Beethoven-ugen er skudt i gang!!   

Et af de mest kendte værker i den klassiske historie er Beethovens 9. symfoni. . Derfor har jeg valgt at gøre den til omdrejningspunkt i en uge. Der vil hver dag komme en ny vinkel, som du opleve her på bloggen. Det står frit for at bruge det i undervisningen, hvis du er så privilligeret at være lærer. Værket er ofte kaldt Choral-symfonien, fordi der i 4. sats introduceres 4 sangere og et stort SATB-kor. I sangdelen møder vi Beethovens musik til Frederich Schillers tekst An die Freude (på engelsk Ode to Joy). Det er bemærkelsesværdigt for i 1824  var det ikke set før at en af de store komponister brugte sang i en symfoni. I dag er der mange der er glade for at han var modig og traf et usædvanligt valg.

Lad os lige høre den del af symfonien som alle kender :

Beethoven 9. symfoni 4. sats (1817-24) 

Det er ganske rigtigt Europa-sangen. Den har officiel været Europa-hymne siden 1972. Siden 1993 EU-Hymnen. Der går kun et øjeblik inden vi automatisk forbinder den med Europa. Det er godt valgt og tænkt af folkene bag. Værkets storladenhed emmer af kraft, håb og fremtidsvisioner. Troen på at man er på rette vej. Det er tydelige symboler som ikke lader lytteren tilbage i tvivl om signalerne.

Men måske bemærkede du straks at orkesteret, koret og underteksterne er i den valgte video var japanske. Det er overhovedet ikke tilfældigt. For i Japan forbinder man værket med noget helt andet nemlig, Nytår. Det er en fast tradition, at den opføres til nytårskoncerter i Japan. Nogle år har der været over 500 opsætninger samme dag. I Japan er de været så glade for værket at de har lavet en stor stadionopsætning med over 10000 korsangere, som du kan se her:

Beethoven 9. symfoni 4. sats (1817-24) 

Det er interessant at værket har så mange medbetydninger. Den urkraft som springer ud af værket vil mange gerne være herre over. Derfor vil du også i  løbet af de næste dage møde spændende vinkler på værket. Nogle havde du måske forventet, andre havde du ikke gennemskuet. Under alle omstændigheder et storslået værk, som det er utrolig svært at komme udenom i skolen både i musik, historie og samfundsfag. Håber at du kigger med de næste dage. 

God påske 

Bjarne 

Det blir i familien 

Jeg er blevet spurgt om, hvorfor jeg vælger et tema om barnestjerner. Sagen er, at jeg som mange andre har det med at blive imponeret over når de kære små kan noget på de skrå brædder. Det er forfriskende og rent. Men også fordi børn synes, det er spændende at se andre børn på skærmen. De kan nemt identificere sig med dem og det giver os musiklærere mulighed for at tale med dem om, hvordan man skal bruge børn i medierne.   

I et af de tidligere indlæg påstod jeg at barnestjerner ofte er blevet opfostrede med scenekunsten som dessert til modermælken. Man forestiller sig børnene gå ved siden af far eller mor og inden de har fået set sig om har de luret deres talenter af. Det sker dog, at der kommer et barn ud af det blå, der brænder så stærkt igennem mediet at man bare må overgive sig og slubre den barnlige energi ind med sølvskeen. Jeg tænker på en bette fyr med en lille blå elefant ved navn Bodil Kjær. Man må i høj grad sige, at han trak dele af dansk film i 50'erne. Lille Per med det borgerlige navn Ole Neumann er ikke vokset op i musikalske kredse. Han er adoptivsøn af fiskehandleren Helmer Neumann. Om det var Helmers store stemme, der gjorde det eller om Ole havde det i generne finder vi ikke ud af. Men hans evne til at tage rum på film kan vi ikke komme uden om. Her skal vi høre ham med en du sikkert kender :

Lille Per- Hej for dig og hej for mig (ASA Film 1954)

En anden barnestjerne med samme karisma er tredje generation i Helmuth-dynastiet. Det er den lille Pusle som strålede i Min søsters børn-filmene i 60'erne. Filmene ville ikke have haft den samme gennemslagskraft uden en lille charmør, der kunne trække billetter. For nylig så jeg en dokumentar om Frits Helmuth, hvor man nemt kunne konkludere at Pulses popularitet havde skabt en kile mellem dem. Det må være svært som voksen at stå og se at det man har kæmpet for i mange år, klarer datteren med et snuptag inden hun er begyndt i skole.      

Pusle Helmuth - Tryllesangen ( Sage Studio 1967)  

Men det er ikke kun i de lettere musikgenrer at børnene kan være omdrejningspunktet. Også for Stephen Sondheim spiller barnet eller det infantile i hans musical Sweeney Todd. Her er bruges den barnlige karakter som beskytteren og det er godt set. For måske er det i det barnets rene og uskyldige væsen, som fascinere og giver frisk energi. Nye og store ting kan ske for den, som har et rent hjerte. I langt de flest udgaver af musicalen er figuren Tobias Ragg spillet af en voksen, som en lettere afstumpet karakter med barnlig energi. I filmen fra 2007 går de hele vejen og lader den 13 årige Edward Sanders være helten som redder verden til sidst. Styrken og fremtiden er hos børnene. Det er den fine klang også som vi aldrig får tilbage som voksne.Med disse ord synes jeg du skal Ed Sanders udgave af sangen Not while I'm around.   

    

Stephen Sondheim - Not while I'm around ( Warner 2007)

På genhør 

Bjarne 

Regnbuer, kloder og vind

Det er interessant om der er en direkte linie mellem barnestjerner og forældre som allerede har haft deres vante gang i medierne. De har i hvert fald haft nogen at kigge over skulderen. Og intet læringsredskab er stærkere en imitation, så måske er det blot naturligt. Om det betyder at de automatisk ender på skærmen er nok en anden sag. Det kræver jo både at de har noget at vise og forældre der vælger at deres børn skal være kendte.  

Hvis vi lige skal tage tråden op til Judy Garland fra sidste indlæg, så var hendes far jo en del af et omrejsende Vaudeville-ensemble. Sjovt nok ender at Judys store hit "Somewhere over the rainbow" på DR1 i primetime 72 år senere sunget af den 13-årige dreng Thomas Meilstrup. Han har fået showbizz ind med modermælken. For han er søn af selveste Gry Harrit som jo i sin tid vandt det danske melodi grand prix i 1983 med Kloden drejer. Her får I begge sangene. Først Thomas fra en optræden i Skjulte stjerner i 2011. Det er værd at bemærke at det er den tidligere grand prix-vinder Tim Schou, som valgte Thomas som den stjerne, han ville hjælpe igang med karrieren. Her synger de sammen: 

Thomas og Tim- Somewhere over the rainbow (2011)

Måske anede du mor i klippet ovenover. Her får du hende på de skrå brædder med det kendte rejehop. Hvem er bedst mor eller søn ?  

Gry - Kloden drejer (1983)

I årene før X-factor kørte progammet Scenen er din på TV2. I kategorien junior-sang deltog en 12-årig pige fra Slagelse, som senere har været med i Melodi Grand Prix hele 2 gange. Det var Simone Egeriis. I 2004 vandt hun med  Disneysangen Vindens farver. Det gjorde at hun året efter stod med trippelplatin og det 3. mest solgte album i 2005 i DK. 

X-factor-vinderne har det med at gå i glemmebogen. Måske er det fordi, de ikke er unge nok ? Her får I hele indslaget med alt det der følger med at være på skærmen. Det er ikke nok at kunne synge. Her slutter vi dagens indlæg af med Simone og sender en kærlig tanke til Pocahontas.

     Simone i Scenen er din 2004 synger Vindens farver (Disney) 

Vi ses snart med flere barnestjerne både danske og udenlandske. 

Bjarne 

Regnbuer og stjernestøv 

Michael Jackson er langt fra den eneste, der har begyndt en stor karriere i en tidlig alder. Ligesom idag har man altid været ude efter stjerner, der har kunnet fascinere folk på det store lærred og på skærmen. Alle de 15-årige finder vej til auditions i X-factor og vi ser den unge kategori bugne af purunge drenge og piger, der vil forsøge at nå stjernerne inden de kan sætte deres kryds i stemmeboksen. 

I 1930'erne mødte verden en ung pige som sang som ingen før hende. Hun var ud af en familie, som rejste rundt med Vaudeville-forestillinger. Sammen med sine søstre udgjorde hun gruppen The Gumm Sisters (senere the Garland Sisters). Hun havde optrådt siden hun var 7 år og blev hurtigt vant til rampelyset. I en alder af 13 blev hun signet med en stor kontrakt hos filmselskabet Metro-Goldwyn-Meyer. To år senere fik hun den første betydende rolle i filmen Broadway Melody of 1938. Her skal du hører den unge teenager synge til et fotografi af selveste Clark Gable. Lyt godt efter hendes fantastiske klang. 

Judy Garland - You made me love you (MGM 1937)  

Hendes evner som sangerinde satte skub i karrieren og 2 år senere i 1939 udødeliggør hun sangen Somewhrere over the rainbow i filmen The wizard of Oz. En sang fuld af håb og hjerte, der leder tankerne hen til paradis. Her kommer den:  

Judy Garland - Somewhere over the rainbow (MGM 1939)

Trods Judys store succes og tidlige begyndelse på en stor karriere. Havde hun store problemer med at finde sig til rette i livet. Muligvis har det givet hende kvaler at være ud af en familien med store forventninger og en verdens øjne på hendes gøren og laden inden hun nåede at blive sig selv. Hendes skæbne minder på mange måder om Michael Jaksons i og med at hun begyndte det hele som en del af en musikalsk familie. Hun døde som følge af et længere pillemisbrug kun 47 år gammel. 

De kære små

I denne uge er temaet barnestjerner. Vi kommer rundt om lidt af hvert. Vi skal se nærmere på nogen af dem der har gjort sig bemærkede gennem tiden og vi skal tænke over, om det har været besværet værd. For at springe lige ud i det skal vi begynde rundturen med en af de helt store i nyere tid. Michael Jackson. Han begyndte allerede sin professionelle karriere som 6-årig sammen med i familieorkesteret The Jackson 5. Det var tydeligt at særlig Michael brændte igennem. Og hele verden lagde mærke til hans evner, inden han var i nærheden af at nå de 15 år, som det kræver for at man kan stille op i X-factor i Danmark idag. 

En af de sange fra dengang, som er blevet en klassiker er ABC. Herunder ser vi den fra et show før den den blev udgivet i 1970. På det tidspunkt var Michael Jackson 11 år gammel. Bemærk at nogle at hans måde at bevæge sig på allerede var grundlagt på dette tidspunkt. Hans dansetrin ændrer sig en del gennem karrieren, men dynamikken er godt i gang allerede her. 

The Jackson 5 - ABC (Motown 1970)  

4 år senere optræder han sammen med brødrene i the Carol Burnett Show. Nu er han 15 år og gad vide om denne præstation ville kunne give ham førstepladsen i finalen i Boxen i Herning i 2013. Det må være op til dig at bedømme. Læg mærke til 3 ting, som du også kan tale med eleverne om. 

The Jackson 5 - Dancing Machine (Motown 1974)

1. Er han blevet bedre til at synge og danse på de 4 år ?

2. Bemærk at nu hvor Michael er blevet 15 år er næste led i fødekæden klar.

Den lille Randy står på spring ved sine congas, klar til at indtage verden sammen med de ældre brødre. Der er altså ikke kun et vidunderbarn i familien. 

3. Er det her grundlaget til electric boogie bliver lagt. Både Michael og brødrene giver den gas med stive bevægelser som robotter på dansegulvet. 

Vi ved alle, hvordan historien endte. Men fokus skal her være på Michael og gruppens præstationer. Jeg vil lade det være op til jer at vurdere om det var besværet værd. 

De næste dage møder vi nye børnestjerner. Hvem ved hvem det er ?

Bjarne 

Gangnam Sytle med Ketchup og macaroni 

Musikvideoer spiller en helt speciel rolle i mange unges liv. Her møder de deres yndlingskunstnere og i videoerne kan de spejle sig og identificere sig med hovedpersonerne. De får et helt væld af informationer om mode, seksualitet, design, etc. Men videoerne fortæller dem i høj grad også, hvordan de skal danse. Dansen til Gangnam Style kunne uden tvivl være opfundet af en gruppe børn i en tilfældig 2. Klasse i Hadsten. Men det ville ikke have givet den samme gennemslagskraft, som en musikvideo med de sociale medier i ryggen. Her får du lige et par sange med på vejen, som slog igennem ikke mindst på grund af meget nemme dansetrin i musikvideoen. Husker du ikke denne sang og at folk sprang op og dansede i grupper ?

Los del Rio - Macarena (RCA 1995)

Her kan du følge en undervisningslektion, som sætter dig grundigt ind i trinene.

En anden stor fællesdanseklassiker fyldte dansgulvene overalt i verden i 2002. Det var The Ketchup song (Aserejé). Den gik direkte ind som nummer 1 på utallige hitlister. Og dansen er lige til at lære. Den er nemmest at lære til sidst i videoen, hvor alle trin og fagter sættes sammen og vises i et stræk. Bare kom igang.   

Las Ketchup -The ketchup song (Columbia, Sony 2002) 

God fornøjelse 

Bjarne