Glenn Gould er guf for børn

Forleden holdt jeg et 20 minutter langt oplæg om Glenn Gould for 330 børn i indskolingen på Utterslev Skole. Nogen vil måske mene, at det var at skyde langt over målet for hvad børn på 5-9 år kan klare. Men det viste sig at blive en stor succes, hvor mange af de små børn bagefter kom og fortalte at meget gerne ville høre mere om Glenn. De var meget interesserede i, hvordan de kunne komme til at høre musikken igen. Jeg tror, at det skyldes at oplægget var centreret om en person, som de kunne fordybe og spejle sig i. 2 dage før havde de i forbindelse med et oplæg om Bachs musik set denne filmstump.   

Glenn Gould spiller Bachs klaverkoncert i D-mol dirigeret af Bernstein

Det var tydeligt for mig at de var optagede af hans udtryk. De reagerede særligt på den passage mod slutningen, hvor han spiller roligt og følsomt. Det var 3 gode filmminutter, hvor børnene kom rundt i hele følelsesregisteret. Jeg tror, at der er flere gode grunde til at Glenn fangede deres interesse. Det er klart, at det betød noget at jeg selv godt kan lide hans spil. Stykket her er et af mine yndlingsværker som han fortolker. Det planter altid en spænding hos lytteren, at den der formidler er engageret. Men børnene var så fokuserede at jeg besluttede at lave et helt oplæg om hans person og hans passion for Bachs musik. 

 Her er et resume med hovedlinierne i det jeg fortalte:

• Moderen besluttede inden han blev født at han skulle være koncertpianist
• Da Glenn var med moren var til lægen som spæd, bemærkede lægen at Glenn nynnede istedet for at græde. Han bemærkede også at han vippede med hånden og sagde: Den dreng bliver læge eller pianist!
• Glenn lærte at lytte længe til lyden af tonerne, som klingede på klaveret.
• Glenn bestod klavereksamen på konservatoriet, da han var 12 år 
• Men han havde også nogen specielle sider
• Han ville helst ikke trykke nogen mennesker i hånden uden at have handsker på.
• Han var bange for kulde og gik med meget tøj på også når det var varmt: Jakke, hat, handsker. 
• Glenn ville gerne have at der skulle være meget varmt i studiet når han skulle indspille.
• Glenn nynnede højt med, når han spillede på flygelet.   
• Han holdt tidligt op med at spille koncerter, selvom han havde opnået stor anerkendelse.
• Han boede isoleret i et hus langt ude skoven

Glenn ville kun spille, når han kunne sidde på faderens stol. Den var vigtigt for ham. Faderen lavede den til ham, da Glenn kom til skade i ryggen som barn. Den kunne justeres i højden. I kan se den her:

  

Stolen gjorde at han kunne sidde meget langt nede i forhold til tangenterne og gjorde at hans teknik og anslag var særligt. Der slås på tangenterne nedefra. Stolen fulgte ham resten af livet og han blev ved med at bruge den, selvom både sædet og klædet gik i forfald. Se Glenn tale om stolen her:     

Glenn fortæller om sin stol

Vi sluttede oplægget af med at høre hele Aria fra Bachs Goldbergvariationer i som i kan se Glenn Gould spille herunder, siddende på den berømte stol. Børnene kunne se hvor lavt han sad, at han gyngede ind over klaveret, at han slog på tangenterne nedefra, og at han nynnede med når spillede. Men mest af alt var det et fantastisk stykke musik de lyttede til. Koncentrerede og klar til at gå til time i klasserne bagefter. 

Hør musikstykket og en række af variationerne. På videoen under kan du høre et spændende interview og Glenns egene kritiske stillingtagen til en af variationerne. Hør musikken og se geniet på arbejde. Nyd det

Glenn Gould spiller Bachs Goldbergvariationer (1981) 

Se video med prolog om Glenn Goulds liv 

og se interview med ham i egen person

Mere om Bach og Glenn Gould følger en anden dag :-)

Bach skrev musik for mange instrumenter 

En vigtig del af arbejdet med musikforståelse tager sit udspring i musiklytning. Efter min mening er det et af faget kerneområder i folkeskolen. Vi skal jo ikke uddanne musikere, men sørge for en gedigen faglig indføring i musikken og alle de muligheder man kan opleve når man udøver og møder musik. VI SKAL ÅBNE DERES ØRE FOR MUSIK!!!     

Nogen gange tager man det som en selvfølge at børn kender alle klassiske instrumenter. Men sådan er det jo langt fra. Det synes det er utroligt spændende at se alle instrumenterne i et orkester. Men hvordan lyder de egentlig hver for sig. Ved at høre soloværker møder børnene lyden af det rene instrument. De gør at de senere kan genkende det i orkesteret når de hører det. Hvis ikke de kender instrumenterne hver for sig bliver orkesteret en grød af lyd, som de kan svælge i, men ikke splitte op i enkelt dele. 

Bach har skrevet flotte værker for mange forskellige instrumenter og ved at spille disse 5 værker for børnene vil de få et billede af instrumenternes forskellighed. De er hver især mesterværker. Jeg har valgt nogle af mine egne favoritter ud. Hvert værk får et par ord med på vejen. 

Bach skrev 6 cellosuiter. 1. satsen fra Suite no. 1 i G-dur er måske den mest kendte. Her bliver den spillet af den fantastiske cellist Mstislav Rostropovich. Han er meget koncentreret i videoen. Det interesserer børnene, som både bliver fanget af det som musikere spiller og det som de udtrykker med deres personlighed.  

Rostropovich spiller Bachs cello suite no. 1 i G-dur

Til forskel fra celloen kender næsten alle børn violinen. Få dem til at se at violinen bare er en lille "udgave" af celloen. De har begge 4 strenge. Men lyder helt forskelligt. Hvor celloen er rund og fyldig i klangen er violinen mere skarp, spændstig og direkte. Her skal vi høre den fabelagtige violinist Hillary Hahn spiller Bachs Partita no. 2. Her i en udgave hvor man ikke ser hende spille. De giver mulighed for at børnene holder fokus på hendes musikalske udtryk. Det kan være nemmere at five sig hen til musikken når man ikke skal kigge på kunstneren, men får lov til at danne sig sine egne smukke billeder. 

Hillary Hahn spiller Bachs Partita no. 2 

Orgelet var et af de vigtigste instrumenter på Bachs tid. Det spillede en uomtvistelig rolle i koraler og i mange af de kirkelige værker. Som fx i Jesu bleibet meine freude. Mange børn kan genkende lyden af orgelet, men næsten ingen har en anelse om hvordan det fungere. Det kun faktisk være rammen om et helt undervisningsforløb. I denne lille film får vi indtryk af det mens vi hører Karl Richter spille Bachs Passacaglia & Fugue In C-mol. 

De bliver meget overraskede over at man skal spille med fødderne. Og de synes 

også det er spændende at orgelet har så mange lyde i sig. Lige fra det helt dybe

i begyndelsen. Til det fine lyse som klinger henover. Prøv at se om du kan få dem 

til at gætte, hvorfor Karls Richters "hjælper" trækker i knapperne på siden af orglet. 

Sker der noget når han gør det. 

Karl Richter spiller Bachs Passacaglia & Fugue In C-mol 

For rigtig mange børn er klaveret det første de nævner når man spørger om hvilke klassiske instumenter de kender. Men på Bachs tid fandtes klaveret jo ikke. Til gengæld fandtes det skarpt klingende harpsicord/cembalo. Her kan vi høre det i den 5. Brandenburger koncert. Børnene bliver meget overraskede over, at det ikke lyder som et flygel, når det nu ligner det så meget. De synes også det er mærkeligt, at der er byttet om på farverne på tangenterne. I denne begyndelsen af koncert hører vi fløjten introduceret. Selvom cembaloet stort set ikke findes i musiklokalerne idag, er det et interessant instrument fordi det danner grundlag for klaveret, der spiller en hel central rolle i musikundervisningen. Og så er lyden så speciel at de ikke glemmer den, når de har hørt den. Lyt engang

Karl Richter spiller cembalo i Bachs 5. Brandenburger koncert 

Selvom klaveret ikke fandtes på Bachs tid spilles Bachs musik på klaver over hele verden idag. Lige fra børn til koncertpianister nyder at spille de gamle toner på det fantastiske instrument, der først er blev til efter Bachs død. I det sidste værk skal I heller ikke snydes for klaveret. Det har været en næsten umulig opgave at vælge fem værker ud fra en så stor og mangfoldig produktion som Bach skabte. Men jeg håber at I kommer til at nyde at spille dem for børnene. 

For mig er der det sidste værk nedenunder et af dem jeg aldrig kan nok af at høre. Det er 1. cembalokoncert i D-mol spillet på klaver. Det er præcis denne udgave jeg er vild med. Glenn Gould spiller flygel og Leonard Bernstein  dirigerer. Når jeg spiller filmen og musikken for børnene bliver de fascinerede at hans fingerarbejde og jeg prøver at åbne deres øjne for hans unikke evne til at leve sig ind i musikken. Blot ved at de kigger på ham på filmen. Se hans vejrtrækning, kropsholdning og koncentration. Udgaven har det fineste udtryk hele vejen igennem lige fra det mest ekspressive til det mest følsomme.

Et Bach-mesterværk blandt mange andre. 

 

Glenn Gould spiller Bachs piano concert no 1 in d minor

God fornøjelse med musikken

Bjarne  

Klassisk musik blev min glæde  

Da jeg gik i skole hørte jeg ikke meget klassisk musik. Til gengæld hørte jeg mængder af popmusik. Jeg sad hver dag foran radioen og skrålede løs til P3. Nogle vil måske mene at det var en lidt ensidig musikopdragelse, men jeg var mere end tilfreds. Forgabt i musik og en kæmpe popdreng. En dag hørte jeg tilfældigt Bachs værk Jesu Bleibet meine freude. Melodien sad lige i øret, og selvom det var en noget fremmed stilart, tog jeg mig i at fløjte temaet om og om igen. 

Bach-Jesu bleibet meine freude (1723)

Værket er måske også et af de mest "spiselige" værker af Bach. I dag elsker jeg Bachs energi, dissonans og fremdrift.  Men jeg tror at det var det cykliske næsten meditative tema som slog mig om kuld. Besætningen var dengang stemmer, trompeter, strygere, oboer og orgel. Idag bliver værket fortolket på mange forskellige instrumenter. Flere udgaver lader stemmen står i centrum. Sissel Kyrkjebø synger jo nærmest som var hendes stemme af glas. Klart og rent. 

Bachs værk fortolket af Sissel Kyrkjebø

Mange gademusikanter ved jo godt, hvad folk vil have når der skal noget i hatten. Her får du en udgave for et vandorgel af vinglas. Måske er glassene ikke helt så rene som Sissels stemme, men man kan kun blive imponeret over den speed og præcision som manden bevæger de gamle hænder med henover de skrøbelige glas.  

Bachs værk på et vandorgel af vinglas

Til sidst skal du have en version som forundrer, vækker glæde og skaber ro. Det er den mest kreative og det mest nidkære arbejde der ligger bag. Det er taget fra en japansk mobiltelefonreklame. Børnene i mine klasser elsker at "legoarbejdet" er blevet til musik. Det er jo ligesom en stor træxylofon, siger de. De har tonsvis af spørgsmål om, hvordan de blev bygget den. Et lille tvist åbner virkelig op for nye erkendelser.  Både Bach og japanske mobiltelefonreklamer er nu et stort hit hos børnene. De poppede, de hårde og de avantgarde. 

     

Bachs værk på skovxylofon

Skyd musikåret ind med brus og bobler !!

Det er dejligt med alle de traditioner som melder sig hvert år ved nytårstide. Her har du en lille aktivitet som følger op på, at vi er trådt ind i 2013. Det skal fejres og i Danmark bør vi være stolte af at H.C. Lumbye i 1845 skrev Champagnegaloppen til Tivolis to års fødselsdag.

1. Tal først om nytår og traditioner. Sørg for at komme ind på Champagne. Så ved hvor Lumbyes inspiration kom fra. En del af børnene er hjemme i emnet. De drikker alkoholfri børnechampagne nytårsaften :-)

2. Fortæl børnene at musikken er skrevet til en stor fest og det er derfor at de kan mærke spændingen, der bruser og bobler i kroppen. Lige indtil den store finale. 

3. Spil musikken for dem, og giv dem til opgave at finde ud af, hvor mange propper de kan høre springe i løbet af værket.

                                                                         Klik på billedet

                                             H. C. LUMBYE - Champagnegaloppen 

                                      med GEORGES PRETRE & VIENNA PHILARMONICS ORCHESTRA

Rigtig godt nytår til alle

Bjarne

Vinteren er over os

Idag må jeg konstatere at mit efterårstøj ikke er varmt nok længere. Vinteren er over os. Det har vi kommet i møde for nogle uger siden, ved at tage emnet op til morgensamlingen på min skole. Børnene i indskolingen har sunget sangen Vinter er nær. Det er en nem sang som klinger flot til alderstrinet. Til jer der ikke kender den får i først melodien her i en singbackversion:


Hør Vinter er nær på dette link

Teksten lyder sådan her:

                                                                                                                    Tekst og musik: Klaus Brinch
Vinter er nær ,buske og træer
gulnes ved kuldens komme
blade og løv, hvirvles som støv
sommerens tid er omme

Høst er i hus, spurve og mus
finder på markerne føde
fugle på træk, drager nu væk
flyver en sommer i møde

Jagten går ind, hastigt en hind
flygter for jægerens kugle
Solen går ned, skoven får fred
Ræven forlader sin hule


Det giver altid sangene et ekstra perspektiv, hvis ord og toner kan bakkes op af billeder. Derfor bruger jeg ofte film til at inspirere og give børnene et klarere billede af stemningerne i sangene. Jeg fandt en fantastisk filmklip på nettet med en ræv der ude at led efter mad i den kolde vinter. Det stod i en uge som et klart billede for dem, som ræven i teksten der forlader hulen. I klippet skal den røde ræv finde mus i den dybe sne. Der sker der noget ganske magisk, børnene kan finde på at bede dig om at afspille mange gange.

I filmklippet bliver der speaket på engelsk. Jeg tolkede henover. Fortalte de udvalgte detaljer der gjorde børnene interesserede. De kan nemlig ikke nå at opfange og reflektere over alle detaljer. Så vælg det vigtigste ud. På forhånd havde jeg fortalt dem om rævens jagtmetoder og jeg havde forsøgt at plante nysgerrighed med et par spørgsmål som styrede deres observationer. De fik til opgave at finde ud af hvilken sans den brugte. 

I den uge sang vi Vinter er nær hver morgen og vi så også film om oddere, hjorte og ulve. Om morgenen inden samling kørte dette rolige værk i baggrunden når de kom og satte sig klar. Så var vinteren ligesom på plads. Der er masser af vinter og sne i Arvo Pärts musik. Prøv bare at høre:  

Arvo Pärt-Spiegel im spiegel

Langsomt i den hvide sne og i den rolige stemning ser vi den hoppende ræv dukke op igen. Det er magisk, hvad Youtube kan når det kommer til undervisning. 

God fornøjelse

Bjarne  

Gode grunde til mere hiphop i skolen

5. Det styrker børnenes sproglige variation og poesi 

Forskellige musikgenrer kan noget forskelligt !! Hvor popmusikken har det med at kredse om nære kærlighedsfortællinger, er der ofte meget mere saft i rapteksterne. Hovedhistorierne repræsenterer livet i bredere perspektiv og rapperens tekster betoner, bidder og rør ofte langt dybere. Hvor popmusikken kan tilbyder historier fortalt i spiselige klicheer, stiller hiphopmusikken tekster til rådighed med nyt sprog, nye pointer og ny måder at fortælle det almene på. Som dansk- og musiklærer er der i den grad mulighed for at inspirere børnene til at lege med rytmikken og sproget med rap. Med hiphoppen som ramme kan de lave tekster som udfordrer dem kreativt og udvikler deres sprog. 

Vi skal se nærmere på et par eksempler med bredde i emnevalg og udtryk.     

Først skal du høre historen om København og Nørrebro fortalt af Spow ft. Mund de Carlo. I sangen Når hun er helt nøgen bliver der virkelig gået til stålet. Bemærk hvordan man let og elegant bliver ført videre i historien. Teksten glider både i et intenst og rytmisk flow hvor man får serveret den ene punchline efter den anden.

    

SPOW ft. Mund de Carlo - Når hun er helt nøgen 

Videre til en ældre historie fra 2005 fortalt af Ataf. Produktionen i denne sang har en noget mere poppet klang. Det skal man ikke lade sig snyde af. Indholdet kredser om hustruvold og følelserne hos en kvinde som bliver slået. Ataf henter inspirationen til sine tekster fra sit eget liv. For som han slutter sin tekst af med: 

For hendes kamp har været stor

det har sat sine spor

Jeg er hendes førstefødte hun er min mor !

Hør hele sangen her: 

Ataf - Min sommerfugl

Jooks leverer i den næste sang en tekst som er et godt eksempel på at selvrefleksion og samfundskritik ofte er en del af rappernes skarpe skud i fyldepennen. Det hårde sprog og attitude bliver ikke altid brugt til at være et skarn og til at spille smart: 

centrum i min egen verden

egocentreret, 

de siger jeg født heldig, 

jeg født fuckin’ utaknemlig 

iklædt guld og Fendi 

Det er selvfølgelig altid op til jer som lærere at finde ud af at tackle sproget. Sangen indeholder gloser som vi forsøger at bekæmpe i skolegården. Er det en baggårdspoets mulighed for at udtrykke desperation og smerte. Eller er det en gadedreng der bare bander og råber af alle ?

Jooks-Priviligeret 

Indimellem møder man musik med så med multikreativt på spil, at mening og med ophæves. Der er så meget i gang at sproget og virkeligheden opløses. Lad Malk de Koijns sang Klap din hoddok tale for sig selv. 

Malk de Koijn - Klap din hoddok (Mand bider hund)

Håber at du nød musikken 

Bjarne 

Gode grunde til mere hiphop i skolen

4. Det skaber grobund for integration

Der er flere sociologiske studier der påviser positve effekter ved hiphopkulturen, særligt for de tosprogede og de utilpassede. Sociologerne Sune Qvotrup og Kirsten Hviid konkluderer i artiklen Perkerrap, ghettostøj og socialt arbejde om hiphopmusikken:

• At den kan formidle kontakten til grupper, som ellers virker utilnærmelige, men behøver hjælp og omsorg.
• At den hjælper de unge til at prioritere deres tid, så de får travl med at øve rim og flow frem for at lave ballade.
• At musikken bidrager til succesoplevelser og dermed øget selvværd.
• At tekstforfatningen får de unge til at reflektere over deres tilværelse med alt, det måtte indebære af forskelsbehandling, etnicitet, fremtid og fejltagelser. 

Et godt eksempel er gruppen Flækkers Crew som huserede på Nørrebro i København. De har været med i projektet Bazar Music. Flækkers Crew har gode erfaringer med at skrive sig gennem deres oplevelser som unge i en kultur, hvor de ikke altid føler sig hjemme. De kan fortælle deres historie på dansk. Engagere sig i at lave musik, lege med sproget og være sammen om noget med vennerne. Det handler ikke kun om at blive klogere, men om at have et modtræk til kriminalitet og modløshed. Musikken bliver måske aldrig deres levevej. Men for en tid bliver det deres mulighed for at fortælle om den vej deres liv går og hvor de vil hen. Se filmen om Flækkers Crew på linket her nedenunder. (brug uni-login)

http://www.dr.dk/skole/Dansk/hip_hop/Dansk_hip_hop/flaekkerscrew.htm  

      

Historien om livet på Nørrebro bliver fortalt gennem et beat og en mikrofon