Sangskrivning med fokus på tekst

- Børn skriver sange på Mester Jakob 

Jeg møder ofte lærere som synes det er udfordrende at få børnene til at arbejde med sangskrivning. Jeg har rigtig gode erfaringer med det skabende område i skolen. Det gør musiktimerne levende og nærværende når børnene bliver udfordret kreativt. I følge fælles mål for 3.-4.klasse skal de:

Det er ingen sag at få dine børn i 3.klasse til at arbejde kreativt med sproget og skrive nogle gode sange på Mester Jakob. Den er lige til at gå til, for linierne behøver ikke at rime og så kender de melodien rigtig godt. Efter en kort brainstorm over emnet er det bare om at komme igang. Børnene kan sagtens selv eller i grupper på 2-3 børn. 
I slutningen af timen vil børnene tit gerne vise deres resultat for de andre i klassen. Få dem til at give positiv feedback på hinandens sange. Så kommer der virkelig gang i lysten til at skrive flere gode sange. 

Du kan lave øvelsen udfra mange forskellige emner: forår, jul, dyr, venskab ... og mange flere. Her kan se en vintersang skrevet af Barbara og Magnus.


Gamle morfar
sidder dér
kigger på en vinter
hvor det sner

Kattefodspor 
på hans tag 
istapperne stråler
nat og dag 

Nattehimlen 
stråler klart
og den kolde vinter 
slutter snart 

Skrevet af Barbara og Magnus 3.b

Jeg tror, at noget af det vigtigste er, at man er vedholdende og arbejder med det skabende i så mange timer i løbet af året som muligt. Nogle gange bare med små korte opgaver. Det er den løbende proces, der udvikler kompetencen bedst. Det er svært for børnene at opbygge en sikkerhed og tro på egne sangskrivingsevner, hvis de kun får lov i uge 38 og 39 hvert år. Så gør det hellere i mindre målestok ofte en kun få gange med fokus på det store produkt. 

Held og lykke med det. Det skal prøves!!

Bjarne

Improvisation med børn

Jeg møder løbende spørgsmål fra musiklærere om, hvordan man skal arbejde forskellige udfordrende områder af faget. Efter jeg sad med i Arbejdsgruppen for Forenklede Fælles Mål i musik som lærerrepræsentant føler jeg et ansvar for at give inspiration videre. I dette indlæg kommer det til at handle om improvisation. I målene for 3.-4. klasse står:

Grundlæggende kan improvisation i klassen tænkes på følgende måder:

For
Individuelt. Betyder at alle improvisere hver for sig uden at forholde sig til det fælles udtryk i musikken. Kan evt organiseres ved at børnene improvisere til track på mobil eller iPad og finde sit ”eget rum” i eller uden for musiklokalet og selvfølgelig hjemme.  

     Solo. En enkelt elev får plads til at spille en improviseret solo, mens musikken kører. Kan virke godt at give hver elev to takter hver i fx Nu vågner savannen 

     Gruppe. En gruppe børn improviserer på samme tid. De spiller ikke det samme men forholder sig til deres fælles udtryk. 

    Masse-impro/Alle improviserer på samme tid. Formen kan minde lidt om sidste aften på Roskildefestivalen, hvor alle hamrer løs på alting. Jeg har rigtig gode erfaringer med denne form i den lange mellemspil efter 3. Vers i Nu vågner savnannen. Det giver en intens savanne-vibe. 

Denne improvisationsform er også rigtig god som forstadie til arrangement. Mange i klassen kommer frem til ideer, som I kan sætte i system og bruge til at skabe jeres eget arrangement af sangen.

I resten af dette indlæg kan I finde ideer til hvordan I kan arbejde med improvisation i praksis med børnene. Aktiviteterne er lavet til sangene fra min udgivelse Bjarnes bedste. Alle sangene bl.a Nu vågner savannen kan du finde her gratis med og uden sang Tryk her og hør og brug alle sangene.
Det er meningen, at I bruger instrumentalversionerne når børnene skal improviserer. Det betyder, at I kan være frie og støtte børnene. I kan forlade klaveret og lede musikken ude på gulvet. Der kan virkelig ske underværker når man arbejde tæt på børnene. Her kommer aktiviteterne som jeg lader tage udgangspunkt med mine egne erfaringer med klasseundervisning.

Nu vågner savannen

Arbejd med trommeimprovisation.

I kan spille på baljer, congas, bongos, cajon, div. perc,  kassen til xylofoner. I kan spille over hele sing-back-tracket og lade børnene finde frem til forskellige rytmer. Mest af alt har jeg lavet improvisation i det lange mellemspil efter 3 vers. Det virker rigtig godt og de får faktisk ideer foræret af de perc-roller, der er i musikken allerede. Jeg har også lavet ”melodisk improvisation” hvor børnene bare har spillet tonerne Eb og Bb som de også bruger i mellemspillet. Noget som de har været meget glade for var ”Rollespilsimpro”,  hvor de trak et dyr som deres improvisation skulle udtrykke. Det betød, at der kom meget mere fortælling i deres spil og frem for alt en god opbygning i imrpovisationen.

Så’n er det

Hele sangen kører i de samme akkorder over den samme to takters periode. Børnene har været glade for både at improvisere på keys og stavspil. De virker godt at lade dem finde funky sololyde på keyboars. Det giver dem motivation til give den gas og lære mere. Det er oplagt at spille Gmol-pentaton ( G, Bb, C, D og F) Men tonen A kan også være ret funky. Jeg har haft held med følgende.
1. masse-impro i de første gennemspilninger. Det giver dem føling med skalaen. 
2. gruppe-impro. Jeg har delt klassen i 4 grupper og har ladet dem have et vers hver. 
3. chase. Jeg had ladet to grupper lave chase mod hinanden. Først improviserer gruppe 1 2 takter og gruppe 2 svarer med 2 takter osv 

Go’morgen giraffer

I Go’morgen giraffer er det oplagt at lave impro i stykket, hvor der er klarinetsolo efter 3 vers. Børnene spiller bare henover. Jeg har udfordret dem på forskellige måder. Først improviserer de kun over tonerne C og G, niveau 2 er C,D og G, niveau 3 er C, D, E og G. 
Hvis i vil sætte improvisation i fokus sammen med sang kan I lade børnene improvisere i intro, mellemspil og outro og lade dem synge alle versene 

Go’morgen blues

Sangen er rigtig god at improvisere over, da den bortset fra et kort C stykke hele tiden går i de samme akkorder. Sangen er i A-mol og passer derfor perfekt til stavspil. Ingen fortegn. Det er  fedt at sangen er langsom, for så kan de bevare overblikket. Der er et stavspilsostinat i sangen. Det har virket rigtig godt at lære dem det først. De har 4 forskellige rytmiske figurer. Dem har de kunne bruge som grundlag og gøre deres spil og improvisation mere rytmisk kompliceret når de havde overskud til det. Jeg har ladet dem bruge A-mol pentaton som skala. A,C,D,E,G. Men det lyder også ret fedt med H mange steder. Så bliver det jazz. Det virker godt at lade dem improviser i versene og synge i omkvæd. Så får de lidt pauser i deres improvisation og det styrker deres fokus på aktiviteten

Julestjernen er på vej

Selvom teksten handler om jul er den megafunky. Tænk ikke på det og lav improvisation og udgaven uden sang. Den er en del af min juleudgivelse Gaveregn og engle. Patrick Dorgan synger denne sang. Det motivere børnene til at lære at spille til.  Jeg har ladet børnene spille improvisation over tonerne F,A og C. Jeg har løbende udbygget med først tonen G. Derefter endnu en tone ( D) og til sidst Bb. Det vigtige udover lysten til at spille og improvisere at børnene også lytter til det de spiller. Nogle af børnene kunne bedst lide og overskue få toner og  holdt sig til F, A og C. Andre prøvede kræfter med den ”store pakke” F,G,A,Bb,C og D.

Tryk og hør alle sangene fra Gaveregn og engle her

Tryk og hør Julestjernen er på vej her

Håber at I kan bruge det

Husk endelig at skrive til mig hvis I har brug for mere udførlige opgaver eller ideer. I må også meget gerne skrive ønsker til emner på min blog her på Bjarne List Nissens Blog på Facebook eller i en mail. Så tænker jeg det ind i de nye indlæg jeg laver hver uge. 

De bedste improvisationshilsener

Bjarne

Mail: musikerbjarne@gmail.com 

Kunne Bridget Jones lide klassisk musik ? 

Kan du huske denne klassiske scene fra Bridget Jones Dagbog, hvor Bridget mutters alene synger sangen All by myself, hjemme i stuen for sig selv og sin rødvin. Det er patos humor og god musik på en gang.

Selvom alle kender sangen fra Briget Jones Dagbog er der ikke lige så mange der ved at sangen egentlig er skrevet at Eric Carmen i 1975. Den var et kæmpe hit dengang og singlen solgte over en million. Prøv at høre den her.

Sangen er godt skrevet og når man sidder og hører det gamle hit kan man godt tænke hvordan det lykkedes ham at regne den ud. Hvis I lytter nærmer efter har begge udgaver er der et klassisk stykke i  dem begge. Faktisk er hele sangen skrevet som en parafrase over et klassisk værk. Nemlig Rachmaninoffs 2. klaverkoncert 2. sats. Da Eric Carmen skrev sangen troede han at Rachmaninioffs værk var fri af rettigheder. Værkerne gives fri 75 år efter komponistens død. Men Rachmaninoff døde først i 1943. Så derfor endte han med at lave et forlig med rettighedshaverne om at de skulle have 12 procent af alle royalties på sangen. Samme aftale lavede de om sangen Never gonna fall in love again som Eric havde skrevet over Rachmaninoffs 2. Symfoni. Her skal I høre stykket som inspirerede Eric til at skrive hittet All by myself. Er det inspiration eller decideret tyveri ? Prøv at lytte fra 3:05 og til 3:20. Kan du genkende melodien ? Prøv at lytte til de første 4 minutter og læg mærke til hvor mange referencer der er. 

Håber at du nød gensynet med 70'erne, Bridget Jones og et klassisk værk at den store komponist Rachmaninoff. Mange gang hænger musikken meget mere sammen end man lige tænker over. Den største inspiration til ny musik er musik som er skrevet. Man får gode ideer, bliver inspireret og tænker innovativt. Netop derfor mener jeg at det er uhyre vigtigt at åbne de kære børns ører. Som lærer kan man inspirere dem til at se verden fra en ny side. Give dem et større musikalsk ordforråd og inspirere dem til at skrive ny musik selv. Musikalsk skaben i skolen er kommet for at blive. Både store og små komponister træder i andres fodspor. For der er de første skridt taget. 

God tur.  

Bjarne 

Vidunderbørn 

- en samtale med et barn 

Det har været spændende at se på hvordan skolen skal forholde sig til særligt talentfulde børn. Tror at de valg man tage som lærer i undevisningen handler meget om hvad man vil med sit fag. Fællesskab eller færdigheder ? Måske begge dele. De næste indlæg går tættere på børnene. Imorgen fra forskningens side og idag fra barnet selv.

Vi skal møde den 8 Umi Garrett som er gæst i Ellens Talkshow. Lad os se hende først. 

Selvom det amerikanske setup kan være overvældende og poleret for en danske kan ikke været andet end særdeles imponeret over at en pige som har spillet klaver i 4 år er i stand til at spille Gnomenreigen af Liszt. Det er ganske enkelt ufatteligt. Umi fortæller jo selv om at hun ville øve så meget at hendes forældre måtte lave regler for hende som begrænsede hendes øvetid. Det er vist ikke det vi oplever normalt. Det er måske netop her noget af forklaringen ligger. Vidunderbørnenes talent er særligt og derfor er de og deres tilgang til verden ikke lige til at sammenligne med andre børns. Så det er interessant at se udviklingen i børnenes kompetence som drevet af både forældrene og børnene selv. Vi kunne jo netop ikke tage et hvilket som helst andet barn og få hende til at spille som Umi som 8 årig. 

Men hvad siger Umi selv om hendes drivkraft. Her mødes vi hende som 13-årig hendes foredrag begynder ved 3:42 hvis du ikke vil høre hendes smukke klaverspil først:

Musik er hendes passion. Det er nemt at se i passagen hvor hun fortæller om musikeren muligheder for at fortolke den musik komponisten har skrevet. Det samme stykke af Mozart kan spille legende, drillende, glad, vredt, sørgeligt. Udtrykket er vigtigt for Umi. Musik kan jo både være interesse, passion, arbejde og terapi. Også for det samme menneske. Tror at det i Umis tilfælde at musikken og hendes personlighed smelter sammen som hendes livefundament. Tager du det fra hende fungerer hun ikke og tænker på det hele tiden. Som hun siger er musikken er ligesom luft. 

Hvor går grænserne for om man er optaget eller draget af noget eller besat. Efter min mening må vi stole på, at hvis det virker godt så er det godt. Og så må vi som forældre være i stand til at kende vores børn så godt, at vi kan se det. Vi skal ville det godt for børnene på deres betingelser, men med vores endelige valg. For eksempel lod Umis forældre ikke Umi øve hele tiden. Hvis vi som voksne forventer for meget på børnenes vegne bliver det hårdt at være barn. Så måske er hele hemmeligheden gemt i at se på børnenes egne forventninger og tilgang til livet. Måske forskningen kan gøre os klogere. Det må vi se på imorgen, hvor vi møder en forsker der har fulgt en anden talentfuld pige i løbet af hendes barndom og musikalske udvikling som pianist.

De bedste julehilsener 

Bjarne 

Børn og vidunderbørn til koncert

Den klassiske verden er omgæret af en vis mystik særligt for dem som aldrig har været til en klassisk koncert. Derfor synes jeg at det er oplagt at arbejde med synet på musikken i skolen. For det kan ligeså vel være fordomme som smag der gør at man går uden om. For mig er ingen musik finere end andet. Det er vigtigt at skolen er med til at åbne børnenes ører for det som udfordre dem, styrke deres musikalitet og give dem gode lytteoplevelser.

I musikfaget i 3.-4.klasse skal man under musikoplevelse leve op til følgende mål:

Færdighedsmål

Eleven kan lytte til levende fremført musik

Vidensmål

Eleven har viden om lytteadfærd ved levende fremført musik

Udover de årlige skolekoncerter har mange børn særligt i byerne mulighed for at komme til klassiske koncerter. Ofte orkesterprøver. Hvis I skal til en klassisk koncert vil jeg foreslå at I bruger filmen Skal vi være kærester som introduktion. Den giver mulighed for børnenes egne refleksioner over genren og giver dem en anledning til at fortælle om deres syn på klassisk musik. Jeg tror, at filmen sammen med den musik I faktisk skal høre vil give børnene en solid ballast til en rigtig god koncertoplevelse.  

Skal vi være kærester (1997)

Tal med børnene om følgende spørgsmål:

1. Hvordan er et barn der spiller klassisk musik ?
2. Er der noget der er anderledes ved dem i forhold til andre børn ?
3. Hvorfor tror du at de er kommet til at spille klassisk ?

4. Hvad foregår der til en klassisk koncert ?
5. Er der forskel på en klassisk og en pop/rockkoncert ? Hvordan ? 
6. Er der noget der er rigtigt at gøre til en klassisk koncert men som ikke holder til en pop/rockkoncert 

Jeg har gode erfaringer med at få børnene til at lave deres egen skabende opgave om den klassiske verden. Med mine elever har de kunnet vælge imellem at skrive en historie eller at lave drama.

Lav en fortælling om et barn der spiller klassisk musik. Der kan evt indgå barnets hverdag, interesser, tøjstil. Du skal have et stykke med hvor barnet er i koncertsalen. Lad evt et musikstykke du kender indgå  

Netop udgangspunktet i barnet gør at identifikationen med genren kommer tættere på. De kan bevidstgøre deres fordomme, opleve nyt og sætte den klassiske musik i centrum drevet af dem selv.  

God vind med opgaven og de klassiske koncerter 

Bjarne 

Vidunderbarn

- Talent eller menneske

Man kommer længst ved at ridse tingene skarpt op vil nogen sikkert mene. Jeg må indrømme at jeg hører til tvivlerne. Men jeg tvivler ikke over min fascination over børn som kan præstere på øverste hylde på et meget tidligt tidspunkt i deres liv. Jeg er ikke i tvivl om at vi ser vores egen drømme realiseret i børnene. Og tænk når de kan nå det vi ikke selv kunne allerede inden de er kommet endeligt ud af legepladsen.  

Det er interessant, at der med programmet vidunderbørn også bliver skruet op for meningerne om, hvad der skal til for at blive dygtig indenfor den klassiske verden. Et område som ofte forbindes med streng disciplin, meget høje forventninger fra forældre og en gammeldags tilgang til musikken. Om det er sådan ved dem som begår sig indenfor de kredse nok bedst. Jeg tror personligt at tingene er ret brogede når det kommer til stykket. For gælder det kun indenfor den klassiske verden ? Jeg har fx haft mange elever som har brugt 4-5 timer om dagen på at spille fodbold, danse hiphop og funk, læse bøger om særlige emner. Nå det kommer til stykket er grænsen mellem barnets valg og forældrenes forventning nok hårfin. Det ses jo ofte når forældrene er med for at se kampe på fodboldbanen eller til dansestævnet. Det kræver mange timer at blive god til noget. Det gælder når man spiller klaver, fodbold eller PS4. Hvad der er en meningsfuld måde at bruge styres både af vores fordomme og værdsættelse af det gældende område. Er det bedre at læse end at spille klaver ? Er det bedre at danse end at spille PS4 ? Er det bedre at være sammen med vennerne end at øve sig i at jonglere med en fodbold ?   

En film som tager et som tager emnet op mellem forventningerne til børn i den klassisk verden er den oscarvindende kortfilm Skal vi være kærester (1997). I filmen møder vi drengen Ludvig som må vælge mellem kærligheden og musikken. Enten må han bruge nutidens musik til at vinde pigen Alice han er vild med eller også må han levere den klassiske musik som den står skrevet i noderne. Skal han vælge at forsøge at vinde musikkonkurrence eller et pigehjerte ? 

Skal vi være kærester(1997) 

En rørende film med mange gode ting at tale om med børnene i skolen. Det kommer i det næste indlæg. Et lille forløb om hvordan man kan arbejde med forestillingerne om den klassiske verden. Kodeks, regler og fordomme. For at slutte af hvor vi begyndte så er det en broget verden. I filmen spilles flygelet i virkeligheden af mentoren Katrine Gislinge fra Vidunderbørn. 

God film 

Bjarne 

Vidunderbørn

- i skolen og på skærmen

Jeg er glad for klassisk musik. Jeg hører det hver eneste uge og indimellem til koncert. Men på det sidste er noget forandret for lørdag aften klokken 20 er der Vidunderbørn på DR1. Et program hvor 6 børn konkurrerer om at blive det bedste vidunderbarn. Deltagene kommer fra den klassiske verden 2 sangere, 3 instrumentalister ( Klaver, violin og slagtøj) og en balletdanser. Det er et nyt koncept som viser den klassiske musik og dans frem i primtime. Noget helt andet end X-factor og Voice. Efter min mening er programmet også anderledes i sit ideal. Hvor de andre programmer i højere grad har hyldet og ledt efter talentet og stjerneskudet, ser vi her et program som introducerer en verden hvor man skal øve sig mange timer hver dag for at komme langt. Vidunderet kommer ikke af sig selv. Er det godt tv ? Er det god musik til lørdag aften ? Er det fascinerende at se børn som udmærke sig på højeste niveau ? Jeg vil lade jer selv stå for svarene. Ligesom med andre programmer og emner er meningerne nok delte. 

En ting er vidunderbørnene på skærmen. Men hvordan forholder det sig på skolerne. Der bliver løbende stillet større krav til at skolerne skal have tilbud til talenterne. Det gælder alle fag. Undervisningsdifferentiering har været et vilkår i mange år som skolerne har skullet leve op til. Med de nye fælles mål er der lavet udfordringsopgaver som inspiration til opgaver de særligt dygtige kan løse. Er det tilstrækkeligt ? Er det fint at musik er i bredt fag eller står der i vejen for talentplejen ?  I musik møder vi et fag, hvor både kulturel og åndelig dannelse sættes højt. Fællesskabet og musikken går hånd i hånd, når det skal læres at spille og synge. Er det sådan det skal være ? Er musik et fag som skal sætte glæden, lysten og legen over teknikken og færdighederne ? Fokus på talenterne åbner i høj grad op for at der kigges på hvad der er skolens og musikskolens opgave ? Jeg kender min egen holdning, men vil gerne høre jeres. 

Lea Han spiller i Spil for Livet 

Jeg vil gerne dele en historie med jer fra min eget lærerliv. For et par år siden kørte en anden programserie på DR der hed Spil for livet. Programmet havde mange lighedspunkter med Vidunderbørn. Jeg så de fleste programmer og en dag opdagede jeg at Lea min gamle elev var med. Jeg underviste hende i musik i 1. og 2. klasse og allerede dengang var det tydeligt at hun kunne flytte fingrene på klaveret. Hun spillede Clementi og Mozart. Efter 2. klasse havde jeg hende aldrig mere i musik og hørte hende aldrig spille siden på skolen. Hun stoppede først på skolen i 8. klasse. 

Jeg var dybt imponeret over hendes evner i de små klasser. Nu er jeg kommet til at tænke på om vi gjorde nok plads til hendes talent på skolen. Burde hun have spillet mere til fællessamlinger, juleafslutninger osv. Hun blev jo fortjent vinderen i kategorien Under 15 år i Spil for livet. Og det skete selvom hun havde gået på en skole som ikke havde gjort ekstra for talentplejen i musik, ikke havde boostet hendes evner, ikke havde givet hende særlige forhold. Hun var en elev på linie med de andre. Var det i orden ? Ja, det synes jeg. På skolen var der morgensang hver dag og et fokus på musik som et fag som vægtede færdigheder og glæden ved musik lige højt. Vi forsøgte at så musikalske frø som senere i børnenes liv vil kunne udvikle sig til smukke planter. Den gode musikundervisning er som gødning for lysten til at synge og spille. I Lea's tilfælde var der ikke brug for gødning. Hendes musikalske frø voksede derudaf uden at jeg kunne følge med. Selvom jeg kan være glad for mine egne evner som musiklærer må jeg indrømme at det jeg kunne tilbyde var musik som det brede fag som danner bredt og giver børn lyst til at beskæftige sig med mange afkroge af musikkens magiske verden. For Lea som for øvrigt også var god til alle andre fag er jeg sikker på at det ville gå den vej som det gjorde lige meget hvad. Selv den dårligste musikundervisning havde ikke kunnet slå hende ud. Hun havde viljen, talentet og en familie som har taget beslutningen om at hun skulle blive til noget ved musikken. Den klaverundervisning hun har fået har vi aldrig kunnet give hende indenfor musikfagets rammer på skolen. Da jeg havde hende i de små klasser dansede hun ligeså meget folkedans som de andre, hun sang altid med og var en smilende del af fællesskabet. Ind imellem spillede hun et stykke for os i timerne og hjalp de andre når der skulle spilles xylofoner og klokkespil. Jeg kan ikke lade være med at sidde og spekulere over om hun skulle have haft mere plads i skolens musikalske liv. Jeg er faktisk i tvivl om hun selv ønskede det. På en skole er man jo også de andres venner udover at være et lysende talent. Tror at de fleste børn gerne vil være begge dele.   

Som musiklærere har vi børn på mange musikalske niveauer i klasserne. Men hvad skal det betyde for undervisnigen i musikfaget ? Skal der være talentklasser ? Skal man kunne fritages for musik på grund af at man spiller meget i fritiden ? 

God musikundervisning 

Bjarne