søndag den 13. september 2015

Er du vild med dans ?
 Hiphop lever op til fælles mål

Som det eneste fag udover idræt er har musik bevægelse som en integreret del af faget. Så derfor skal alle børn da ud på dansegulvet i skolerne. Det er en kæmpe chance for at vise noget af det musikfaget kan. Op med pulsen, rytmisk træning og social aktivitet. Børnene skal arbejde med dans og bevægelse for at leve op til videns- og færdigheds målene i musik. Dans er et hit i skolen. Jeg oplever gang på gang at børnene hopper med på med det samme, når man har fået opbygget kulturen til her danser vi altså. De er vilde med at danse folkedans. Men disco, hiphop, linedance og dubstep m.m. æder de også råt. Det er guf til de skabende aktiviteter i område bevægelse. Prøv bare at se færdighedsmålene her for:

3.- 4. klasse:
Eleverne kan skabe bevægelsesmønstre med sikker puls og periodefornemmelse 

og for 5.-6. klasse:
Eleverne kan sammensætte bevægelsesmønstre koreografisk

Her er en opgave, som lever op til målene. Jeg har haft succes med på fra 3.-6. klasse. Vi ser først resultatet. 

Naomi, Julie og Vilmas dans til Så'n er det. 
Hør evt musikken her på siden. Øverste højre hjørne. 


Her er opskriften til børnene
- I skal lave en hiphop-dansekoreografi som kan bruges til sangen Så'n er det. 
- Byg dansen op så den består et 4 elementer et til hver takt.
- Søg inspiration på YouTube ved at finde videoer med hiphopdans. (evt hiphop dance)
- Eksperimentér jer frem til den endelige koreografi
- Øv jer til I er sikre på dansen og kan danse den godt 
- Vis koreografien til de andre i klassen. 
- Lær evt. de andre børn i klassen jeres koreografi  
Da de tre piger havde lavet deres koreografi sagde de at deres dans viser, hvordan drenge danser hiphop. De ville også gerne lave en udgave der viser pigers hiphopdans. Lavet ud fra samme opgaveform. Den kommer her: 


Naomi, Julie og Vilmas dans til Så'n er det. 
Pigeudgaven!! 

Samlet kan jeg sige at opgave er rigtig god til både pige og drenge. Den er både faglig, overskuelig og funky. Det kan børnene lide og de kan hurtigt komme ind i et flow hvor de glemmer at de er i skole. Jeg har brugt ca. 2 dobbelttimer på opgaven. Så er der god tid til at finde på, øve sig og vise for hinanden. Hvis børnene skal lære hinandens danse er det en god ide at forlænge forløbet med en time. De give overskud til at nyde hiphopfordybelsen. De kan evt optage dansene på mobiler og gemme resultatet i deres portefolier hvis I bruger det i musik. Det er rart for dem at gemme deres produkter når de arbejder skabende. Jeg håber at I og bliver glade børnene bliver glade for opgaven. Sangen Så'n er det! er sammen med 11 andre sange på min udgivelse Bjarnes Bedste. KØB BOG OG CD HER


God fornøjelse 
Bjarne 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar