søndag den 18. maj 2014

Klassisk musik blev min glæde  

Da jeg gik i skole hørte jeg ikke meget klassisk musik. Til gengæld hørte jeg mængder af popmusik. Jeg sad hver dag foran radioen og skrålede løs til P3. Nogle vil måske mene at det var en lidt ensidig musikopdragelse, men jeg var mere end tilfreds. Forgabt i musik og en kæmpe popdreng. En dag hørte jeg tilfældigt Bachs værk Jesu Bleibet meine freude. Melodien sad lige i øret, og selvom det var en noget fremmed stilart, tog jeg mig i at fløjte temaet om og om igen. 
Bach-Jesu bleibet meine freude (1723)

Værket er måske også et af de mest "spiselige" værker af Bach. I dag elsker jeg Bachs energi, dissonans og fremdrift.  Men jeg tror at det var det cykliske næsten meditative tema som slog mig om kuld. Besætningen var dengang stemmer, trompeter, strygere, oboer og orgel. Idag bliver værket fortolket på mange forskellige instrumenter. Flere udgaver lader stemmen står i centrum. Sissel Kyrkjebø synger jo nærmest som var hendes stemme af glas. Klart og rent. 
Bachs værk fortolket af Sissel Kyrkjebø

Mange gademusikanter ved jo godt, hvad folk vil have når der skal noget i hatten. Her får du en udgave for et vandorgel af vinglas. Måske er glassene ikke helt så rene som Sissels stemme, men man kan kun blive imponeret over den speed og præcision som manden bevæger de gamle hænder med henover de skrøbelige glas.  

Bachs værk på et vandorgel af vinglas


Til sidst skal du have en version som forundrer, vækker glæde og skaber ro. Det er den mest kreative og det mest nidkære arbejde der ligger bag. Det er taget fra en japansk mobiltelefonreklame. Børnene i mine klasser elsker at "legoarbejdet" er blevet til musik. Det er jo ligesom en stor træxylofon, siger de. De har tonsvis af spørgsmål om, hvordan de blev bygget den. Et lille tvist åbner virkelig op for nye erkendelser.  Både Bach og japanske mobiltelefonreklamer er nu et stort hit hos børnene. De poppede, de hårde og de avantgarde. 


     
Bachs værk på skovxylofon

3 kommentarer:

  1. Hej Bjarne. Sikke en vældig blog du laver - det er til stor inspiration, for en musiklærer som mig - Tak. vh. Anders Isaksen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anders. Fedt at du kan bruge den. Den er sjov at lave. Del gerne din viden om den med andre musiklærere. Bare skriv hvis der er nogle områder som du vil have mere af eller savner. MVH Bjarne

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet