mandag den 5. september 2016

Musiklytning åbner børnenens ører 

Igår var det Coldplay, der var under luppen. I dag er det Beethovens tur. Da jeg blev uddannet som musiklærer brugte jeg tid på musiklytning i musikundervisningen. Jeg lavede forløb med fokus på børnenes musikoplevelse og musikhistoriske opgaver. Det kom der gode timer og læring ud af. Men en dag da jeg arbejdede med en Rødhætte-forestilling som gav mig en vigtig erkendelse, som gav min undervisning i musiklytning et helt nyt perspektiv.  Vi havde brugt Skæbnesymfonien som Ulvens tema og børnene var vilde med den. Jeg glædede mig over deres lyst til at høre Beethoven. Da vi en dag skulle arbejde med at lave slutningen til stykket, foreslog nogle børn at lave en festscene, da bedstemor jo var blevet hevet ud af ulvens mave. Jeg fik den gode ide, at spille Skæbnesymfoni-udgaven fra Saturday Night Fever for dem. Reaktionen var helt vild hos børnene. De var målløse, men også fulde af spørgsmål om, hvad der var sket med den musik som de kendte i forvejen.  Lad os lige høre de to versioner: 



Skæbnesymfonien i den originale version af Beethoven 
Beethovens 5 symfoni 1. sats 



Discoudgaven af skæbnesymfonien af Walter Murphy 
A fifth of Beethoven 

Den vigtige erkendelse jeg fik under Rødhætte-stykket har gjort at jeg efterfølgende har arbejdet med, det jeg lidt fint kalder Komparativ musiklytning. Fokus er på at finde ligheder og forskelle mellem de musiknumre man spiller for dem.  

I min 4. klasse arbejdede jeg med følgende spørgsmå (Lad børnene bruge iPad eller mobil): 

1. Lyt godt til Beethovens 5. symfoni 1. sats 
2. Lyt derefter godt til Walter Murphys version A fifth of Beethoven 
3. Kan du beskrive forskellen på de to udgaver
- tempo
- stemning 
- brug af instrumenter
- udtryk 
- hvornår de er lavet (brug evt google)
- hvad versionerne gør ved dig
4. Er der nogen ligheder mellem de to versioner 
5. Hvilken af versionerne kan du bedst lide ? Begrund dit valg. 

Jeg valgte at lade børnene arbejde med spørgsmålene i par. Bagefter brugte vi tid på at behandle deres besvarelser i plenum. At de har arbejdet grundigt med lytningen styrker deres tro på, at de kan udtale sig, og at de  ved noget om musik. De tager opgaven seriøst, fordi de får lov til at vise, at de kan svare på spørgsmålene udfra dem de er. De skal ikke bare finde svarene i en bog eller have dem serveret af læreren. De mestrer opgaven med deres interesse og motivation. De føler sig ansvarlige og som eksperter. 

En spændende udvidelse er at inddrage Robin Thickes When I get you alone. Prøv lige at lytte til den. Den bruger Walter Murphys version som grundlag for en helt ny komposition. Man kan sige at disco-versionen af Beethoven bliver Robin Thickes arrangement i hans storhit. Det udvider virkelig børnenes syn på, hvordan og hvor kreativt man kan bruge musik. Når vi giver dem chancen og sætter rammerne med gode eksemplariske opgaver kan de gennemskue nogle af musikkens strukturer.


Robin Thicke-When I get you alone 

Her er oplægget til en komparativ musiklytning mellem A fifth of Beethoven og When I get you alone. 

1. Lyt godt til Walter Murphys version A fifth of Beethoven 
2. Lyt derefter godt til Robin Thickes When I get you alone. 
3. Kan du beskrive forskellen på de to udgaver
- tempo
- stemning 
- brug af instrumenter
- udtryk 
- hvornår de er lavet (brug evt google)
- hvad versionerne gør ved dig
4. Er der nogen ligheder mellem de to versioner 
5. Hvilken af versionerne kan du bedst lide ? Begrund dit valg. 

Min blog er fuld af indlæg, hvor musik sættes op mod hinanden på tværs af stilarter, tidsaldre mm. Jeg har oplevet, at den komparative tilgang gør at børnene oplever musik, som noget man må bruge og lade sig inspirere af. Det giver dem et blik for at se på forskellene i de valg som komponister har taget. Og de lærer at sætte ord på, hvad de forskellige udgaver kan. For mig er det vigtigt at musik kan være en legeplads. Et sted, hvor man kan udtrykke og formidle følelser og fortællinger. Jeg har oplevet, at den komparative tilgang åbner børnenes ører på en særlig måde. De oplever at stilarter og komponister kan noget forskelligt. Og det styrker dem i høj grad, når de skal arbejde skabende i musikfaget. God musik giver ideer. At lytte gør børnene bedre til at skabe!!

God fornøjelse
Bjarne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar