Vinteren er over os

Idag må jeg konstatere at mit efterårstøj ikke er varmt nok længere. Vinteren er over os. Det har vi kommet i møde for nogle uger siden, ved at tage emnet op til morgensamlingen på min skole. Børnene i indskolingen har sunget sangen Vinter er nær. Det er en nem sang som klinger flot til alderstrinet. Til jer der ikke kender den får i først melodien her i en singbackversion:


Hør Vinter er nær på dette link

Teksten lyder sådan her:

                                                                                                                    Tekst og musik: Klaus Brinch
Vinter er nær ,buske og træer
gulnes ved kuldens komme
blade og løv, hvirvles som støv
sommerens tid er omme

Høst er i hus, spurve og mus
finder på markerne føde
fugle på træk, drager nu væk
flyver en sommer i møde

Jagten går ind, hastigt en hind
flygter for jægerens kugle
Solen går ned, skoven får fred
Ræven forlader sin hule


Det giver altid sangene et ekstra perspektiv, hvis ord og toner kan bakkes op af billeder. Derfor bruger jeg ofte film til at inspirere og give børnene et klarere billede af stemningerne i sangene. Jeg fandt en fantastisk filmklip på nettet med en ræv der ude at led efter mad i den kolde vinter. Det stod i en uge som et klart billede for dem, som ræven i teksten der forlader hulen. I klippet skal den røde ræv finde mus i den dybe sne. Der sker der noget ganske magisk, børnene kan finde på at bede dig om at afspille mange gange.

I filmklippet bliver der speaket på engelsk. Jeg tolkede henover. Fortalte de udvalgte detaljer der gjorde børnene interesserede. De kan nemlig ikke nå at opfange og reflektere over alle detaljer. Så vælg det vigtigste ud. På forhånd havde jeg fortalt dem om rævens jagtmetoder og jeg havde forsøgt at plante nysgerrighed med et par spørgsmål som styrede deres observationer. De fik til opgave at finde ud af hvilken sans den brugte. 

I den uge sang vi Vinter er nær hver morgen og vi så også film om oddere, hjorte og ulve. Om morgenen inden samling kørte dette rolige værk i baggrunden når de kom og satte sig klar. Så var vinteren ligesom på plads. Der er masser af vinter og sne i Arvo Pärts musik. Prøv bare at høre:  

Arvo Pärt-Spiegel im spiegel

Langsomt i den hvide sne og i den rolige stemning ser vi den hoppende ræv dukke op igen. Det er magisk, hvad Youtube kan når det kommer til undervisning. 

God fornøjelse

Bjarne  

Gode grunde til mere hiphop i skolen

5. Det styrker børnenes sproglige variation og poesi 

Forskellige musikgenrer kan noget forskelligt !! Hvor popmusikken har det med at kredse om nære kærlighedsfortællinger, er der ofte meget mere saft i rapteksterne. Hovedhistorierne repræsenterer livet i bredere perspektiv og rapperens tekster betoner, bidder og rør ofte langt dybere. Hvor popmusikken kan tilbyder historier fortalt i spiselige klicheer, stiller hiphopmusikken tekster til rådighed med nyt sprog, nye pointer og ny måder at fortælle det almene på. Som dansk- og musiklærer er der i den grad mulighed for at inspirere børnene til at lege med rytmikken og sproget med rap. Med hiphoppen som ramme kan de lave tekster som udfordrer dem kreativt og udvikler deres sprog. 

Vi skal se nærmere på et par eksempler med bredde i emnevalg og udtryk.     

Først skal du høre historen om København og Nørrebro fortalt af Spow ft. Mund de Carlo. I sangen Når hun er helt nøgen bliver der virkelig gået til stålet. Bemærk hvordan man let og elegant bliver ført videre i historien. Teksten glider både i et intenst og rytmisk flow hvor man får serveret den ene punchline efter den anden.

    

SPOW ft. Mund de Carlo - Når hun er helt nøgen 

Videre til en ældre historie fra 2005 fortalt af Ataf. Produktionen i denne sang har en noget mere poppet klang. Det skal man ikke lade sig snyde af. Indholdet kredser om hustruvold og følelserne hos en kvinde som bliver slået. Ataf henter inspirationen til sine tekster fra sit eget liv. For som han slutter sin tekst af med: 

For hendes kamp har været stor

det har sat sine spor

Jeg er hendes førstefødte hun er min mor !

Hør hele sangen her: 

Ataf - Min sommerfugl

Jooks leverer i den næste sang en tekst som er et godt eksempel på at selvrefleksion og samfundskritik ofte er en del af rappernes skarpe skud i fyldepennen. Det hårde sprog og attitude bliver ikke altid brugt til at være et skarn og til at spille smart: 

centrum i min egen verden

egocentreret, 

de siger jeg født heldig, 

jeg født fuckin’ utaknemlig 

iklædt guld og Fendi 

Det er selvfølgelig altid op til jer som lærere at finde ud af at tackle sproget. Sangen indeholder gloser som vi forsøger at bekæmpe i skolegården. Er det en baggårdspoets mulighed for at udtrykke desperation og smerte. Eller er det en gadedreng der bare bander og råber af alle ?

Jooks-Priviligeret 

Indimellem møder man musik med så med multikreativt på spil, at mening og med ophæves. Der er så meget i gang at sproget og virkeligheden opløses. Lad Malk de Koijns sang Klap din hoddok tale for sig selv. 

Malk de Koijn - Klap din hoddok (Mand bider hund)

Håber at du nød musikken 

Bjarne 

Gode grunde til mere hiphop i skolen

4. Det skaber grobund for integration

Der er flere sociologiske studier der påviser positve effekter ved hiphopkulturen, særligt for de tosprogede og de utilpassede. Sociologerne Sune Qvotrup og Kirsten Hviid konkluderer i artiklen Perkerrap, ghettostøj og socialt arbejde om hiphopmusikken:

• At den kan formidle kontakten til grupper, som ellers virker utilnærmelige, men behøver hjælp og omsorg.
• At den hjælper de unge til at prioritere deres tid, så de får travl med at øve rim og flow frem for at lave ballade.
• At musikken bidrager til succesoplevelser og dermed øget selvværd.
• At tekstforfatningen får de unge til at reflektere over deres tilværelse med alt, det måtte indebære af forskelsbehandling, etnicitet, fremtid og fejltagelser. 

Et godt eksempel er gruppen Flækkers Crew som huserede på Nørrebro i København. De har været med i projektet Bazar Music. Flækkers Crew har gode erfaringer med at skrive sig gennem deres oplevelser som unge i en kultur, hvor de ikke altid føler sig hjemme. De kan fortælle deres historie på dansk. Engagere sig i at lave musik, lege med sproget og være sammen om noget med vennerne. Det handler ikke kun om at blive klogere, men om at have et modtræk til kriminalitet og modløshed. Musikken bliver måske aldrig deres levevej. Men for en tid bliver det deres mulighed for at fortælle om den vej deres liv går og hvor de vil hen. Se filmen om Flækkers Crew på linket her nedenunder. (brug uni-login)

http://www.dr.dk/skole/Dansk/hip_hop/Dansk_hip_hop/flaekkerscrew.htm  

      

Historien om livet på Nørrebro bliver fortalt gennem et beat og en mikrofon

Gode grunde til mere hiphop i skolen

3. Det er et tværfagligt slaraffenland

Det ligger indlejret i hiphopkulturen at tænke bredt. Kulturen har 4 udtryksformer som fungerer side om side. Rappen som er den sproglige kommunikationsform. Rapperen bruger rimene og mikrofonen til at fortælle om sig selv og sine oplevelser. Det handler om lige dele identitet og attitude. Graffitien er den figurative kommunikationsform, hvor hiphopperne udtrykker sig i billeder og beskriver verden set med tegnerens og malerens øjne. Dj'ing er den musikalske kommunikationsform. Det handler om at kunne sætte et beat sammen, hvor rytmerne og mixet fortæller en historien som dj'en ser det. Breakdance er den kropslige kommunikationsform hvor danserne indtager gulvet og viser alle de tricks de kan. Fælles for de 4 elementer er at det kræver øvelse at mestre dem. Man kan dyste i dem og det giver respekt i gruppen hvis man kan noget. Kulturens grundlægger Dj Afrika Bambaataa vigtigste pointe var at battles i de 4 elementer åbnede op for at hiphopperne kunne fordybe sig i noget der betød noget for dem og på den måde kæmpe sig ud af slummen. De fik en grund til at arbejde på at bliver klogere, dygtigere og bedre. Derfor opererede han med det vigtige 5 element: Viden 

Det passer efter min mening ganske godt til skoleverdenen, da de fleste børn er nødt til at stramme sig an, hvis de skal blive dygtige og gøre sig bemærket i gruppen. Den attitude som vi møder i kulturen kan både bruges bogstaveligt, men også som en rolle børnene kan tage på sig i og udenfor undervisningen. Det er fedt for de søde piger og de bløde drenge at street og pågående, når de rapper og danser. Det er fantastisk for de hårde drenge og piger at finde en ramme hvor der er plads til at fortælle deres historie i et sprog som kan rumme deres kant og attitude.  

Graffiti er idag en accepteret kunstretning

 der rammer plet når udøverne har mulighed for at gå i detaljen med udtrykket

Flere gode grunde på vej 

Bjarne

Gode grunde til mere hiphop i skolen.

1. Der er fokus på sproget

Det er helt umuligt at komme udenom, at hiphopmusikken er ordenes musikgenre. Rappernes værktøj er netop rimene, rytmikken, tekstindholdet og fortællingen. De mange ord gør, at rapperen er nødt til at have noget at sige. Ellers gentager han bare sig selv. Det passer jo som fod i hose til skolen, hvor børnene med genren kan udvikle deres lyriske og rytmiske evner mens de er oppe på beatet og har det sjovt. Udfordringen for skolen er at finde emner, der er relevante for børnene. Mange lærere tager afstand fra genren, fordi de mener at voksne rappere fortæller historier i et sprog som ikke passer til børnenes sarte ører. Det er en ærgerligt, fordi genrens musikalske urkraft i den grad taler meget direkte til børnene. Det oplagt at sætte børnene til at arbejde med at skrive egne tekster der tager udgangspunkt i deres liv og forestillingsverden. Giv dem et beat og et emne som de kan forstå, så vil der blive åbnet op for sproget og udtrykket med raketfart. Emner som venskab, mobning, kærlighed, drømme, mit land, min by, fremtiden og hvem er jeg er alle emner som der kan komme fantastiske tekster ud af.    

Her en sangen Black power med Per Vers, der handler om sort kaffe

2. Genren nebryder skodderne mellem skole og hjem

For mig er skolen helt fantastisk når den evner at møde børnene med opgaver og indhold som får dem til at glemme at de går i skole. På bedste buddhistiske vis kan de blive et med det de gør. Skriver historier om det de ser, det de oplever, om deres nabolag, deres famile og dem selv. De kan være fluen på væggen til virkeligheden og hele tiden blive mere opmærksomme, eftertænksomme. Gøres det rigtigt kan genren være med til at gøre udvikle deres refleksionsevner, fortælleglæde og i høj grad ordforråd. Så som lærer er det en vigtig kompetence at kunne præsentere børnene for den farlige cocktail: et fedt beat, et papir, en blyant og en rimordbog. Det bør både dansk- og musiklærere kaste sig ud i. I bliver ikke skuffede. 

Virkeligheden Sangen Fluen på væggen med UFO og Yepha

Flere gode grunde er venter om hjørnet

Bjarne 

Hvordan skriver man en fedt rapnummer 

Sangskrivning er en svær kunst. Man sidder ensom i et lille rum og venter på at noget genialt skal dukke op. Stor kunst eller bare et hit der kan give millioner på kontoen. Måske behøver det ikke være så svært, hvis man kommer ind i en god proces. Derfor vil jeg opfordre dig til at begynde med at skrive lige nu. Her får du nogle tips til hvordan du kan komme godt igang med at skrive. Jeg forsøger at guide dig igennem et lille forløb som kan ende med dit eget værk.

1. Bliv inspireret

• Det handler om at finde noget du vil fortælle. Oplevelser hjælper ofte inspirationen på vej. I denne sang skal du skrive om dit nabolag. Begynd med at tage på en fotosafari. Tag billeder af alle de steder hvor du føler dig hjemme. Dem der gør dig tryg og godt tilpas. Men tag også tage billeder af steder, der gør dig utryg. De steder du ikke kan lide at komme og som gør dig bange.     

2. Gå igang med at skrive.

• Med fotoserien har du en masse inputs til din tekst. Konkretiser hvad stederne står for. Hvad de gør ved dig ? Gå nu direkte i gang med at skrive til beatet (se længere ned på siden). Det virker ofte godt ikke at fokusere for meget på rim i begyndelsen. Det kan være en god ide at begynde med volapyk. Så kommer det rytmiske flow på plads. Koncentrer dig så om at få teksten til at flyde til musikken. Når du først har fået noget på det hvide papir, er det meget nemmere at leve med rettelser. 

3. Rim 

• Fede overraskende og fortællende rim er meget bedre end rim du hælder ud af ærmet på et splitsekund. Prøv at holde fast i, at der er noget vigtigt du vil fortælle om dit nabolag. Derfor skal din tekst have masser af mad til det gode indhold. Her er et par småeksempler med forskellig betonning og rytmik.

Jeg hænger ud på pladsen, jammer foran fars butik 

 og står på skateboard som et monster i batik

Tænker på om jeg er rocker, flipper eller swag
er til pizza, hotdog, PC, iPad eller Mac.    
   

Jeg er en bølle men får støtte fra min fars butik

for uden gryn til cola, er jeg fattig, klart! logik   

Venner, vi kan chille ved det gule hus

Vi holder fest på gaden til vi kan se månegrus         

4. Omkvæd

• Et fedt hiphopomkvæd kan både synges og rappes. Det er noget du vælger. Det er fedt hvis du kan lave et omkvæd, som opridser din sangs kerne på få linier. Kort, præcist og effektivt. Omkvæd skal helst fænge. Det er det man husker. Det kan være en god melodilinie, nogle ord eller rim man bare ikke kan få ud af hovedet igen.    

Her får du beatet som du skal arbejde med. Klik her:

Hip hop beat til sangen om dit nabolag

Jeg håber, at du kommer godt i gang med at skrive dit eget hiphopnummer. Du har fået foræret beatet, så nu er det bare at give den gas. Får du lyst til mere kan du købe min bog og cd Helt Klart på dette link http://dansksang.dk/product.asp?product=796 eller låne den på biblioteket. 

Min sang til beatet kan I høre her. Men spil den ikke for børnene først. Hvis I insisterer kan I evt planke mit omkvæd og lade børnene koncentrere sig om at skrive deres egen raptekst. Hør min sang Det' mit hood

Du er meget velkommen til at optage din sang og sende den til mig. I en kommentar eller på min mail musikerbjarne@gmail.com eller via Facebook. Hvis den bliver fed lægger jeg den måske ud her på bloggen. 

Hiphoppen styrer fra syd og til nord. God fornøjelse.

Bjarne 

Fodbold er kommet for at blive

Indimellem ser man mest sig selv i det der er anderledes! Alle danske skoler flyder over af drenge som elsker at trille rundt med den lille læderkugle. Gang på gang oplever jeg drenge, der pludselig møder en fornyet lyst til at synge, når det har noget med fodbold at gøre. Så er det nemt lige til at ty til de sange, der er oppe i tiden og som de hører i forbindelse med slutrunderne. Men jeg foreslår en anden vej. Hiv fat i det gamle guld og fortæl om den tid, der var engang, hvor ligeså mange drenge elskede fodbold og musik. Det giver god grund til at fortælle om omstændighederne som musikken blev lavet under. Her begynder vi med den første danske fodboldsang. En sjovtsnakkende Gunnar Nu Hansen som forsøger at rappe det bedste han har lært. Her får du slagsangen til slutrunden i Frankrig i 1984:   

Gunnar Nu Hansen - Rap nu (1984)  

Til alles store overraskelse klarede Danmark sig jo fremragende i 1984. Om det var Gunnar Nu der satte gang i viljen og kampgejsten ved vi ikke. Det er en af de absolut første gange vi hører et forsøg på dansk rap. På dette tidspunkt var strøget og særligt rådhuspladsen invaderet af unge mennesker, der mødtes for at danse electric boogie og breakdance. Sjovt nok er det jo samme sted man mødtes for at fejre at Danmark havde vundet i de gode gamle dage. 

2 år senere skulle Danmark for første gang med til en VM-slutrunde. Optimismen var stor. Vi havde jo netop set at drengene spillede flot i 1984. 

Fodboldhittet ved VM i 1986 var Re-sepp-ten. Sangen blev til ved at Ekstra Bladet bad læserne om at sende forslag ind til teksten til en ny slagsang. Ud af det kom der en masse bidder som Jarl Friis-Mikkelsen og Henrik Bødtcher satte sammen. Musikken er af Michael Bruun. Mange kom til at kende Dodo efter hun sang det legendariske rim "Moder Danmark elsker alle, danske drenge der kan knalde".         

Landsholdet og Dodo: Re-sepp-ten (1986)

Nu havde Danmark klaret sig flot ved to turneringer, så nu kunne det jo ikke gå galt. I 1988 havde vi endnu en gang kvalificeret os til EM. Sandheden er at det blev et stort flop. Sangen til turneringen blev lavet af Rocazino. I sangen spiller Frank Arnesen endnu engang en hovedrolle. Han var den folkekære formidler som sang for og gjorde holdet endnu mere populære for den bredde befolkning. Fodbold, venskab, hygge og alkohol går hånd i hånd både i sangen og i virkeligheden. Det var i disse år at der virkelig var hammer på de danske Roligans. Den kommer her 

Landsholdet og Rocazino - En for alle, alle for en (1988)

Vi slutter denne nostalgiske rundtur i fodboldsangenes verden med et humorisktisk indslag som tog røven på de fleste danske fodboldfans ved VM i 2010 i Sydafrika. Da Danmark skulle spille sin sidste puljekamp og bare lige skulle slå Japan for at kavlificere sig til mellemrunden mødte vi også modstand fra en uventet kant. Den Japanske popduo Vanilla Beans havde nemlig lavet et remake af Reseppten hvor de synge på japansk klingende dansk. Og man må desværre sige at Resepptens magiske virkning forsvandt ved den handling. Japan havde energien og tryllede fra første fløjt. Og kunne synge til ære for deres flag: Vi er røde, vi er hvide!!    

Vanilla Beans - Reseppten (2010)

At bruge fordboldsange har flere gode elementer i sig i musikundervisningen. Det motivere foldbolddrengene til at synge. De fortæller om en sammenhæng hvor musikken kan formidle følelser og stemninger for en hel nation. De formidler tidstypiske genretræk. I dette tilfælde 80'erne. De giver fantastiske billeder af hvordan moden og sproget var på det tidspunkt. Musikken har altid været brugt til at understøtte de strømninger, der er i tiden. I perioder bruges den til protest og oprør, andre gange til fred og sammenhold. 

Gad vide om drengene snart vinder igen. 

Bjarne