Gode grunde til mere hiphop i skolen

3. Det er et tværfagligt slaraffenland

Det ligger indlejret i hiphopkulturen at tænke bredt. Kulturen har 4 udtryksformer som fungerer side om side. Rappen som er den sproglige kommunikationsform. Rapperen bruger rimene og mikrofonen til at fortælle om sig selv og sine oplevelser. Det handler om lige dele identitet og attitude. Graffitien er den figurative kommunikationsform, hvor hiphopperne udtrykker sig i billeder og beskriver verden set med tegnerens og malerens øjne. Dj'ing er den musikalske kommunikationsform. Det handler om at kunne sætte et beat sammen, hvor rytmerne og mixet fortæller en historien som dj'en ser det. Breakdance er den kropslige kommunikationsform hvor danserne indtager gulvet og viser alle de tricks de kan. Fælles for de 4 elementer er at det kræver øvelse at mestre dem. Man kan dyste i dem og det giver respekt i gruppen hvis man kan noget. Kulturens grundlægger Dj Afrika Bambaataa vigtigste pointe var at battles i de 4 elementer åbnede op for at hiphopperne kunne fordybe sig i noget der betød noget for dem og på den måde kæmpe sig ud af slummen. De fik en grund til at arbejde på at bliver klogere, dygtigere og bedre. Derfor opererede han med det vigtige 5 element: Viden 

Det passer efter min mening ganske godt til skoleverdenen, da de fleste børn er nødt til at stramme sig an, hvis de skal blive dygtige og gøre sig bemærket i gruppen. Den attitude som vi møder i kulturen kan både bruges bogstaveligt, men også som en rolle børnene kan tage på sig i og udenfor undervisningen. Det er fedt for de søde piger og de bløde drenge at street og pågående, når de rapper og danser. Det er fantastisk for de hårde drenge og piger at finde en ramme hvor der er plads til at fortælle deres historie i et sprog som kan rumme deres kant og attitude.  

Graffiti er idag en accepteret kunstretning

 der rammer plet når udøverne har mulighed for at gå i detaljen med udtrykket

Flere gode grunde på vej 

Bjarne

Gode grunde til mere hiphop i skolen.

1. Der er fokus på sproget

Det er helt umuligt at komme udenom, at hiphopmusikken er ordenes musikgenre. Rappernes værktøj er netop rimene, rytmikken, tekstindholdet og fortællingen. De mange ord gør, at rapperen er nødt til at have noget at sige. Ellers gentager han bare sig selv. Det passer jo som fod i hose til skolen, hvor børnene med genren kan udvikle deres lyriske og rytmiske evner mens de er oppe på beatet og har det sjovt. Udfordringen for skolen er at finde emner, der er relevante for børnene. Mange lærere tager afstand fra genren, fordi de mener at voksne rappere fortæller historier i et sprog som ikke passer til børnenes sarte ører. Det er en ærgerligt, fordi genrens musikalske urkraft i den grad taler meget direkte til børnene. Det oplagt at sætte børnene til at arbejde med at skrive egne tekster der tager udgangspunkt i deres liv og forestillingsverden. Giv dem et beat og et emne som de kan forstå, så vil der blive åbnet op for sproget og udtrykket med raketfart. Emner som venskab, mobning, kærlighed, drømme, mit land, min by, fremtiden og hvem er jeg er alle emner som der kan komme fantastiske tekster ud af.    

Her en sangen Black power med Per Vers, der handler om sort kaffe

2. Genren nebryder skodderne mellem skole og hjem

For mig er skolen helt fantastisk når den evner at møde børnene med opgaver og indhold som får dem til at glemme at de går i skole. På bedste buddhistiske vis kan de blive et med det de gør. Skriver historier om det de ser, det de oplever, om deres nabolag, deres famile og dem selv. De kan være fluen på væggen til virkeligheden og hele tiden blive mere opmærksomme, eftertænksomme. Gøres det rigtigt kan genren være med til at gøre udvikle deres refleksionsevner, fortælleglæde og i høj grad ordforråd. Så som lærer er det en vigtig kompetence at kunne præsentere børnene for den farlige cocktail: et fedt beat, et papir, en blyant og en rimordbog. Det bør både dansk- og musiklærere kaste sig ud i. I bliver ikke skuffede. 

Virkeligheden Sangen Fluen på væggen med UFO og Yepha

Flere gode grunde er venter om hjørnet

Bjarne 

Hvordan skriver man en fedt rapnummer 

Sangskrivning er en svær kunst. Man sidder ensom i et lille rum og venter på at noget genialt skal dukke op. Stor kunst eller bare et hit der kan give millioner på kontoen. Måske behøver det ikke være så svært, hvis man kommer ind i en god proces. Derfor vil jeg opfordre dig til at begynde med at skrive lige nu. Her får du nogle tips til hvordan du kan komme godt igang med at skrive. Jeg forsøger at guide dig igennem et lille forløb som kan ende med dit eget værk.

1. Bliv inspireret

• Det handler om at finde noget du vil fortælle. Oplevelser hjælper ofte inspirationen på vej. I denne sang skal du skrive om dit nabolag. Begynd med at tage på en fotosafari. Tag billeder af alle de steder hvor du føler dig hjemme. Dem der gør dig tryg og godt tilpas. Men tag også tage billeder af steder, der gør dig utryg. De steder du ikke kan lide at komme og som gør dig bange.     

2. Gå igang med at skrive.

• Med fotoserien har du en masse inputs til din tekst. Konkretiser hvad stederne står for. Hvad de gør ved dig ? Gå nu direkte i gang med at skrive til beatet (se længere ned på siden). Det virker ofte godt ikke at fokusere for meget på rim i begyndelsen. Det kan være en god ide at begynde med volapyk. Så kommer det rytmiske flow på plads. Koncentrer dig så om at få teksten til at flyde til musikken. Når du først har fået noget på det hvide papir, er det meget nemmere at leve med rettelser. 

3. Rim 

• Fede overraskende og fortællende rim er meget bedre end rim du hælder ud af ærmet på et splitsekund. Prøv at holde fast i, at der er noget vigtigt du vil fortælle om dit nabolag. Derfor skal din tekst have masser af mad til det gode indhold. Her er et par småeksempler med forskellig betonning og rytmik.

Jeg hænger ud på pladsen, jammer foran fars butik 

 og står på skateboard som et monster i batik

Tænker på om jeg er rocker, flipper eller swag
er til pizza, hotdog, PC, iPad eller Mac.    
   

Jeg er en bølle men får støtte fra min fars butik

for uden gryn til cola, er jeg fattig, klart! logik   

Venner, vi kan chille ved det gule hus

Vi holder fest på gaden til vi kan se månegrus         

4. Omkvæd

• Et fedt hiphopomkvæd kan både synges og rappes. Det er noget du vælger. Det er fedt hvis du kan lave et omkvæd, som opridser din sangs kerne på få linier. Kort, præcist og effektivt. Omkvæd skal helst fænge. Det er det man husker. Det kan være en god melodilinie, nogle ord eller rim man bare ikke kan få ud af hovedet igen.    

Her får du beatet som du skal arbejde med. Klik her:

Hip hop beat til sangen om dit nabolag

Jeg håber, at du kommer godt i gang med at skrive dit eget hiphopnummer. Du har fået foræret beatet, så nu er det bare at give den gas. Får du lyst til mere kan du købe min bog og cd Helt Klart på dette link http://dansksang.dk/product.asp?product=796 eller låne den på biblioteket. 

Min sang til beatet kan I høre her. Men spil den ikke for børnene først. Hvis I insisterer kan I evt planke mit omkvæd og lade børnene koncentrere sig om at skrive deres egen raptekst. Hør min sang Det' mit hood

Du er meget velkommen til at optage din sang og sende den til mig. I en kommentar eller på min mail musikerbjarne@gmail.com eller via Facebook. Hvis den bliver fed lægger jeg den måske ud her på bloggen. 

Hiphoppen styrer fra syd og til nord. God fornøjelse.

Bjarne 

Fodbold er kommet for at blive

Indimellem ser man mest sig selv i det der er anderledes! Alle danske skoler flyder over af drenge som elsker at trille rundt med den lille læderkugle. Gang på gang oplever jeg drenge, der pludselig møder en fornyet lyst til at synge, når det har noget med fodbold at gøre. Så er det nemt lige til at ty til de sange, der er oppe i tiden og som de hører i forbindelse med slutrunderne. Men jeg foreslår en anden vej. Hiv fat i det gamle guld og fortæl om den tid, der var engang, hvor ligeså mange drenge elskede fodbold og musik. Det giver god grund til at fortælle om omstændighederne som musikken blev lavet under. Her begynder vi med den første danske fodboldsang. En sjovtsnakkende Gunnar Nu Hansen som forsøger at rappe det bedste han har lært. Her får du slagsangen til slutrunden i Frankrig i 1984:   

Gunnar Nu Hansen - Rap nu (1984)  

Til alles store overraskelse klarede Danmark sig jo fremragende i 1984. Om det var Gunnar Nu der satte gang i viljen og kampgejsten ved vi ikke. Det er en af de absolut første gange vi hører et forsøg på dansk rap. På dette tidspunkt var strøget og særligt rådhuspladsen invaderet af unge mennesker, der mødtes for at danse electric boogie og breakdance. Sjovt nok er det jo samme sted man mødtes for at fejre at Danmark havde vundet i de gode gamle dage. 

2 år senere skulle Danmark for første gang med til en VM-slutrunde. Optimismen var stor. Vi havde jo netop set at drengene spillede flot i 1984. 

Fodboldhittet ved VM i 1986 var Re-sepp-ten. Sangen blev til ved at Ekstra Bladet bad læserne om at sende forslag ind til teksten til en ny slagsang. Ud af det kom der en masse bidder som Jarl Friis-Mikkelsen og Henrik Bødtcher satte sammen. Musikken er af Michael Bruun. Mange kom til at kende Dodo efter hun sang det legendariske rim "Moder Danmark elsker alle, danske drenge der kan knalde".         

Landsholdet og Dodo: Re-sepp-ten (1986)

Nu havde Danmark klaret sig flot ved to turneringer, så nu kunne det jo ikke gå galt. I 1988 havde vi endnu en gang kvalificeret os til EM. Sandheden er at det blev et stort flop. Sangen til turneringen blev lavet af Rocazino. I sangen spiller Frank Arnesen endnu engang en hovedrolle. Han var den folkekære formidler som sang for og gjorde holdet endnu mere populære for den bredde befolkning. Fodbold, venskab, hygge og alkohol går hånd i hånd både i sangen og i virkeligheden. Det var i disse år at der virkelig var hammer på de danske Roligans. Den kommer her 

Landsholdet og Rocazino - En for alle, alle for en (1988)

Vi slutter denne nostalgiske rundtur i fodboldsangenes verden med et humorisktisk indslag som tog røven på de fleste danske fodboldfans ved VM i 2010 i Sydafrika. Da Danmark skulle spille sin sidste puljekamp og bare lige skulle slå Japan for at kavlificere sig til mellemrunden mødte vi også modstand fra en uventet kant. Den Japanske popduo Vanilla Beans havde nemlig lavet et remake af Reseppten hvor de synge på japansk klingende dansk. Og man må desværre sige at Resepptens magiske virkning forsvandt ved den handling. Japan havde energien og tryllede fra første fløjt. Og kunne synge til ære for deres flag: Vi er røde, vi er hvide!!    

Vanilla Beans - Reseppten (2010)

At bruge fordboldsange har flere gode elementer i sig i musikundervisningen. Det motivere foldbolddrengene til at synge. De fortæller om en sammenhæng hvor musikken kan formidle følelser og stemninger for en hel nation. De formidler tidstypiske genretræk. I dette tilfælde 80'erne. De giver fantastiske billeder af hvordan moden og sproget var på det tidspunkt. Musikken har altid været brugt til at understøtte de strømninger, der er i tiden. I perioder bruges den til protest og oprør, andre gange til fred og sammenhold. 

Gad vide om drengene snart vinder igen. 

Bjarne   

Mashup

-Vi bygger med musikkens legoklodser

I forrige sæson af X-factor talte Cutfather flere gange om Mashups. Begrebet dækker over når man blander mindst to numre, der allerede er indspillet sammen. Sammen bliver de til et nyt værk, et mashup. Det kan f.x være et godt gammeldags mix, hvor en Dj gennem en mixer spiller afspiller to plader samtidigt. Den nyere computerteknologi har åbnet spændende muligheder og idag, sker det ofte ved at man tager vokaltracket fra den ene sang og sætter sammen med det instrumentale track fra den anden.

I sidste indlæg fandt vi ud af, at mange sange minder om hinanden. Coldplays Viva la vida lyder jo som et helt væld af sange. Det betyder også, at sangen er nem at bruge når man skal lave et vellykket mashup. Alle der var unge i 80'erne husker Bon Jovis monsterhit Livin' on a prayer. De langhårede rockmynders musik sidder stadig fast i ørerne idag. Men prøv en gang at høre her hvordan sangen smelter sammen med Viva la vida

Viva la vida vs Livin' on a prayer 

Ja rockdrengene fra 80'erne og 00'erne passer godt sammen. Men det er interessant at finde ud af, hvad dj's og andre kreative sjæle hører efter i sangene, når de får ideer til at laver et mashup. Prøv først at høre dette pophit fra 2011 med Carly Rae Jepsen. Den har sin helt egen energi. Jeg tror at du husker den fra radioen:

 Carly rae jepsen- call me maybe ( Interscope 2011) 

Men hvis vi lytter godt efter i begyndelsen er der flere af nummerets byggesten som er tæt på Viva la vida. Begge numre begynder med 4 slag i gulvet og rytmiske strygere. Begge numre har en melodistruktur på 4 takter og en bro der fører til omkvæd. Det betyder, at det bare er at sætte numrene sammen som legoklodser. Selvfølgelig skal tonearter, akkordforløb og pitch også passe sammen. Men det er der råd for med computerteknik.

Lad os høre de to sange sat sammen i et mashup

Viva la vida vs call me maybe 

Ind i mellem sker det, at man hører sange som har det samme grundlæggende udtryk. Det er som om at musikerne har det sammen på hjerte selvom sangene ikke er ens. Hvorfor ? Musik formidler følelser, allerstærkest ordløst. Den storladne energi vi møder hos Coldplay, finder vi også som hos andre kunstnere. Jeg tror ikke, at det skyldes at andre musikere stjæler eller bliver inspireret af hinanden, men mere at den verden de fortæller historier om er den samme. Ligesom, der ikke er mange toner at gøre godt med, så er der heller ikke så mange grundstemninger man kan fortælle om. Heldigvis gør kunstnernes fortolkningsevne det muligt at fortælle et helt væld af unikke historier. 


Sangen Pompei med gruppen Bastille er en af dem som har samme grundenergi som Viva la vida. Den har den samme henvendelse opad. Der er et stort rum uden om vokalen og mange af sangens og det er trommerne der driver sangen videre som tambouren for de marcherende soldater. Her kan du først sangen Pompei alene og derefter i mashup. Bemærk hvor nemt det er at synge Viva la vida over Bastilles original: 

Bastille - Pompei (Virgin 2013)

   

 Pompei vs. Viva la vida 

Her på falderebet får du et mix, som er med til at understrege at man kan se musik som små byggeklodser der passer sammen. Det er de samme grundsten forskellige komponister bruger og det kommer der forskellige værker ud af. 

Denne pointe synes selv meget små børn er spændende. De føler sig kompetente fordi de kender byggestenene og når du så serverer versioner for dem, hvor sange uventet passer sammen er det ren magi for dem. De undrer sig og får lyst til at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen. Det gør at de senere selv får lyst til at komponere og sætte de sange de kender sammen på nye måder. Mashup er en kreativ åbning, der viser et redskab som de får lyst til at lære og mestre. 

Og her kommer The Killers, Kelly Clarkson, Bon jovi, Empire of the sun og Muse sunget over instrumentaltracket til Viva La vida. Alt sammen sat flot og kreativt sammen af Norwegian Recycling  

Norwegian recycling mashup Viva la viral (2009)

På genhør 

Bjarne 

Hvem stjæler fra hvem 

- En sag for musikpolitiet 

Lad os begynde med en sang og et mysterium som er en hver musikelsker værdigt. Sæt dig godt til rette for de er masser af guf, som udfordrer ørerne. Det er sgu sjovt både for voksne og børn.   

 Coldplay - Viva la vida (2008 Capitol) 

Den 13 juni 2008 udgav det engelske band Coldplay denne sang som senere skulle vise sig at blive deres største hit. Sangen Viva la vida fra deres 4. album gik rent ind overalt. Hurtigt toppede den hitlisterne. Men der gik ikke længe inden der kom gang i anklager for tyveri.

Creaky Boards - The songs i didn't write' (2007)

Først beskyldte et ukendt amerikansk band Creaky Boards Coldplay for at have stjålet melodien fra deres sang som sjovt nok hedder 'the songs I didn't write'. Creaky Boards påstod at Coldplays forsanger Chris Martin skulle have hørt deres sang til en koncert i oktober 2007. Men det kunne de hurtigt afvise med at Chris på det tidspunkt var i studiet i London. Yderligere havde Coldplay lavet en demo af sangen allerede i marts 2007. Som en kommentar til sagen lagde Creaky boards denne video ud på youtube, hvor man får en fornemmelse af sammenhængen mellem sangene. Du må selv bedømme. Hvad synes du ?

Creaky boards vs Coldplay 

For at det ikke skal være løgn stoppe anklagerne ikke her. For ikke lang tid efter fulgte en retsag. Anklagerne gik ud på at melodien var stjålet fra den amerikanske Stjerne-guitarist Joe Satrianis instumentalnummer If I could fly. Joe Stariani udtalte senere i et interview da han tabte retsagen: Jeg følte det som en kniv i mit hjerte. Det gør så ondt. Det øjeblik jeg hørte den vidste jeg at det var If I could fly. Først kan du høre hans melodi. Nedenunder kommer der en video, hvor der først er sangen med Coldplay og lige efter Joe Satriani. Det er godt til sammenligning at høre uden pause.  

Joe Striani- If I could fly 

Et halvt år senere påstår Yusuf Islam (tidligere Cat Stevens) at sangen i virkeligheden er stjålet fra hans Foreigner Suite fra 1973. Her hører du den sammenstillet med Coldplay, Joe Satriani og Creaky Boards. 

Det er fantastisk at høre hvordan musik kommer fra det sammen grundstof. Pludselig er det som at man kan fornemme at alle sange kommer fra det samme universelle sprog. Og man kan jo blive ved. En skarp lytter opdagede at det måske ikke kun var Joe Satriani, der kunne beskylde andre for at stjæle. For hans guitarmelodi fra 2008 lyder ufattelig meget som en guitarmelodi af trioen Los Enanitos Verdes. Den udkom i 2004. Den er tæt på, ik. 

Los Enanitos Verdes vs Joe Satriani

Vi slutter det hele med en fræk fyr som kan have været med til at inspirere både Joe Satriani og Coldplay. Og lad det så blive det sidste ord om Viva la vida i denne omgang. Værsgo Günther ' Teeny Weeny String Bikini.

Günther - teeny weeny string bikini vs Satriani   (Warner Bros. 2004) 

På genhør 

Bjarne 

Forget Me Nots - vi hylder dig og danser hele natten 

Hiphopperne har en fantastisk flabet evne til at låne fra andre genrer og kunstnere. Det har ført til mange retsager og nedladende ord om musikgenrens originalitet. Efter min mening er der ikke noget underligt i at få lyst til at gafle fede bas eller melodilinier fra andre. Man bliver jo inspireret af det man kan lide og hører. Men skal man ikke spørge om lov først ?? Det må vi lade advokaterne om at svare på !! Der kommer ofte nogle fantastiske numre ud af at komponister har lånt en stump fra en sang og har peppet den op og brugt den som byggeklods i deres egen. 

En sang der har leveret grundstof til andre monsterhits er nummeret Forget Me Nots med Patrice Rushen. Den udkom 1982 og prægede alle dansegulvene det år. Sangen er en blanding af sen disco og R&B. Jeg tror, at I fanger den med det samme. Ikke mindst på grund af de sange vi skal se på senere. 

Forget Me Nots - Patrice Rushen (Elektra 1982)

Inden vi når til hovedattraktionen i dette indlæg skal vi lige omkring et nummer fra 1996. Her ser vi et eksempel på at det ikke kun er hiphopperne, der har for vane at låne fra andre. Hvis I hører godt efter ved 3:34 i videoen bemærker I at George Michael helt åbentlyst bruger Patrice Rushens omkvæd som et sent omkvæd i sin sang. Og ja det er såmænd som om, det bare skal være der. Sangen Fastlove kommer her: 

Fastlove - George Michael (Virgin 1996)

George Michael bruger Forget Me Nots som et krydderi, der giver Fastlove nyt liv i slutningen af nummeret. Det skabte meget omtale dengang, da alle jo kendte den gamle danseklassiker. Men et år senere gik Will Smith planken helt ud. Han brugte slet og ret omvædets melodi i fuld længde. Men teksten er ændret i hans sang Men in Black. Og vupti, så er der et hit hjemme. Det er som om alle 3 sange er storslåede hits hver for sig. De burde ikke være anderledes. Men alle 3 bærer en bid af Forget Me Nots i sig. Gad vide hvem Patrice Rushen så har lånt fra ??

Men in Black - Will Smith ( Sony Music 1997)

Jeg vil på det kraftigste anbefale jer at lave fællesdansen fra videoen med jeres elever. Se den fra 2:42 til 2:59. Dansen er cool og er nem at få både drenge og piger med på. Det er guf for 3.-5.klasse. Men kan også laves med de større børn. I kan evt lære hele koreografien der kører i videoen efter 3:00, hvis de har brug for mere udfordring. Med dans virker det godt at øve hver dag. Også når I ikke har musiktimer. Børnene kommer ovenpå og nyder at kunne spejle sig i dem fra videoen. Og så er det fantastisk pulstræning. De øver hele tiden takt og periode. Og så er det superfunky. 

Er snart tilbage med mere flere lånte fraser og dans som kan bruge i undervisnigen. 

Bjarne