I Danmark er jeg født

En af de helt store klassikere til morgensang på min skole er: I Danmark er jeg født. Børnene er vilde med Poul Schierbecks melodi. Børnene fra 0.-3. klasse vælger selv sangen, når de får lov til at vælge frit på alle hylder. Når jeg spørger dem om hvorfor, siger de normalt: Fordi den er god !! Børn har ofte svært ved at sætte ord på musik og begrunde deres smag. Det kræver at de møder udfordringer som udvikler denne kompetence hos dem. Vi gør meget ud af at gøre teksten nærværende for dem. Vi fortæller om komponisten og om tekstforfatteren. Selveste H.C.Andersen. På den måde får de et "net" af viden og inspiration, der supplerer den inderlige melodi, som jeg oplever taler til dem intuitivt. Det gør den til mig :-)

 I Danmark er jeg født sunget af koret Vocal Line 

Jeg er overbevist, at det er vigtigt for børn at udtrykke deres følelser gennem musik. De kan bruge tonerne til at formidle til omverdenen at deres er glæde til det land de bor i. Fuldstændigt ligesom voksne. Jeg møder ind imellem nogen der synes, at man ikke skal synge fædrelandssange i skoler med tosprogede, da sangene giver de nationalromantiske forestillinger frit løb. Men hvorfor dog det ?? I Danmark er jeg født er jo netop sandheden for de fleste tosprogede ude på skolerne. Jeg tror ikke tolerance kommer gennem afstand og fornægtelse.

Som I jo sikkert ved er sangen lavet i en opdateret udgave af Isam B. Han giver ikke kun sangen et mere funky udtryk, men tilføjer samtidig den dimension at de gamle fædrelandsange netop er for alle, der bor i Danmark. Hans version giver et anderledes bud på, hvordan sangen kan lyde idag. Jeg ved ikke om den når ud til alle, men børnene kan lide den, ligesom de kan lide  den gode gamle version uden det rytmiske omkvæd. Der skal være plads til mangfoldighed også i musikundervisningen.

Isam B - I Danmark er jeg født (2007) Sony Music

I Danmark er jeg født har sin egen mangfoldige historie. Der er et væld af bud på hvordan melodien til H.C.Andersens tekst bør lyde. Henrik Rungs melodi er meget mere bombastisk og sender mere tankerne i retning af stolthed og sammenhold. Men forskellige melodier kan jo bruges til at understøtte forskellige stemninger. I filmen Drengene fra Sct. Petri møder vi Rungs melodi sunget med både patos og viljestyrke. Her er det børnenes kamp mod besættelsesmagten, der er vigtig at understrege. En fin scene, som viser fællesskabets styrke. 

  Rungs melodi fra Drengene fra Skt. Perti 

Samme melodi kan også synges på en helt anden måde. Her nedenunder er det en af landets helt store fortolkere Poul Dissing. Han formår at gøre sangen til sin helt egen. Langt væk fra den version, som alle børnene sang i gymnastiksalen. Et udtryk, som sender os på rejse med Poul. Han investere krop og sjæl i fortællingen. Om alle kan lide den historie han fortæller er en sag for sig.  

Rungs melodi fremført af Poul Dissing 

I forbindelse med musicalen H.C.Andersen skrev Sebastian en ny melodi til den gamle tekst. Sebastian vælger også den inderlige tolkning af teksten. I dag hans udgave en elsket melodi, som har fået sit eget liv, selvom den gamle melodi var en klassikker. Et modigt og vellykket forsøg. Her får I Sebastians melodi fremført af sangerinden Louise Fribo.

Sebastians melodi fremført af Louise Fribo 

Men hvilken en af sangene skal vi så synge ??

Måske skal vi ikke altid vælge den bedste og sige: Det er den vi synger! Men synge alle de udgaver, der har kvalitet. Det er nemlig ret udviklende at smage på, hvordan tekst og toner kan smelte sammen på mange forskellige måder.

Det er meget oplagt at udfordre børnene i at lave deres helt egen melodi til H.C. Andersens tekst. Læg ikke nogen begrænsninger på stilarten. Det er ret spændende at se, hvor forskellige bud de kommer med. Sømandssang, Hiphop, Jazz, Heavy Metal, easy listening og Boyband. Det hele går an. Den er lige til at gå til. Eneste begrænsning er: De må ikke lave om på teksten. Med vilje indrager jeg ikke Natasja som har brugt de fire første linier i sin sang I Danmark er jeg født. De skal ikke kun lave reggae. De skal lave deres egen. Lad dem evt optage deres gode ideer og melodistumper på mobilen. Det er et effektivt og brugt middel for mange sangskrivere. Opgaven kan laves med succes fra 4. klasse og op.

God fornøjelse 

Bjarne 

Vi har været over alt i gamle Danmark

Et af de helt populære emner i skolen, når børnene vender tilbage fra sommerferien er: Danmarksemnet. De er nemme at motivere og inspirere, for flere af dem har været rundt i det danske land. Jeg har flere gange arbejdet med et tværfagligt forløb bestående af dansk, N/T og matematik. Børnene har læst om byer, beregnet afstande, læst og lavet egne kort etc. Der er blevet arbejdet virkelig intensivt. 

Musik har spillet en vigtig rolle i emnet, For fællessange har bundet det hele sammen og givet børnene fantastiske oplevelser når de har sunget sammen og det har gjort skolen både sjovere og dybere for dem. I mine klasser har særligt to sange været en stor succes. 

I begyndelsen af emnet har vi sunget Shubiduas Danmark hver dag. Der sker noget fantastisk ved gentagelser, for de kommer virkelig ovenpå og kan mærke at de mestrer noget. Det giver dem tro på det. I indstuderingsfasen har børnene lavet deres egne fagter til som understreger sproget og får dem til at huske ordene bedre.   

Sangen er fuld af ironiske fraser, så der er nogle spændende udfordringer for 2.-3. klasse. Under alle omstændigheder er de vilde med sangen for den har både en udadvendt energi og samtidig en inderlighed. Det klæder børn, efter min mening. 

Shubidua (1978) Polydor

En anden sang, der vækker glæde og som vrimler med både humor og pædagogiske muligheder er Keld and the donkeys klassiker Ganløse Vanløse. Teksten indeholder en fabelagtig remse, som ved første øjekast virker umuligt at lære udenad. Men børnene hopper på limpinden, hvis I udfordrer dem. Her er nettet jo en stor hjælp, for de kan nemt øve hjemme. Alt de skal bruge er jo bare teksten og Youtube. Dansktopmusikken tiltaler børnene, fordi den er så klar i sit udtryk. De er glade og når først remsen kører, har de en fest med at vise at de kan en uendelig række af danske bynavne. Som ekstra opgave til de skarpe, har jeg givet dem til opgave at finde ud af, hvor alle byerne i sangen ligger i Danmark. De har brugt et lamineret Danmarkskort og youtube som kilde. Hver gang de har fundet en by, har de placeret et mærke på kortet. 

Keld and the donkeys (1980) EMI

Prøv det. Keld bliver hurtigt børnenes ven og så får sangen og aktiviteterne  dem til at glemme, at de er i skole. Når børn bliver udfordret på det rette niveau er lektier jo bare sjove. Tænk hvis det kunne lade sig gøre altid.

Go Keld

Bjarne  

Så kører vi igen - Summertime - 80'er hår og super groovy!!

Nu er sommerferien endelig forbi og vi skyder skoleåret i gang med de sidste sommerkrampetrækninger. Her er de lige 3 lækre udgaver af Summertime til jer. Sammen med alle de andre giver de en komplet vifte af intertekstualitet. Masser af muligheder for at tale med børnene om tidstypiske træk. Både når det kommer til musikken, men også moden. Og der skal ikke mangle noget i den første. Her har vi New Wave pop-bandet Fun Boy Three. Forsanger er jo et helt stilstudie værd nærmest med et fantastisk tidstypisk 80'er hår. Lidt doven i og tilbagelænet i sin karakter. Han har ikke ligeså travlt som de energiske musikere. Udgaven er også helt sin egen:

Fun Boy Three (1982) EMI

Helt anderledes groovy er udgaven her nedenunder. Det er med triphoporkesteret Morcheeba. Ekstremt tilbagelænet. Tungt og veldisponeret. Der er god plads til at drømme sig til fjerne steder. Jeg har gode erfaringer med at bruge nummeret som rammen til en skriveøvelse. Børnene skriver en historie om lokalitet langt væk, hvor man kan høre musikken komme ud at en højtaler. (Du giver børnene musikken, men de skal selv finde på stedet der passer til musikken). Det kommer de med mange gode bud på i 3.-5. klasse. 

Flere børn i mine klasser har lavet nogle fede danseserier til musikken med udgangspunkt i de steder, som de synes musikken passer til.   

Morcheeba (1998) China Records, SIRE

Den sidste udgave er en sand lækkerbid. Det er Westdeutscher Rundfunks bigband sammen med sangerinden-pianist-guitarist-beatboxeren Butterscotch. Hun kan lidt af hvert. Udover at nyde musikken. Så tal med børnene om at blande genrer. Det er oplagt, at I finder en af klassens gode sange med pauser  hvor der er huller til beatbox. Vupti og så har i lavet jeres eget funky arrangement. Og selvfølgelig også en mundtrompetsolo. Det skal prøves.  Børnene synes jo hun er sej, så de vil gerne kunne det samme. Butterscotchs bedstemors kusine Anne Wiggins Brown var den første kvinde der sang Summertime til premieren i 1935. Så her slutter vi ringen med alt godt som 2013 kan diske op med. Go Butterschotch.

Butterscotch og Westdeucher Rundfunk Big Band

Håber at se jer hver søndag. Hver uge et nyt blogindlæg i år. 

Bjarne 

Sommeren er i huset  

Så er det tid til at se nærmere på nogle af de mere specielle udgaver af Summertime. Idag regner det udenfor så lad os da komme i godt humør med en version, der sender os til varmere himmelstrøg på sekundet. I 1966 indspillede Billy Stewart sin helt egen fortolkning af den gamle klassiker og den gik med det samme ind på top 10 på Billboards top 100. En stor fiks fyr med en fantastisk hat og et skønt smil. Så er man da bare solgt. Læg mærke til hans lækre funky moves og særprægede scatsang. Brrrrrrrrrr. Chuck-chuck.
Den kommer her:

Billy Stewart-Summertime (1966)

Men Billy Stewart er ikke den eneste som har noget funky stuff på hjerte. På min rundtur på videoslaraffenlandet Youtube fandt jeg en udgave som med det samme sendte mig i sommerhumør. Musikeren er den fabelagtige hammond-organist Bill Preston. Et usædvanligt legebarn som da heller ikke kan lade være med og at vise hvordan Bach og Ray Charles ville servere Summertime. Der er vist ingen tvivl om at han ikke havde sceneskræk denne dag i et tv-show i 1979. Lad os så høre hans version: 

Bill Preston-Summertime(1979)

Der venter jer meget snart et par nyere versioner triphop, easy listening og ikke mindst 80er-stil. 

God sommer 

Bjarne  

Summertime - Rock n' roll

Vi begynder denne rocktour med en lille afstikker til soulmusikken. I 1957 lavede Sam Cooke en udgave af sangen, der tænker den mere direkte i sit udtryk end de tidligere udgaver. Ikke elegant som hos Ella Fitzgerald og Louis Armstrong eller storladen som hos Leontyne Price. Vokalen har endnu mere plads end hos Billie Holiday. Ingen soloinstrumenter, der stjæler billedet fra den ægte smerte. Lad os lytte til Sam Cooke her: 

       Sam Cooke-Summertime (1957) 

I 1965 laver det engelske band The Zombies deres fotolkning af klassikeren. En fin udgave. Blid vokal og som modspil, er der lige plads til lidt syre fra pianisten. Nyd de autentiske billeder og drøm dig tilbage til en varm sommerdag i de glade 60'ere.   

The Zombies- Summertime (1965) 

I 1970 laver The Doors deres tre-dobbelte album Live in Boston. På denne historiske udgivelse er Summertime i en udgave der er syrerock værdig. Nu er der igen plads til solo. En meget lang guitarsolo. Luk øjnene og se farver i massevis: 

The Doors-Summertime(1970)

Vi slutter rocktouren af med en af de mest kendte udgaver af sangen. Den har sin helt eget udtryk. Sangerinden er Janis Joplin. Hun konfronterer virkelig os der lytter. For det behøver ikke altid være nemt. Hendes vokal og i høj grad denne udgave har inspireret mange rå piger rundt omkring. Nyd hendes skønne skærbrænder her i en liveudgave fra 1969 i Stockholm:    

Janis Joplin-Summertime(1969)

Tak fordi du tog med på rocktouren rundt i sommerland.

Bjarne 

At lytte er at åbne sig for verden 

Hvilken musik skal have plads i musikfaget !!

Jeg har haft mange heftige diskussioner med forskellige mennesker om, hvilken musik der hører hjemme i skolernes musiktimer. Det er umuligt at forholde sig til uden også at tænke over, hvad formålet med musik er i skolen. Det er alle ikke enige om. For mig er musik i dag så varieret i udtryk og stilarter at det samlede kludetæppe står som et kreativt slaraffenland, som viser mulighederne for hvordan sang, tekst, instumenter, rytmer og toner kan sættes sammen. 

Jeg gør en dyd ud af at spille andres musik for mine elever. Vi skal ud i alle afkroge. Det udfordrer, inspirerer og giver dem en større palet at "vælge" deres helte udfra. Selvom jeg elsker at se og høre dem synge og spille selv, så møder de musikken ved at lytte. Det er en stor og relevant opgave at "udvælge" den del af musikhistorien, som de skal tage med sig via deres musikalske dannelse i skolen. Det giver sig selv at den klassiske musik skal have sin plads. Men hvilken del af den rytmiske musik gør sig fortjent til at komme på skoleskemaet. Det hele ? Det de ikke hører hjemme ? Det de hører i fjernsynet og radioen ? Det som er mest anerkendt ? Skal de høre Jazz, techno, soul, rock, hiphop, dansktop, bossa eller reggae ?

For at komme med et eksempel på hvordan musikken udvikler sig over kort tid vil jeg præsentere forskellige udgaver at nummeret Summertime. Vi kommer lidt omkring, men alle udgaverne er skabt af det samme musikalske grundstof.  George Gershwins arie fra operaen Porgy and Bess fra 1935. 

Lad os først høre den i en klassisk operaudgave med den skønne Leontyne Price. Her er det lige som i sidste uge Herbert von Karajan, der dirigerer. Versionen er indspillet i 1960. 26 år efter sangen første gang blev opført. Bemærk den tyske introduktion som sætter scenen. 

Men allerede i 1936. 1 år efter premieren på operaen lavede Billie Holiday en coverversion, som har et helt andet udtryk end det vi møder i den senere klassiske udgave ovenover. Bemærk de insisterende trommer. 

Billie bliver bakket op af en klarinet og en trompet, der kommer med musikalske kommentarer og giver hendes vokal modspil. Samtalen mellem trompet og sang bliver ført videre i en udgave med Louis Armstrong og Ella Fitzgerald, her får vi også mulighed for at Louis Armstrongs sprøde herrestemme. Udtrykket er ikke råt som hos Billie. Men vokalerne og Louis trompet udfordrer det klassiske udtryk. Den kommer her:   

Den næste uge kan du glæde dig til et væld af spændende udgaver af Summertime. Fælles for dem alle er at de beskriver glæden ved musik, hver på deres måde men gennem forskellige genrer og udtryk. Alle udgaver hylder på sin egen måde den oprindelige udgave af nummeret Summertime. Spil dem for dine børn og elever eller nyd dem selv. Der er så mange forskellige måder at sige det samme på i musikkens verden. Det er lige præcis det, som gør det sjovt og værd at lytte på. 

Var Beethoven et legebarn ?? 

Det er ikke kun mig, der har været fascineret af Beethovens fantastiske musik. Man kan på ingen måde komme udenom, at han er en af de helt store.  

Lad os høre hvad den fabelagtige dirigent Bernstein har at sige om Beethovens særlige musikalske evner. I dette filmklip nedenunder fremhæver han flere vigtige sider hos den gamle mester. Jeg synes først at du skal se klippet til ende. Det er en oplevelse i sig selv at se og høre Bernsteins fascination. Han siger at: måske er Beethovens musik det tætteste nogen komponist nogensinde er kommet på det universelle, og han bekræfter næsten klicheen om at musikken er det universelle sprog mellem mennesker. Beethovens musik taler direkte til folk ligegyldig om de er unge eller gamle, amatører eller professionelle. I den niende symfoni taler musikken langt udover Schillers digt Ode an die Freude. Musikken giver ordene en anden dimension. Fuld af vital kraft og energi. 

Men hvorfor kunne Beethoven "formulerer" sig så tydeligt og direkte ? 

Bernstein mener, at det måske skyldes, at Beethoven beholdt barnet i sig fuld af nåde, uskyldighed og tiltro til verden. Måske er det derfor at børn også kan lide hans musik.           

Bernstein fortæller om Beethovens musik 

I mine musiktimer laver vi indimellem direktionsøvelser. Jeg går meget op i at man skal kunne aflæse udtrykket i børnenes direktion. Jeg har flere gange oplevet, at mine elever har meget på hjerte når de skal dirigere Beethovens musik. Det er som om at armene får et liv uden at de bliver sat igang. De vil bare dirigere!! På youtube fandt jeg et klip med en lille fyr på 3 år, der også er blevet bidt af Beethoven. Her dirigerer han 4 sats af Beethovens 5. symfoni. Og du kan godt glæde dig, hvis du ikke har set det før. Der strømmer glæde, koncentration, overskud og humor ud af knægten. Sådan er musik. Hele paletten. Velbekomme!!  

Jonathan dirigerer Karajans udgave af Beethovens 5. symfoni 4. sats

Her til sidst får du hele satsen som den 3 årige Jonathan dirigerer til. Prøv at arbejde med direktion med dine børn eller musikelever. Det er vigtigt, at musikken kommer ind under huden. Så spil den igen og igen. Til sidst kan de huske den på øret og dirigerer naturligt med deres egne bevægelser der udtrykker musikken. Vi kan tidsnok lære dem perfekte slagskemaer. Men at elske musikken og udtrykke den, det er en anden sag. Hvis du vil tage udgangspunkt i Jonathan som inspiration, så skal børnene kun dirigere fra 3:25 i videoen nedenunder. Du kan bruge Karajans udgave med stillbilledet så de ikke efterligner Johathan, men finder deres eget udtryk. Bare spring ud i det!! 

Beethovens 5. symfoni 4. sats dirigeret af Herbert von Karajan  

God fornøjelse

Bjarne