Klassiske komponister låner fra hinanden

- eller også får de bare de samme ideer.

I sidste indlæg hørte vi nærmere på, hvordan Pachelbels Canon har været basis for både rock- og hiphopmusik. 

Denne gang skal vi se nærmere på den klassiske musik. Lyt først godt efter Pachelbels canon i D:

J.C. Pachelbel - Canon in D (1685)

65 år efter Pachelbels musik blev skrevet komponerede Händel dette værk. Det er som om man kan forstille sig at han har siddet og jammet over Pachelbels canon in D og er kommet frem til dette resultat:  

G. F. Händel - Organ Concerto op. 7 no. 5 (1750) 

Händel tænker den mere bombastisk og har da også ændret op bastonerne, så de bevæger sig trinvis nedad. Men i begge kompositioner er det den cykliske basfigur der holder sammen på det hele. Oven på den overstemmer som bringer os op mod skyerne. 2 gode værker med hvert deres eget udtryk.      

Men hvad med Mozart. Måske har vidunderbarnet også siddet og klimtet lidt Pachelbel på hammerklaveret. I hvert fald minder introen til denne sang fra Tryllefløjten ufattelig meget om Pachelbels gamle mesterværk. Her i en engelsk udgave. 

   

W. A. Mozart - Three boys will come (1791) 

God fornøjelse og på genhør 

Bjarne