At lytte er at åbne sig for verden 

Hvilken musik skal have plads i musikfaget !!

Jeg har haft mange heftige diskussioner med forskellige mennesker om, hvilken musik der hører hjemme i skolernes musiktimer. Det er umuligt at forholde sig til uden også at tænke over, hvad formålet med musik er i skolen. Det er alle ikke enige om. For mig er musik i dag så varieret i udtryk og stilarter at det samlede kludetæppe står som et kreativt slaraffenland, som viser mulighederne for hvordan sang, tekst, instumenter, rytmer og toner kan sættes sammen. 

Jeg gør en dyd ud af at spille andres musik for mine elever. Vi skal ud i alle afkroge. Det udfordrer, inspirerer og giver dem en større palet at "vælge" deres helte udfra. Selvom jeg elsker at se og høre dem synge og spille selv, så møder de musikken ved at lytte. Det er en stor og relevant opgave at "udvælge" den del af musikhistorien, som de skal tage med sig via deres musikalske dannelse i skolen. Det giver sig selv at den klassiske musik skal have sin plads. Men hvilken del af den rytmiske musik gør sig fortjent til at komme på skoleskemaet. Det hele ? Det de ikke hører hjemme ? Det de hører i fjernsynet og radioen ? Det som er mest anerkendt ? Skal de høre Jazz, techno, soul, rock, hiphop, dansktop, bossa eller reggae ?

For at komme med et eksempel på hvordan musikken udvikler sig over kort tid vil jeg præsentere forskellige udgaver at nummeret Summertime. Vi kommer lidt omkring, men alle udgaverne er skabt af det samme musikalske grundstof.  George Gershwins arie fra operaen Porgy and Bess fra 1935. 

Lad os først høre den i en klassisk operaudgave med den skønne Leontyne Price. Her er det lige som i sidste uge Herbert von Karajan, der dirigerer. Versionen er indspillet i 1960. 26 år efter sangen første gang blev opført. Bemærk den tyske introduktion som sætter scenen. 

Men allerede i 1936. 1 år efter premieren på operaen lavede Billie Holiday en coverversion, som har et helt andet udtryk end det vi møder i den senere klassiske udgave ovenover. Bemærk de insisterende trommer. 

Billie bliver bakket op af en klarinet og en trompet, der kommer med musikalske kommentarer og giver hendes vokal modspil. Samtalen mellem trompet og sang bliver ført videre i en udgave med Louis Armstrong og Ella Fitzgerald, her får vi også mulighed for at Louis Armstrongs sprøde herrestemme. Udtrykket er ikke råt som hos Billie. Men vokalerne og Louis trompet udfordrer det klassiske udtryk. Den kommer her:   

Den næste uge kan du glæde dig til et væld af spændende udgaver af Summertime. Fælles for dem alle er at de beskriver glæden ved musik, hver på deres måde men gennem forskellige genrer og udtryk. Alle udgaver hylder på sin egen måde den oprindelige udgave af nummeret Summertime. Spil dem for dine børn og elever eller nyd dem selv. Der er så mange forskellige måder at sige det samme på i musikkens verden. Det er lige præcis det, som gør det sjovt og værd at lytte på.