mandag den 4. april 2016

Kunne Bridget Jones lide klassisk musik ? 

Kan du huske denne klassiske scene fra Bridget Jones Dagbog, hvor Bridget mutters alene synger sangen All by myself, hjemme i stuen for sig selv og sin rødvin. Det er patos humor og god musik på en gang.



Selvom alle kender sangen fra Briget Jones Dagbog er der ikke lige så mange der ved at sangen egentlig er skrevet at Eric Carmen i 1975. Den var et kæmpe hit dengang og singlen solgte over en million. Prøv at høre den her.



Sangen er godt skrevet og når man sidder og hører det gamle hit kan man godt tænke hvordan det lykkedes ham at regne den ud. Hvis I lytter nærmer efter har begge udgaver er der et klassisk stykke i  dem begge. Faktisk er hele sangen skrevet som en parafrase over et klassisk værk. Nemlig Rachmaninoffs 2. klaverkoncert 2. sats. Da Eric Carmen skrev sangen troede han at Rachmaninioffs værk var fri af rettigheder. Værkerne gives fri 75 år efter komponistens død. Men Rachmaninoff døde først i 1943. Så derfor endte han med at lave et forlig med rettighedshaverne om at de skulle have 12 procent af alle royalties på sangen. Samme aftale lavede de om sangen Never gonna fall in love again som Eric havde skrevet over Rachmaninoffs 2. Symfoni. Her skal I høre stykket som inspirerede Eric til at skrive hittet All by myself. Er det inspiration eller decideret tyveri ? Prøv at lytte fra 3:05 og til 3:20. Kan du genkende melodien ? Prøv at lytte til de første 4 minutter og læg mærke til hvor mange referencer der er. 




Håber at du nød gensynet med 70'erne, Bridget Jones og et klassisk værk at den store komponist Rachmaninoff. Mange gang hænger musikken meget mere sammen end man lige tænker over. Den største inspiration til ny musik er musik som er skrevet. Man får gode ideer, bliver inspireret og tænker innovativt. Netop derfor mener jeg at det er uhyre vigtigt at åbne de kære børns ører. Som lærer kan man inspirere dem til at se verden fra en ny side. Give dem et større musikalsk ordforråd og inspirere dem til at skrive ny musik selv. Musikalsk skaben i skolen er kommet for at blive. Både store og små komponister træder i andres fodspor. For der er de første skridt taget. 

God tur.  
Bjarne 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar