søndag den 7. september 2014

Hvad pokker skal vi spille for børnene i musik ??

Hvad kvalificerer et stykke musik til at blive spillet i en musiktime ? Efter min mening er svaret enkelt: At vi mener, at værket ikke er til at komme udenom. Men problemet er bare, hvem det er der skal vurdere kvaliteten for os allesammen. Lige nu er der hverken en kanon i sangrepertoire eller i lyttematerialet i musikfaget. Det er efter min mening helt i orden. Udvalget af musik er endeløst og både den rytmiske og den klassiske musik forgrener sig i sådan et omfang, at man ikke kan nå alt det relevante. For mit eget vedkommende har jeg sat mig for at musiklytning i mine timer skal bruges til, at eleverne oplever at musik samlet er et slaraffenland af stilarter, udtryk og stemninger. Der er plads til smerte, sorg, glæde, hysteri, poesi og power. Derfor hjælpes børnene ud på de vilde vover med læreren som guide. Jeg oplever, at de tager musikken til sig, når vi formår at sætte den ind i en ramme, der gør den relevant for dem. En ramme som gør, at alt det de slet ikke vidste var noget værd bliver til at tage og føle på. Derfor er mit bedste forslag, at vi som lærere forsøger at gøre musiklytningen musisk. Gør børnene til kvalificerede lyttere som er kompetente og er i stand til at føle og udtale sig om det, du serverer for dem. Det er altså ikke god musik, fordi nogen har vedtaget det. Men fordi det har en kvalitet i det rum, du placerer dem i. 

I sidste indlæg koncentrerede vi os om Bach. I denne uge har jeg sendt stafetten videre til John Sebastian. I 1966 indspillede han og The Lovin' Spoonful sangen Summer in the city. Min grund til at vælge netop denne sang er at ordene Hot town, Summer in the city sidder lige i øret på mig hver gang det bliver sommer. Jeg kan godt lide stemningen, som det gamle Hohner Pianet skaber. Det er nok for mig. I musikmagasinet Rolling Stone blev sangen valgt til plads 401 over the 500 greatest songs of all time. Nummer 1 som blev Like a rolling stone med Bob Dylan er jeg selv ikke ligeså glad for.  


The lovin' spoonful- Summer in the city (1966)

Jeg er vild med at børnene føler, at de i stand til at lytte til musik. Kloge og kompetente. Men der skal plantes en nysgerrighed hos dem. Giv dem en opgave som de kun kan fange, hvis de koncentrer sig. Her har vi samme sang med tempoet er et andet. Der er et helt anderledes udtryk og der leges med stilarter, som vi ikke fandt hos the Lovin' Spoonful. Joe Cocker indspillede den i 1993. Få børnene til at beskrive forskellen mellem de to udgaver. Når et klogt hoved fortæller, at den er langsommere end originalen er det oplagt at tale om, hvad tempoet gør ved udtrykket i de to versioner af sangen. Hvilken en bliver man mest glad af ? Hvilken af dem får man mest lyst til at danse af ? Er der forskel på instrumenteringen i de to versioner osv. 


Joe Cocker- Summer in the city (1993)

I dette tilfælde er der tale om en version, der tager stemningen endnu længere væk fra originalen. Til gengæld er den cool og funky. Jeg har haft held med at bruge den til spoken words fra 4. klasse og op efter. Sangen har kørt i baggrunden og børnene har skrevet deres egen fortælling om en varm sommerdag. Jeg har haft succes med at børnene har lavet flowskrivning i 5. klasse, hvor de bare skrev på stemningen i musikken. Skrev det ned der faldt dem ind. Eneste ledetråd var musikken og titlen Summer in the city. Bagefter øvede de sig, rettede til og læste deres tekster rytmisk op. I mikrofon og med musikken kørende i baggrunden. Det er altid muligt at lave en længere fælles gennemgang inden opgaven med en brainstorm. Men det giver ikke altid den samme friske energi og nødvendigvis ikke et bedre resultat. 

   
Quincy Jones- Summer in the city (1973)

At blande tale og musik er jo noget børnene kender til. Hiphoppen er overalt og  i alle stilarter idag. Rapgruppen De La Soul har lavede i 2000 en udgave af sangen, hvor de kun bruger omkvædet og endda kun melodien. De har lavet teksten om. Prøv at tale med børnene om det. Hvor meget må man låne før man har stjålet andres sang ? Det giver en god anledning til at tale om hvordan musikbranchen fungerer. Hvordan bliver musik udgivet og hvem ejer musik ? 


De La Soul-Thru Ya City (2000)

Der er flere måder at låne musik på. I 2001 fik den engelske elektroniske rap duo Kinobe fik samme ide som De La Soul. Nemlig at finde grundstoffet til deres sang i den gamle klassiker Summer in the city. Læg mærke til at de har rippet riffet fra Hohner pianettet på originalen. Det ligger lige til at nuppe som breakdown midt i sangen. Men de forsøger ikke at løbe fra det. Deres sang hedder Summer in the studio. 

Kinobe- Summer in the studio (2001)


Sommeren er forbi. Men det er de gode vibrationer som the Lovin' Spoonfuls fantastiske sang skaber ikke. Den er svær at holde fingrene fra. Sådan er det med god musik. Den sætter tanker og følelser igang. Man bliver inspireret og får lyst til at digte videre på den. Sådan er det bare. Om den næste udgave af sangen kommer fra en etableret kunstner eller en elev fra en skole i Danmark er ikke til at vide. God fornøjelse med at lave den fedeste version nogensinde.

Bjarne  

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar