Volapyk er street !!

Hiphop kan virkelig noget med børn. Der er masser energi og attitude i musikken. Både drengene og pigerne vil gerne være med på beatet og vise at de har tjek på stilen. For mange børn er der bare hul igennem, når der er hiphop i musiktimerne. For endelig er det deres musik vi skal synge, siger de. Men for nogle børn er det ikke lige til at få gang i attituden, selvom de er meget motiverede. Men bare rolig det er der råd for. Jeg har opdaget en metode som er suveræn både de skal skrive deres egen sang og når de skal lede efter attituden. Svaret er volapyk. 

Det virker. Min inspiration har været hiphop-trioen ikscheltaschel. Rapperne i bandet har selv opfundet sangsproget kaldet Iks. Det er et sofistikeret form for volapyk som ikke skal forstås men alligevel giver mening. Det er nemlig lige det det handler om: fortæl historien med attitude så skal modtageren nok forstå hvad skidtet handler om. Volapyk er utrolig sjovt. Bemærk også hostesoloen ved 2:03. Glæd dig. Her kan du høre deres sang Putuni 

I dagens aktivitet skal børnene skrive deres egen sang. Kan med får ændringer bruges på alle klassetrin, men er særlig tænkt fra 3. klasse og opefter. Se bare færdighedsmålet hentet fra Musikalsk Skaben i 3.-4.klasse: 

Eleven kan skabe musik med udgangspunkt i rytme, sprog og stemmebrug

Her kommer aktiviteten 

1. Spil sangen Putuni for børnene. Tal med dem om sproget i sangen. Ved de hvilket sprog de synger på ? Hvilket land er de fra ? Fortæl dem at det hele bare er volapyk. Hvad tror de sangen handler om ? Hvad betyder Putuni ?    
2. Del børnene i grupper. Højest 4 i hver.
3. Fortæl børnene at de skal skrive en sang om at være en hiphopper som har styr på det hele. Dejlig tilbagelænet. De skal skrive til dette beat fra min udgivele Helt Klart : Tryk her så kommer beatet


4. Spil beatet i ring. Få børnene til at finde deres eget flow, ved at eksperimentere med deres eget volapyksproget over beatet. Det virker godt hvis gruppen kan lave et omkvæd og de kan have små solovers. Evt to og to. 
Det virker også godt at bruge dubs, som er hiphopkor hvor resten af gruppen understeger rapperens tekst ved at råbe med.
5. Lad dem øve sig og evt skriv teksten ned. 
6. Lad børnene vise sangene for hinanden. Hvis I fx arbejder med denne opgave over 2 dobbelttimer kan også inddrage udklædning. Træningstøj, kasketter, hættetrøjer og meget mere. 
7. Lav evt små mobiloptagelser når de optræder. 


God fornøjelse - Kritsj Ferhelen!!

Bjarne 

  

Alvorlig musik er også sjovt  

Det absolutte klassiske hovedværk i min musikundervisning er: 1. sats i Beethovens skæbnefymfoni. Ikke kun er den virkelig godt komponeret, men den har også en helt direkte appel til børnene. Efter at jeg en dag havde fortalt børnene i indskolingen om værket til en morgensamling, kom moren til Sebastian fra 0. klasse og sagde at hun havde haft en særlig oplevelse dagen før. På et tidspunkt om aftenen var Sebastian gået til klaveret. Hun blev glad, for han havde aldrig før været interesseret i at spille. Pludselig begyndte han at hamre voldsomt og intenst i tangenterne. Hun spurgte ham, om hvad han egentlig lavede. Jeg spiller Beethoven, sagde han. Den gamle mester kan noget med børn. 

I andre indlæg her på bloggen kan du læse om, hvordan jeg har brugt satsen i forbindelse med musiklytning, dirigenttræning med Bernstein og Karajan og til discodans 

Klik her og se indlæg om Beethoven og discodans

Klik her og læs hvordan børnene kan arbejde med at dirigere til Beethoven

Den aktivitet jeg vil foreslå handler om at fortolke musikken. Børnene er vilde med musik som sætter tankerne og ikke mindst fantasien igang. Tænk bare på Griegs I Dovregrubbens hal. Lynhurtigt bliver musikken gjort til deres egen og det er dem, som er formidlerne at historien. De kan høre den i musikken. Det sjove er at denne samme musik kan indeholde mange forskellige historier, der alle sammen virker som den ægte og den virkelige for børnene. Selv meget alvorlig musik som Skæbnesymfonien kan få smilet, grinet og iderigdommen frem hos dem. Fordi den giver dem mulighed for at komme ud med historien. Jeg har flere gange set de roligste børn blive ekspressive og modige. Musikken giver dem en chance overskride sig selv.   

Når I skal lave aktiviteten virker det ofte godt, hvis I har spillet musikken for dem gangen før. Så er den plantet og arbejder hos dem. Husk for øvrigt altid at gøre det muligt for børnene finde musikken når de kommer hjem. YouTube er en gave, for pludselig kan de også høre den skønne musik fra undervisningen derhjemme. Aktiviteten kan med fordel forløbe sådan evt over en dobbelttime eller to enkelttimer.

1. Spil værket for dem. Koncentrer jer kun om begyndelsen af satsen til 2:05.

 

2. Børnene skal nu lave en dramatisering af musikken. Del børnene i grupper med højest 4 børn i hver. 

3. Fortæl børnene at de skal lave en dramatisering af de 2 minutter i beethovens musik. Lad dem høre musikken en del gange og mens musikken spiller noterer de hvilket drama de kan høre i musikken. Er der en klart billede de kan se for sig ? Et handlingsforløb ? Hvad er der på spil ? Er det en konflikt ? Er der en hovedperson og en modstander ? Personificeringen gør det nemt at være kreativ for mange børn. Men der er flere tolkningsmuligheder hvis opgaven  er lidt mere åben. Indskrænk evt mulighederne hvis de ikke kan vælge.

Jeg har set børn lave:

- En tyv der er på rov i et hus med en far og en mor og en politimand

- 3 børn der byggede et tårn med træbrikker i takt til musikken

- En vampyr der vågnede op af kisten og skulle ud at finde blod

- 4 drenge der dansede en ekspressiv ballet til en pianist

4. I nogle klasser er det sværere at bryde isen og få dem til at finde modet frem til at skabe sig til den alvorlige musik. Denne film kan inspirere og hjælpe dem på vej. Filmen er altid et kik hver for alle voksne og børn. God humor fra 1950'erne :-)

5. Lad børnene øve sig så de kender forløbet og rollefordelingen i gruppen godt og udenad. De kan evt tegne en tidslinie for at huske forløbet. 

6. Lad børnene vise deres 2 minutter lange Beethoven fortolkning for hinanden. 

God fornøjelse 

Musik er en leg !!

Jeg har flere gange oplevet, at der virkelig kommer gang i børnenes udtryk, når legen går foran undervisningen. Pointen er at der kan komme god undervisning ud af at få børnene til at glemme, hvad de er i gang med at lave. Inden jeg skriver mere om de aktiviteter jeg vil foreslå idag, skal I se en filmstump fra The Tonight Show starring Jimmy Fallon. Her har han Jamie Foxx på besøg og de skal lege med en tur i Den musikalske udtryksgenerator. 

  

Forslag til undervisning 
Ligesom i filmstumpen skal eleverne nu lege med udtryksgeneratoren. 
1. Vælg en række sange som børnene i klassen kender godt. Skriv sangene på sedler og læg dem i skål nummer 1.  
2. Vælg en række artister som børnene kender fx Medina, Rasmus Seebach, Bamse og Kylling, Kesi, Christopher. I kan evt vælge typer i stedet for hiphopper, balletpige, proffessor, gammel dame, lærer, sur billist, pædagog. Skriv dem på sedler og put dem i skål nummer 2.
3. Den/de første elev(er) der skal på trækker en seddel fra hver skål. Og opfører sangen improviseret. I kan evt skyde teksten op på smartboardet så de kan læne sig op af den.

Legen kan varieres på følgende måder. 
1. Hvem er det der synger ? 
I skriver alle klassens sangtitler ned. Dem der skal på skal nu fremføre dem som en artist som de selv vælger. Klassen skal gætte hvem det er har kun sange
2. Freestylekomposition udfra artist.
Eleverne trækker en kunstner, som de skal udtrykke. De skal lave deres egen fortolkning af dem. Det er vigtigt at de ikke bare synger en sang med dem de kender. De skal vise deres udgave af dem. De kan gestikulere som dem, evt synge små bidder fra forskellige sange de kender med dem, finde på egen tekst til eller opfinde helt nye sange som kunstneren ikke har lavet endnu. Hold det forholdsvis kort!!

Rollespil er en fantastisk ibsbryder som kan få børnene på banen. Det er nogen gange meget lettere at være kreativ, når man ikke bare skal være sig selv. At man må dække sig ind under en leg eller at man er en anden, gør at man har noget at improvisere udfra. I legens form er alt tilladt. Det kan vise masser af attitude, være blide og hårde. De kan frasere, eksperimentere med alle de udtryk de har i sig. Jeg oplever, at denne type leg er med til at styrke deres evne til at improvisere. En leg som er fuld af ny musik, gammel musik i nye klæder og børn som tager ansvar for, at det er dem der skaber musikken i rummet. 

God fornøjelse
Bjarne 



   

Musik er sjovt!!

Musik er et seriøst fag, hvor undervisningen skal foregår i en ramme med målsætninger og videns- og færdighedsmål som i alle andre fag i skolen. Der skal læres noget. Børnene er der jo ikke kun for at komme glade hjem. Alleligevel har jeg oplevet at musik kan noget ganske særligt i skolen. Musik kan nemlig tale direkte til de umiddelbare følelser.  Det er fantastisk at se børnenes at reaktioner på det de bliver præsenteret for. Men de umiddelbare følelser er jo også svære at kontrollere. Personligt tror jeg at en af de største udfordringer som musiklærer ligger her. Hvad skal børnene gøre ved kroppen, når den vil danse ? Hvordan skal de huske at synge med, når teksten er så sjov at man ikke kan stoppe med at grine ? Når "musikken" vil børnene noget er det jo lærerens fornemmeste opgave at opfatte det. Så der kan altså nemt opstå en skisma mellem lærerens disciplinerende tiltag og børnenes glæde ved musikken. Men her forsøger jeg at stille skarpt på en aktivitet som bruger humoren, men som et vigtigt legende element i undervisningen.   

Filmen nedenunder vækker glæde hos mine klasser gang på gang. Musikken kredser om en lejlighed, som får besøg af seks percussionister. Børnene bliver hurtigt draget ind i en verden, hvor de oplever at det kunne ske hjemme hos dem selv. Jeg vil foreslå at I bruger filmen til at iværksætte skabende musikalske aktiviteter med børnene. Der er stof til nogle dobbeltimer evt mere alt efter, hvor meget I går i dybden. 

1.undervisningsgang
1. Se fimlen 
2. Tal med børnene om hvilke typer klangkilder musikerne bruger. Er der forskel på dem ? Hvad er godt ved henholdsvis de akustiske og de elektriske ? I hvilket rum synes de musikken fungerer bedst ? 
3. Giv børnene lektier for. De skal hjem på værelset og finde ting der har en god lyd. Næste gang i har musik skal de medbringe mindst en ting. Tingene skal bruges til at lave værket "Børneværelset"

2.undervisningsgang
1. Børnene medbringer der ting
2. Børnene deles i grupper på op til 4 børn i hver
3. Børnene finder ud af hvilke lyde de har til rådighed i gruppen
4. Gruppen vælger enten at lave en rytmisk komposition som i videoen. Eller at lave en musikalsk fortælling hvor lydene formidler historien.
5. Der komponeres. Husk at lade børnene notere deres kompositioner udfra egen notationsform og lad dem optage kompositionerne på deres mobiler.

3.undervisningsgang
1. Værkerne øves
2. Børnene viser værkerne "Børneværelset" for hinanden 
3. Værkerne optages og foreviges med endelig notation. Gem dem i børnenes portefoliemapper, hvis I bruger det. 


God fornøjelse og husk at lave nogle fede stompkompositioner  

Bjarne 

Første skoledag - Musik - Hurraaaaaaa!!!

Velkommen tilbage fra ferie. I dette indlæg vil jeg koncentrere mig om aktiviteter som er gode at lave med de mindste. Særligt 1. klasserne som både skal finde på plads i skolen og som skal lære at have musik. Aktiviteterne kan selvfølgelig bruges hele året af alle, men de har gjort min opstart med 1.klasse til en leg. 

Skomagerdreng er et stort hit. 
Det er en nem dans som også er meget nem at spille til. Noget af det gode ved dans er det kan åbne for nye relationer. For når børnene først har danset med hinanden, har de en oplevelse sammen, som kan give grobund for gode frikvarterer. I min version nedenunder udvides sanglegen så børnene har lyst til at danse længe og med stor indlevelse. Der er ikke fokus på hvem man vil danse med. Legen gør at alle danser med alle :-) 

0. Giv børnene numre. skiftevis 1 og 2
1.Dan makkerpar.
2.I hvert makkerpar du udnævner du en 1'er og en 2'er. 
3.Lav sanglegen en gang
4.Nu bliver 1'erne stående. 2'erne går hen til den næste 1'er med uret.
For at lette processen skal du lade 1'erne være hund. Når sangen er færdig sætter de sig ned på knæ og 2'erne kan nemt se hvor de skal gå hen. Alternativt kan du give 1'erne farvede bånd på. Men det er sjovere at være hund. 
5.Lav sanglegen med den nye makker.
6.Lav sanglegen indtil børnene er tilbage hos den makker de begyndte med.

Det er vigtigt at du holder tempoet oppe, så børnene hurtigt kan komme igang med at danse med en ny makker. Læg evt en spændingsakkord mens de skal bytte. Det styrker flow og fokus hos de små. Det giver en skøn variation, hvis du veksler lidt i udgaverne. En ekstra hurtig, en meget langsom, en med musestemmer og stærk mands udgave. I kan jo selv finde på flere. 

Det er lige til. Alle børn får danset med mange forskellige fra klassen. Det styrker fælleskabet og så er det sjovt :-)

Går giraffer i skole ??
Hvert år synger jeg Go'morgen giraffer med 1. klasserne og indskolingen i de første. Det gode ved Stinas tekst er, at den handler om selve kernen i et barns liv. Man står op, man går hen til skolen, man er på skolen, timen er slut og man skal i seng og sove. Det er sjovt, at det er giraffer den handler. Giraffernes skole minder nemlig på en prik om børnenes skole. Så er der grundlag for at snakke om girafsprog og om hvordan det skal være at være barn i en god skole. Der er mange aktiviteter man kan lave til sangen, som både er sjove og sender børnene rundt i fælles mål . Du kan finde og lave dem alle til versionen i Bjarnes bedste. Lyt nedenunder

1. syng svarkor omkvæd
2. syng vers med fagter som børnene selv er med til at lave
3. syng mi-fa-so-stemmer i alle mellemspil
4. spil melodispil i alle mellemspil. Lad evt 1. klasserne kun spille melodistumpen fra de to første takter: E-F-G
5. I klarinet solostykket har børnene fritkvarter og bevæger sig legende og frit i lokalet. Hvis i spiller er det fedt at lade børnene improvisere i dette stykke. fx over tonerne c-d-e-g
6. Syng svarkor i outro

Hør sangne Go'morgen giraffer fra Bjarnes bedste

Hvor bo du ?? Her bor jeg!!

At begynde i 1. klasse er en stor dag for de små. Men det er jo faktisk også en udfordring for lærerne. Børnene er jo nye. Man skal selvfølgelig lære deres navne, men også alt det der gør børnene til dem de er. Jeg har oplevet, at sangen Her bor jeg af Lotte Kærså kan noget særligt. For når man spørger børnene, hvor de bor bliver man hurtigt inviteret indenfor. Børnene er altid glade for at synge sangen og vil lave fagterne som vi bruger i klassen. Men for mig har den også været en vigtig isbryder, som har skabt en relation til børnene. Jeg har brugt sangen sammen med de andre lærere på årgangen og i Dansk har børnene lavet familieportrætter og en lille bog der fortæller om dem selv, deres hjem og familie.   

Jeg håber, at I får en god skolestart som giver mod på masser af skøn undervisning og gode musiktimer i skoleåret 2015/2016. Nyd sommeren. Jeg håber, at det må føles som i Griegs Morgenstemning. Den tager kegler, hver gang. 

Hørte Deep Purple Beethoven i øveren ???

For nogle uger siden lovede jeg jer bonusinfo om rockmusikken og Beethoven. Det kom bag på mig at et af de allerstørste guitarhits nogensinde er dybt inspireret af Skæbnesymfonien. Her under kan du høre Ritcie Blackmore fortælle hvordan Smoke on the water er blevet til, han skylder den gamle mester mange penge, som han siger. Han tilstår og takker for inspirationen. Bemærk for øvrigt movember-overskægget.

Men der er også andre af de store der er glade for gode gamle Ludwig. Guitarvirtuosen Steve Vai har spillet hele satsen for orkester og forvrænget el-guitar. Den kan du høre her.

Steve Vai kan også godt lide Europasangen- eller Beethovens Ode to joy. Den spiller han her i sin egen udgave af sammen med Brian May fra Queen. Bemærk at de har næsten lige så flot hår som mesteren selv.

Hvad pokker skal vi spille for børnene i musik ??

Hvad kvalificerer et stykke musik til at blive spillet i en musiktime ? Efter min mening er svaret enkelt: At vi mener, at værket ikke er til at komme udenom. Men problemet er bare, hvem det er der skal vurdere kvaliteten for os allesammen. Lige nu er der hverken en kanon i sangrepertoire eller i lyttematerialet i musikfaget. Det er efter min mening helt i orden. Udvalget af musik er endeløst og både den rytmiske og den klassiske musik forgrener sig i sådan et omfang, at man ikke kan nå alt det relevante. For mit eget vedkommende har jeg sat mig for at musiklytning i mine timer skal bruges til, at eleverne oplever at musik samlet er et slaraffenland af stilarter, udtryk og stemninger. Der er plads til smerte, sorg, glæde, hysteri, poesi og power. Derfor hjælpes børnene ud på de vilde vover med læreren som guide. Jeg oplever, at de tager musikken til sig, når vi formår at sætte den ind i en ramme, der gør den relevant for dem. En ramme som gør, at alt det de slet ikke vidste var noget værd bliver til at tage og føle på. Derfor er mit bedste forslag, at vi som lærere forsøger at gøre musiklytningen musisk. Gør børnene til kvalificerede lyttere som er kompetente og er i stand til at føle og udtale sig om det, du serverer for dem. Det er altså ikke god musik, fordi nogen har vedtaget det. Men fordi det har en kvalitet i det rum, du placerer dem i. 

I sidste indlæg koncentrerede vi os om Bach. I denne uge har jeg sendt stafetten videre til John Sebastian. I 1966 indspillede han og The Lovin' Spoonful sangen Summer in the city. Min grund til at vælge netop denne sang er at ordene Hot town, Summer in the city sidder lige i øret på mig hver gang det bliver sommer. Jeg kan godt lide stemningen, som det gamle Hohner Pianet skaber. Det er nok for mig. I musikmagasinet Rolling Stone blev sangen valgt til plads 401 over the 500 greatest songs of all time. Nummer 1 som blev Like a rolling stone med Bob Dylan er jeg selv ikke ligeså glad for.  

The lovin' spoonful- Summer in the city (1966)

Jeg er vild med at børnene føler, at de i stand til at lytte til musik. Kloge og kompetente. Men der skal plantes en nysgerrighed hos dem. Giv dem en opgave som de kun kan fange, hvis de koncentrer sig. Her har vi samme sang med tempoet er et andet. Der er et helt anderledes udtryk og der leges med stilarter, som vi ikke fandt hos the Lovin' Spoonful. Joe Cocker indspillede den i 1993. Få børnene til at beskrive forskellen mellem de to udgaver. Når et klogt hoved fortæller, at den er langsommere end originalen er det oplagt at tale om, hvad tempoet gør ved udtrykket i de to versioner af sangen. Hvilken en bliver man mest glad af ? Hvilken af dem får man mest lyst til at danse af ? Er der forskel på instrumenteringen i de to versioner osv. 

Joe Cocker- Summer in the city (1993)

I dette tilfælde er der tale om en version, der tager stemningen endnu længere væk fra originalen. Til gengæld er den cool og funky. Jeg har haft held med at bruge den til spoken words fra 4. klasse og op efter. Sangen har kørt i baggrunden og børnene har skrevet deres egen fortælling om en varm sommerdag. Jeg har haft succes med at børnene har lavet flowskrivning i 5. klasse, hvor de bare skrev på stemningen i musikken. Skrev det ned der faldt dem ind. Eneste ledetråd var musikken og titlen Summer in the city. Bagefter øvede de sig, rettede til og læste deres tekster rytmisk op. I mikrofon og med musikken kørende i baggrunden. Det er altid muligt at lave en længere fælles gennemgang inden opgaven med en brainstorm. Men det giver ikke altid den samme friske energi og nødvendigvis ikke et bedre resultat. 

   

Quincy Jones- Summer in the city (1973)

At blande tale og musik er jo noget børnene kender til. Hiphoppen er overalt og  i alle stilarter idag. Rapgruppen De La Soul har lavede i 2000 en udgave af sangen, hvor de kun bruger omkvædet og endda kun melodien. De har lavet teksten om. Prøv at tale med børnene om det. Hvor meget må man låne før man har stjålet andres sang ? Det giver en god anledning til at tale om hvordan musikbranchen fungerer. Hvordan bliver musik udgivet og hvem ejer musik ? 

De La Soul-Thru Ya City (2000)

Der er flere måder at låne musik på. I 2001 fik den engelske elektroniske rap duo Kinobe fik samme ide som De La Soul. Nemlig at finde grundstoffet til deres sang i den gamle klassiker Summer in the city. Læg mærke til at de har rippet riffet fra Hohner pianettet på originalen. Det ligger lige til at nuppe som breakdown midt i sangen. Men de forsøger ikke at løbe fra det. Deres sang hedder Summer in the studio. 

Kinobe- Summer in the studio (2001)

Sommeren er forbi. Men det er de gode vibrationer som the Lovin' Spoonfuls fantastiske sang skaber ikke. Den er svær at holde fingrene fra. Sådan er det med god musik. Den sætter tanker og følelser igang. Man bliver inspireret og får lyst til at digte videre på den. Sådan er det bare. Om den næste udgave af sangen kommer fra en etableret kunstner eller en elev fra en skole i Danmark er ikke til at vide. God fornøjelse med at lave den fedeste version nogensinde.

Bjarne