Vidunderbørn
- i skolen og på skærmen
Jeg er glad for klassisk musik. Jeg hører det hver eneste uge og indimellem til koncert. Men på det sidste er noget forandret for lørdag aften klokken 20 er der Vidunderbørn på DR1. Et program hvor 6 børn konkurrerer om at blive det bedste vidunderbarn. Deltagene kommer fra den klassiske verden 2 sangere, 3 instrumentalister ( Klaver, violin og slagtøj) og en balletdanser. Det er et nyt koncept som viser den klassiske musik og dans frem i primtime. Noget helt andet end X-factor og Voice. Efter min mening er programmet også anderledes i sit ideal. Hvor de andre programmer i højere grad har hyldet og ledt efter talentet og stjerneskudet, ser vi her et program som introducerer en verden hvor man skal øve sig mange timer hver dag for at komme langt. Vidunderet kommer ikke af sig selv. Er det godt tv ? Er det god musik til lørdag aften ? Er det fascinerende at se børn som udmærke sig på højeste niveau ? Jeg vil lade jer selv stå for svarene. Ligesom med andre programmer og emner er meningerne nok delte.
En ting er vidunderbørnene på skærmen. Men hvordan forholder det sig på skolerne. Der bliver løbende stillet større krav til at skolerne skal have tilbud til talenterne. Det gælder alle fag. Undervisningsdifferentiering har været et vilkår i mange år som skolerne har skullet leve op til. Med de nye fælles mål er der lavet udfordringsopgaver som inspiration til opgaver de særligt dygtige kan løse. Er det tilstrækkeligt ? Er det fint at musik er i bredt fag eller står der i vejen for talentplejen ? I musik møder vi et fag, hvor både kulturel og åndelig dannelse sættes højt. Fællesskabet og musikken går hånd i hånd, når det skal læres at spille og synge. Er det sådan det skal være ? Er musik et fag som skal sætte glæden, lysten og legen over teknikken og færdighederne ? Fokus på talenterne åbner i høj grad op for at der kigges på hvad der er skolens og musikskolens opgave ? Jeg kender min egen holdning, men vil gerne høre jeres.
Lea Han spiller i Spil for Livet
Jeg vil gerne dele en historie med jer fra min eget lærerliv. For et par år siden kørte en anden programserie på DR der hed Spil for livet. Programmet havde mange lighedspunkter med Vidunderbørn. Jeg så de fleste programmer og en dag opdagede jeg at Lea min gamle elev var med. Jeg underviste hende i musik i 1. og 2. klasse og allerede dengang var det tydeligt at hun kunne flytte fingrene på klaveret. Hun spillede Clementi og Mozart. Efter 2. klasse havde jeg hende aldrig mere i musik og hørte hende aldrig spille siden på skolen. Hun stoppede først på skolen i 8. klasse.
Jeg var dybt imponeret over hendes evner i de små klasser. Nu er jeg kommet til at tænke på om vi gjorde nok plads til hendes talent på skolen. Burde hun have spillet mere til fællessamlinger, juleafslutninger osv. Hun blev jo fortjent vinderen i kategorien Under 15 år i Spil for livet. Og det skete selvom hun havde gået på en skole som ikke havde gjort ekstra for talentplejen i musik, ikke havde boostet hendes evner, ikke havde givet hende særlige forhold. Hun var en elev på linie med de andre. Var det i orden ? Ja, det synes jeg. På skolen var der morgensang hver dag og et fokus på musik som et fag som vægtede færdigheder og glæden ved musik lige højt. Vi forsøgte at så musikalske frø som senere i børnenes liv vil kunne udvikle sig til smukke planter. Den gode musikundervisning er som gødning for lysten til at synge og spille. I Lea's tilfælde var der ikke brug for gødning. Hendes musikalske frø voksede derudaf uden at jeg kunne følge med. Selvom jeg kan være glad for mine egne evner som musiklærer må jeg indrømme at det jeg kunne tilbyde var musik som det brede fag som danner bredt og giver børn lyst til at beskæftige sig med mange afkroge af musikkens magiske verden. For Lea som for øvrigt også var god til alle andre fag er jeg sikker på at det ville gå den vej som det gjorde lige meget hvad. Selv den dårligste musikundervisning havde ikke kunnet slå hende ud. Hun havde viljen, talentet og en familie som har taget beslutningen om at hun skulle blive til noget ved musikken. Den klaverundervisning hun har fået har vi aldrig kunnet give hende indenfor musikfagets rammer på skolen. Da jeg havde hende i de små klasser dansede hun ligeså meget folkedans som de andre, hun sang altid med og var en smilende del af fællesskabet. Ind imellem spillede hun et stykke for os i timerne og hjalp de andre når der skulle spilles xylofoner og klokkespil. Jeg kan ikke lade være med at sidde og spekulere over om hun skulle have haft mere plads i skolens musikalske liv. Jeg er faktisk i tvivl om hun selv ønskede det. På en skole er man jo også de andres venner udover at være et lysende talent. Tror at de fleste børn gerne vil være begge dele.
Jeg var dybt imponeret over hendes evner i de små klasser. Nu er jeg kommet til at tænke på om vi gjorde nok plads til hendes talent på skolen. Burde hun have spillet mere til fællessamlinger, juleafslutninger osv. Hun blev jo fortjent vinderen i kategorien Under 15 år i Spil for livet. Og det skete selvom hun havde gået på en skole som ikke havde gjort ekstra for talentplejen i musik, ikke havde boostet hendes evner, ikke havde givet hende særlige forhold. Hun var en elev på linie med de andre. Var det i orden ? Ja, det synes jeg. På skolen var der morgensang hver dag og et fokus på musik som et fag som vægtede færdigheder og glæden ved musik lige højt. Vi forsøgte at så musikalske frø som senere i børnenes liv vil kunne udvikle sig til smukke planter. Den gode musikundervisning er som gødning for lysten til at synge og spille. I Lea's tilfælde var der ikke brug for gødning. Hendes musikalske frø voksede derudaf uden at jeg kunne følge med. Selvom jeg kan være glad for mine egne evner som musiklærer må jeg indrømme at det jeg kunne tilbyde var musik som det brede fag som danner bredt og giver børn lyst til at beskæftige sig med mange afkroge af musikkens magiske verden. For Lea som for øvrigt også var god til alle andre fag er jeg sikker på at det ville gå den vej som det gjorde lige meget hvad. Selv den dårligste musikundervisning havde ikke kunnet slå hende ud. Hun havde viljen, talentet og en familie som har taget beslutningen om at hun skulle blive til noget ved musikken. Den klaverundervisning hun har fået har vi aldrig kunnet give hende indenfor musikfagets rammer på skolen. Da jeg havde hende i de små klasser dansede hun ligeså meget folkedans som de andre, hun sang altid med og var en smilende del af fællesskabet. Ind imellem spillede hun et stykke for os i timerne og hjalp de andre når der skulle spilles xylofoner og klokkespil. Jeg kan ikke lade være med at sidde og spekulere over om hun skulle have haft mere plads i skolens musikalske liv. Jeg er faktisk i tvivl om hun selv ønskede det. På en skole er man jo også de andres venner udover at være et lysende talent. Tror at de fleste børn gerne vil være begge dele.
Som musiklærere har vi børn på mange musikalske niveauer i klasserne. Men hvad skal det betyde for undervisnigen i musikfaget ? Skal der være talentklasser ? Skal man kunne fritages for musik på grund af at man spiller meget i fritiden ?
God musikundervisning
Bjarne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar