Det blir i familien 

Jeg er blevet spurgt om, hvorfor jeg vælger et tema om barnestjerner. Sagen er, at jeg som mange andre har det med at blive imponeret over når de kære små kan noget på de skrå brædder. Det er forfriskende og rent. Men også fordi børn synes, det er spændende at se andre børn på skærmen. De kan nemt identificere sig med dem og det giver os musiklærere mulighed for at tale med dem om, hvordan man skal bruge børn i medierne.   

I et af de tidligere indlæg påstod jeg at barnestjerner ofte er blevet opfostrede med scenekunsten som dessert til modermælken. Man forestiller sig børnene gå ved siden af far eller mor og inden de har fået set sig om har de luret deres talenter af. Det sker dog, at der kommer et barn ud af det blå, der brænder så stærkt igennem mediet at man bare må overgive sig og slubre den barnlige energi ind med sølvskeen. Jeg tænker på en bette fyr med en lille blå elefant ved navn Bodil Kjær. Man må i høj grad sige, at han trak dele af dansk film i 50'erne. Lille Per med det borgerlige navn Ole Neumann er ikke vokset op i musikalske kredse. Han er adoptivsøn af fiskehandleren Helmer Neumann. Om det var Helmers store stemme, der gjorde det eller om Ole havde det i generne finder vi ikke ud af. Men hans evne til at tage rum på film kan vi ikke komme uden om. Her skal vi høre ham med en du sikkert kender :

Lille Per- Hej for dig og hej for mig (ASA Film 1954)

En anden barnestjerne med samme karisma er tredje generation i Helmuth-dynastiet. Det er den lille Pusle som strålede i Min søsters børn-filmene i 60'erne. Filmene ville ikke have haft den samme gennemslagskraft uden en lille charmør, der kunne trække billetter. For nylig så jeg en dokumentar om Frits Helmuth, hvor man nemt kunne konkludere at Pulses popularitet havde skabt en kile mellem dem. Det må være svært som voksen at stå og se at det man har kæmpet for i mange år, klarer datteren med et snuptag inden hun er begyndt i skole.      

Pusle Helmuth - Tryllesangen ( Sage Studio 1967)  

Men det er ikke kun i de lettere musikgenrer at børnene kan være omdrejningspunktet. Også for Stephen Sondheim spiller barnet eller det infantile i hans musical Sweeney Todd. Her er bruges den barnlige karakter som beskytteren og det er godt set. For måske er det i det barnets rene og uskyldige væsen, som fascinere og giver frisk energi. Nye og store ting kan ske for den, som har et rent hjerte. I langt de flest udgaver af musicalen er figuren Tobias Ragg spillet af en voksen, som en lettere afstumpet karakter med barnlig energi. I filmen fra 2007 går de hele vejen og lader den 13 årige Edward Sanders være helten som redder verden til sidst. Styrken og fremtiden er hos børnene. Det er den fine klang også som vi aldrig får tilbage som voksne.Med disse ord synes jeg du skal Ed Sanders udgave af sangen Not while I'm around.   

    

Stephen Sondheim - Not while I'm around ( Warner 2007)

På genhør 

Bjarne