bedste. Lyt nedenunder

1. syng svarkor omkvæd
2. syng vers med fagter som børnene selv er med til at lave
3. syng mi-fa-so-stemmer i alle mellemspil
4. spil melodispil i alle mellemspil. Lad evt 1. klasserne kun spille melodistumpen fra de to første takter: E-F-G
5. I klarinet solostykket har børnene fritkvarter og bevæger sig legende og frit i lokalet. Hvis i spiller er det fedt at lade børnene improvisere i dette stykke. fx over tonerne c-d-e-g
6. Syng svarkor i outro

Hør sangne Go'morgen giraffer fra Bjarnes bedste

Hvor bo du ?? Her bor jeg!!

At begynde i 1. klasse er en stor dag for de små. Men det er jo faktisk også en udfordring for lærerne. Børnene er jo nye. Man skal selvfølgelig lære deres navne, men også alt det der gør børnene til dem de er. Jeg har oplevet, at sangen Her bor jeg af Lotte Kærså kan noget særligt. For når man spørger børnene, hvor de bor bliver man hurtigt inviteret indenfor. Børnene er altid glade for at synge sangen og vil lave fagterne som vi bruger i klassen. Men for mig har den også været en vigtig isbryder, som har skabt en relation til børnene. Jeg har brugt sangen sammen med de andre lærere på årgangen og i Dansk har børnene lavet familieportrætter og en lille bog der fortæller om dem selv, deres hjem og familie.   

Jeg håber, at I får en god skolestart som giver mod på masser af skøn undervisning og gode musiktimer i skoleåret 2015/2016. Nyd sommeren. Jeg håber, at det må føles som i Griegs Morgenstemning. Den tager kegler, hver gang. 

Hørte Deep Purple Beethoven i øveren ???

For nogle uger siden lovede jeg jer bonusinfo om rockmusikken og Beethoven. Det kom bag på mig at et af de allerstørste guitarhits nogensinde er dybt inspireret af Skæbnesymfonien. Her under kan du høre Ritcie Blackmore fortælle hvordan Smoke on the water er blevet til, han skylder den gamle mester mange penge, som han siger. Han tilstår og takker for inspirationen. Bemærk for øvrigt movember-overskægget.

Men der er også andre af de store der er glade for gode gamle Ludwig. Guitarvirtuosen Steve Vai har spillet hele satsen for orkester og forvrænget el-guitar. Den kan du høre her.

Steve Vai kan også godt lide Europasangen- eller Beethovens Ode to joy. Den spiller han her i sin egen udgave af sammen med Brian May fra Queen. Bemærk at de har næsten lige så flot hår som mesteren selv.