September, september, september 

Musik i skolen er en svær nød at knække. Vi skal beskæftige os med den musik som børnene skal gå videre med ud i livet. Efter min mening er den vigtigste opgave for os nemlig meget simpelt at: Åbne børnenes ører. Vi skal vælge en undervisning som med musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse ruster børnene til at blive musikalske mennesker. 

Vores opgave er ikke at skabe musikere, men at danne børnene til at gå ud i livet som mennesker, der sætter pris på musik. Når de forlader skolen vil nogle blive musikere, andre vil blive koncertarrangører. Nogle vil blive musiklærere, andre vil blive koncertgængere. Nogle vil blive radioværeter, anmeldere og pladeproducenter. Andre vil købe og forbruge musik og gå til koncerter. Alle disse områder skal vi danne til med både fokus på det bedste for den klassiske og den rytmiske musik. Hvordan sikrer vi os, at alt dette sker på den bedste måde ? 

En mulig vej at gå er at skabe en kanon med det rigtige indhold. Af flere grunde er det ikke den rigtige vej at gå efter min mening. Først og fremmest er udbuddet af musik gennem tiderne så mangfoldigt, at det er umuligt at træffe det rigtige begrundede valg. Men endnu vigtigere er det, at den vigtigste formidler af musikken er læreren. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at børnenes glæde ved musikken fremadrettet kommer fra glæden fra dem som præsenterer den for dem. Derfor skal læreren have frihed til at præge børnenes møde med musikken. Man kan lidt firkantet sige at Fælles Mål sikrer bredden i tilgange til musikken. Man kan ikke nøjes med bare at synge, danse eller spille bare fordi læreren brænder for det. Men læreren har mulighed for at tone indholdet med sit engagement og sine begrundende valg. 

For mig giver forskellig musik forskellige muligheder, og det åbner op for en bredde i udtryk, som alle er værd at møde for børnene. Når jeg tænker på september kommer jeg altid til at tænke på to forskellige sange, som betyder meget for mig. Den ene er poetisk og formidler den danske kultur og sangtradition. Den anden giver mig lyst til at danse og formidler popkulturen, dansegulvet og det enkle liv. Begge dele viser for mig, hvad musikken kan. Musik håndterer og beskriver følelser med forskellige udtryk. Musik sætter gang i mangfoldige processer og oplevelser for mennesker. Jeg har svært ved, at sætte kriterier op for, hvad der gør noget musik mere rigtig end andet, uden at blive prædikant for min egen smag og eget synspunkt. Gør jeg det lukker jeg for fjerne muligheden for at lærernes glæde ved musikken kan udfolde sig. Mit håb er, at lærerne vil vælge at skabe en musikundervisning, som inspirerer børnene til at møde musik åbent med glæde og engagement. Derefter kan de gå ud i livet som musikalske mennesker. 

Her er mine septembersange. 

1. Septembers Himmel er så blå som giver børnene viden om den danske klassiske sangtradition og styrker fællessangen.

Septembers Himmel er så blå - Garff/Mortensen  

2. September som giver børnene viden om den internationale rytmiske popkultur og styrker deres lyst til at danse fællesdans 

  September - Earth wind and fire

God fornøjelse med musikken

Bjarne 

I Danmark er jeg født

En af de helt store klassikere til morgensang på min skole er: I Danmark er jeg født. Børnene er vilde med Poul Schierbecks melodi. Børnene fra 0.-3. klasse vælger selv sangen, når de får lov til at vælge frit på alle hylder. Når jeg spørger dem om hvorfor, siger de normalt: Fordi den er god !! Børn har ofte svært ved at sætte ord på musik og begrunde deres smag. Det kræver at de møder udfordringer som udvikler denne kompetence hos dem. Vi gør meget ud af at gøre teksten nærværende for dem. Vi fortæller om komponisten og om tekstforfatteren. Selveste H.C.Andersen. På den måde får de et "net" af viden og inspiration, der supplerer den inderlige melodi, som jeg oplever taler til dem intuitivt. Det gør den til mig :-)

 I Danmark er jeg født sunget af koret Vocal Line 

Jeg er overbevist, at det er vigtigt for børn at udtrykke deres følelser gennem musik. De kan bruge tonerne til at formidle til omverdenen at deres er glæde til det land de bor i. Fuldstændigt ligesom voksne. Jeg møder ind imellem nogen der synes, at man ikke skal synge fædrelandssange i skoler med tosprogede, da sangene giver de nationalromantiske forestillinger frit løb. Men hvorfor dog det ?? I Danmark er jeg født er jo netop sandheden for de fleste tosprogede ude på skolerne. Jeg tror ikke tolerance kommer gennem afstand og fornægtelse.

Som I jo sikkert ved er sangen lavet i en opdateret udgave af Isam B. Han giver ikke kun sangen et mere funky udtryk, men tilføjer samtidig den dimension at de gamle fædrelandsange netop er for alle, der bor i Danmark. Hans version giver et anderledes bud på, hvordan sangen kan lyde idag. Jeg ved ikke om den når ud til alle, men børnene kan lide den, ligesom de kan lide  den gode gamle version uden det rytmiske omkvæd. Der skal være plads til mangfoldighed også i musikundervisningen. 

Isam B - I Danmark er jeg født (2007) Sony Music

I Danmark er jeg født har sin egen mangfoldige historie. Der er et væld af bud på hvordan melodien til H.C.Andersens tekst bør lyde. Henrik Rungs melodi er meget mere bombastisk og sender mere tankerne i retning af stolthed og sammenhold. Men forskellige melodier kan jo bruges til at understøtte forskellige stemninger. I filmen Drengene fra Sct. Petri møder vi Rungs melodi sunget med både patos og viljestyrke. Her er det børnenes kamp mod besættelsesmagten, der er vigtig at understrege. En fin scene, som viser fællesskabets styrke. 

  Rungs melodi fra Drengene fra Skt. Perti 

Samme melodi kan også synges på en helt anden måde. Her nedenunder er det en af landets helt store fortolkere Poul Dissing. Han formår at gøre sangen til sin helt egen. Langt væk fra den version, som alle børnene sang i gymnastiksalen. Et udtryk, som sender os på rejse med Poul. Han investere krop og sjæl i fortællingen. Om alle kan lide den historie han fortæller er en sag for sig.  

Rungs melodi fremført af Poul Dissing 

I forbindelse med musicalen H.C.Andersen skrev Sebastian en ny melodi til den gamle tekst. Sebastian vælger også den inderlige tolkning af teksten. I dag hans udgave en elsket melodi, som har fået sit eget liv, selvom den gamle melodi var en klassikker. Et modigt og vellykket forsøg. Her får I Sebastians melodi fremført af sangerinden Louise Fribo.

Sebastians melodi fremført af Louise Fribo 

Men hvilken en af sangene skal vi så synge ??

Måske skal vi ikke altid vælge den bedste og sige: Det er den vi synger! Men synge alle de udgaver, der har kvalitet. Det er nemlig ret udviklende at smage på, hvordan tekst og toner kan smelte sammen på mange forskellige måder.

Det er meget oplagt at udfordre børnene i at lave deres helt egen melodi til H.C. Andersens tekst. Læg ikke nogen begrænsninger på stilarten. Det er ret spændende at se, hvor forskellige bud de kommer med. Sømandssang, Hiphop, Jazz, Heavy Metal, easy listening og Boyband. Det hele går an. Den er lige til at gå til. Eneste begrænsning er: De må ikke lave om på teksten. Med vilje indrager jeg ikke Natasja som har brugt de fire første linier i sin sang I Danmark er jeg født. De skal ikke kun lave reggae. De skal lave deres egen. Lad dem evt optage deres gode ideer og melodistumper på mobilen. Det er et effektivt og brugt middel for mange sangskrivere. Opgaven kan laves med succes fra 4. klasse og op.

God fornøjelse 

Bjarne 

Da Pachelbels Canon blev til et rocknummer.

Mange har været der. Knallerten står parkeret udenfor huset og inde på værelset står den elektriske guitar, pedalerne og forstærkeren og venter. Nu skal der fyrres op under kedlerne og headbanges til man rummet sveder om kap med lykke og udmattelse. 3-4. Action.

Pachelbels Canon in D har faktisk en særlig plads i YouTube s historie. I 2005 lavede den taiwanske guitarist Jerry C et rockarrangement af værket. Her ser vi det på en den klassiske hjemmevideo. Bemærk at den har været vist over 15 millioner gange. Lyt her: 

Jerry C- Canon rock ( 2005)

Samme år laver den sydkoreanske guitarist Lim Jeong-hyun (Funtwo) en coverversion af Jerry C's arrangement. Han er egentlig studerende, der bor på New Zeeland, som nyder at spille spade hjemme på værelset. Han uploader en hjemmevideo til en koreansk musikside der hedder Mule.co.kr. Bare for at få lidt feedback på sit spil. En anonym person kaldet 'Guitar90' lægger den hurtigt ud på sin egen YouTubekanal med anbefalingen 'This guy iz great' . Og i løbet af kort tid hærger en social mediestorm. Inden længe er videoen herunder blevet set over 100 millioner gange. En værelses optagelse der gik viralt!!

Funtwo - Canon rock (2005)

Videoen var for få år siden blandt de 50 mest sete videoer i YouTubes historie. Pachelbel havde nok aldrig drømt om at hans meditative værk skulle blive et guitarhit med masser af distortion. I dag er der tusindvis af videoer med unge drenge og piger som gerne vil vise hele verden, at de også kan spille Canon rock.

I må selv vurdere om antallet af visninger siger noget om kvaliteten. I må selv vurdere, hvem af de to unge gutter ovenover, der spiller bedst. Men en ting er sikkert: hvis først man får bid på de sociale medier, så spredes nyheden som en steppebrand.

På snarligt genhør 

Bjarne 

Klassiske komponister låner fra hinanden

- eller også får de bare de samme ideer.

I sidste indlæg hørte vi nærmere på, hvordan Pachelbels Canon har været basis for både rock- og hiphopmusik. 

Denne gang skal vi se nærmere på den klassiske musik. Lyt først godt efter Pachelbels canon i D:

J.C. Pachelbel - Canon in D (1685)

Når børnene har lyttet til værket er det oplagt at lære børnene at spille den legendariske basgang. Det kvalificerer deres lytning og giver dem motivation til at lære meget mere om den klassiske musik. Her kan I finde noden til basgang. Jeg har skrevet den i originaltonearten, men en lysere oktav så den  er nem at læse, også for børnene. I kan evt spille den sammen med videoen når I har lært den. Spil den på xylofoner, klokkespil, bas, keyboards mm. Her er noden i D-dur 

På mange skoler er det en ufordring med løse stave til stavspillene. Derfor kan I også spille den i C-dur. Det har de fleste mulighed for. Men så kan I selvfølgelig ikke spille med videoen. 

Men det var ikke kun Pachelbel der var glad for den nedadgående basgang. 65 år efter Pachelbels musik blev skrevet, komponerede Händel dette værk. Det er som om man kan forstille sig at han har siddet og jammet over Pachelbels canon in D og er kommet frem til dette resultat:  

G. F. Händel - Organ Concerto op. 7 no. 5 (1750) 

Händel tænker den mere bombastisk og har da også ændret op bastonerne, så de bevæger sig trinvis nedad. Men i begge kompositioner er det den cykliske basfigur der holder sammen på det hele. Oven på den overstemmer som bringer os op mod skyerne. 2 gode værker med hvert deres eget udtryk.      

Men hvad med Mozart. Måske har vidunderbarnet også siddet og klimtet lidt Pachelbel på hammerklaveret. I hvert fald minder introen til denne sang fra Tryllefløjten ufattelig meget om Pachelbels gamle mesterværk. Her i en engelsk udgave. 

   

W. A. Mozart - Three boys will come (1791) 

Jeg håber, at dette indlæg giver børnene mod på at lytte intenst til klassisk musik. Måske de bliver mere interessede I, at spille musik med et andet udtryk end det mange af dem lytter til hver dag på YouTube. Bare gi den gas med Klassisk Karaoke. Husk at give dem link til musikken, så de også kan høre det når de kommer hjem. 

God fornøjelse og på genhør 

Bjarne 

Klassiske komponister låner fra hinanden

- eller også får de bare de samme ideer.

I sidste indlæg hørte vi nærmere på, hvordan Pachelbels Canon har været basis for både rock- og hiphopmusik. 

Denne gang skal vi se nærmere på den klassiske musik. Lyt først godt efter Pachelbels canon i D:

J.C. Pachelbel - Canon in D (1685)

Når børnene har lyttet til værket er det oplagt at lære børnene at spille den legendariske basgang. Det kvalificerer deres lytning og giver dem motivation til at lære meget mere om den klassiske musik. Her kan I finde noden til basgang. Jeg har skrevet den i originaltonearten, men en lysere oktav så den  er nem at læse, også for børnene. I kan evt spille den sammen med videoen når I har lært den. Spil den på xylofoner, klokkespil, bas, keyboards mm. Her er noden i D-dur 

På mange skoler er det en ufordring med løse stave til stavspillene. Derfor kan I også spille den i C-dur. Det har de fleste mulighed for. Men så kan I selvfølgelig ikke spille med videoen. 

Men det var ikke kun Pachelbel der var glad for den nedadgående basgang. 65 år efter Pachelbels musik blev skrevet, komponerede Händel dette værk. Det er som om man kan forstille sig at han har siddet og jammet over Pachelbels canon in D og er kommet frem til dette resultat:  

G. F. Händel - Organ Concerto op. 7 no. 5 (1750) 

Händel tænker den mere bombastisk og har da også ændret op bastonerne, så de bevæger sig trinvis nedad. Men i begge kompositioner er det den cykliske basfigur der holder sammen på det hele. Oven på den overstemmer som bringer os op mod skyerne. 2 gode værker med hvert deres eget udtryk.      

Men hvad med Mozart. Måske har vidunderbarnet også siddet og klimtet lidt Pachelbel på hammerklaveret. I hvert fald minder introen til denne sang fra Tryllefløjten ufattelig meget om Pachelbels gamle mesterværk. Her i en engelsk udgave. 

   

W. A. Mozart - Three boys will come (1791) 

Jeg håber, at dette indlæg giver børnene mod på at lytte intenst til klassisk musik. Måske de bliver mere interessede I, at spille musik med et andet udtryk end det mange af dem lytter til hver dag på YouTube. Bare gi den gas med Klassisk Karaoke. Husk at give dem link til musikken, så de også kan høre det når de kommer hjem. 

God fornøjelse og på genhør 

Bjarne 

Hele skidtet hænger sammen - Hiphop, Rock og klassisk.

Denne gang skal det handle om et stykke, som jeg første gang hørte for over 20 år siden. Som teenager var jeg altid på pletten når der var Mine glade 60'ere på skærmen. Et afsnit handlede om hovedpersonen Kevin Arnolds klavertimer. Han skulle spille firhændigt med den kvindelige lærer. Det var første gang at Pachelbels - Canon i D fandt mit øre. Dejlig rolig energi.

Lad os lige lytte på den engang :

Johann Christoph Pachelbel - Canon in D (1680)

Nogle år senere var den gal igen, men der hørte jeg Pachelbels Canon i en anden sammenhæng. Rapperen Coolio havde en forkærlighed for klassisk musik i 90'erne og et af hans store hits  C U when you get there bygger slet og ret på det gamle barokværk. Der er klippet og klistret lidt. Beholdt og digtet med.  Men bassen kører hele vejen og læg mærke til strygerne særligt det sidste minut. 

Den kommer her:

Coolio- C U when you get there (Tommy Boy/ Warner Bros. 1997)

Et par år før i 1993 havde de hårde amerikanske drenge fra Aerosmith måske også lyttet til det gamle mesterværk. For prøv en gang at lytte til bassen og strygerne i verset. Det er kun slutningen af sekvensen, der er ændret på både i bassen og strygeroverstemmen.


Den kommer her:

Aerosmith - Cryin (Geffen 1993)

Det er sjovt at Aerosmith bruger Pachelbel som basis. I videoen møder vi en hed, barsk  og "ulykkelig" kærlighedsfortælling. Så gamle byggesten kan bruge til at bygge mangfoldige huse. 

Og hvad med denne her. Det er som om at hele sangen har et vist tilsnit af Pachelbel over sig. Ikke noget man tænkte over da man rendte glad rundt og hørte Alphaville i 80'erne. Men inspiration til både basgang, tempo og stemning virker meget klar. 

Alphaville-Forever young

Husk at følge med de næste to dage, hvor I vil få eksempler på hvordan den klassiske musiks mestre også har lånt fra Pachelbel og høre nogle solide rockgutter forkærlighed for Pachelbel. 

God fornøjelse og på genhør

Bjarne 

Musiklytning åbner børnenens ører 

Igår var det Coldplay, der var under luppen. I dag er det Beethovens tur. Da jeg blev uddannet som musiklærer brugte jeg tid på musiklytning i musikundervisningen. Jeg lavede forløb med fokus på børnenes musikoplevelse og musikhistoriske opgaver. Det kom der gode timer og læring ud af. Men en dag da jeg arbejdede med en Rødhætte-forestilling som gav mig en vigtig erkendelse, som gav min undervisning i musiklytning et helt nyt perspektiv.  Vi havde brugt Skæbnesymfonien som Ulvens tema og børnene var vilde med den. Jeg glædede mig over deres lyst til at høre Beethoven. Da vi en dag skulle arbejde med at lave slutningen til stykket, foreslog nogle børn at lave en festscene, da bedstemor jo var blevet hevet ud af ulvens mave. Jeg fik den gode ide, at spille Skæbnesymfoni-udgaven fra Saturday Night Fever for dem. Reaktionen var helt vild hos børnene. De var målløse, men også fulde af spørgsmål om, hvad der var sket med den musik som de kendte i forvejen.  Lad os lige høre de to versioner: 

Skæbnesymfonien i den originale version af Beethoven 
Beethovens 5 symfoni 1. sats 

Discoudgaven af skæbnesymfonien af Walter Murphy 
A fifth of Beethoven 

Den vigtige erkendelse jeg fik under Rødhætte-stykket har gjort at jeg efterfølgende har arbejdet med, det jeg lidt fint kalder Komparativ musiklytning. Fokus er på at finde ligheder og forskelle mellem de musiknumre man spiller for dem.  

I min 4. klasse arbejdede jeg med følgende spørgsmå (Lad børnene bruge iPad eller mobil): 

1. Lyt godt til Beethovens 5. symfoni 1. sats 

2. Lyt derefter godt til Walter Murphys version A fifth of Beethoven 

3. Kan du beskrive forskellen på de to udgaver

- tempo

- stemning 

- brug af instrumenter

- udtryk 

- hvornår de er lavet (brug evt google)

- hvad versionerne gør ved dig

4. Er der nogen ligheder mellem de to versioner 

5. Hvilken af versionerne kan du bedst lide ? Begrund dit valg. 

Jeg valgte at lade børnene arbejde med spørgsmålene i par. Bagefter brugte vi tid på at behandle deres besvarelser i plenum. At de har arbejdet grundigt med lytningen styrker deres tro på, at de kan udtale sig, og at de  ved noget om musik. De tager opgaven seriøst, fordi de får lov til at vise, at de kan svare på spørgsmålene udfra dem de er. De skal ikke bare finde svarene i en bog eller have dem serveret af læreren. De mestrer opgaven med deres interesse og motivation. De føler sig ansvarlige og som eksperter. 

En spændende udvidelse er at inddrage Robin Thickes When I get you alone. Prøv lige at lytte til den. Den bruger Walter Murphys version som grundlag for en helt ny komposition. Man kan sige at disco-versionen af Beethoven bliver Robin Thickes arrangement i hans storhit. Det udvider virkelig børnenes syn på, hvordan og hvor kreativt man kan bruge musik. Når vi giver dem chancen og sætter rammerne med gode eksemplariske opgaver kan de gennemskue nogle af musikkens strukturer.

Robin Thicke-When I get you alone 

Her er oplægget til en komparativ musiklytning mellem A fifth of Beethoven og When I get you alone. 

1. Lyt godt til Walter Murphys version A fifth of Beethoven 

2. Lyt derefter godt til Robin Thickes When I get you alone. 

3. Kan du beskrive forskellen på de to udgaver

- tempo

- stemning 

- brug af instrumenter

- udtryk 

- hvornår de er lavet (brug evt google)

- hvad versionerne gør ved dig

4. Er der nogen ligheder mellem de to versioner 

5. Hvilken af versionerne kan du bedst lide ? Begrund dit valg. 

Min blog er fuld af indlæg, hvor musik sættes op mod hinanden på tværs af stilarter, tidsaldre mm. Jeg har oplevet, at den komparative tilgang gør at børnene oplever musik, som noget man må bruge og lade sig inspirere af. Det giver dem et blik for at se på forskellene i de valg som komponister har taget. Og de lærer at sætte ord på, hvad de forskellige udgaver kan. For mig er det vigtigt at musik kan være en legeplads. Et sted, hvor man kan udtrykke og formidle følelser og fortællinger. Jeg har oplevet, at den komparative tilgang åbner børnenes ører på en særlig måde. De oplever at stilarter og komponister kan noget forskelligt. Og det styrker dem i høj grad, når de skal arbejde skabende i musikfaget. God musik giver ideer. At lytte gør børnene bedre til at skabe!!

God fornøjelse

Bjarne