Vidunderbørn 

- en samtale med et barn 

Det har været spændende at se på hvordan skolen skal forholde sig til særligt talentfulde børn. Tror at de valg man tage som lærer i undevisningen handler meget om hvad man vil med sit fag. Fællesskab eller færdigheder ? Måske begge dele. De næste indlæg går tættere på børnene. Imorgen fra forskningens side og idag fra barnet selv.

Vi skal møde den 8 Umi Garrett som er gæst i Ellens Talkshow. Lad os se hende først. 

Selvom det amerikanske setup kan være overvældende og poleret for en danske kan ikke været andet end særdeles imponeret over at en pige som har spillet klaver i 4 år er i stand til at spille Gnomenreigen af Liszt. Det er ganske enkelt ufatteligt. Umi fortæller jo selv om at hun ville øve så meget at hendes forældre måtte lave regler for hende som begrænsede hendes øvetid. Det er vist ikke det vi oplever normalt. Det er måske netop her noget af forklaringen ligger. Vidunderbørnenes talent er særligt og derfor er de og deres tilgang til verden ikke lige til at sammenligne med andre børns. Så det er interessant at se udviklingen i børnenes kompetence som drevet af både forældrene og børnene selv. Vi kunne jo netop ikke tage et hvilket som helst andet barn og få hende til at spille som Umi som 8 årig. 

Men hvad siger Umi selv om hendes drivkraft. Her mødes vi hende som 13-årig hendes foredrag begynder ved 3:42 hvis du ikke vil høre hendes smukke klaverspil først:

Musik er hendes passion. Det er nemt at se i passagen hvor hun fortæller om musikeren muligheder for at fortolke den musik komponisten har skrevet. Det samme stykke af Mozart kan spille legende, drillende, glad, vredt, sørgeligt. Udtrykket er vigtigt for Umi. Musik kan jo både være interesse, passion, arbejde og terapi. Også for det samme menneske. Tror at det i Umis tilfælde at musikken og hendes personlighed smelter sammen som hendes livefundament. Tager du det fra hende fungerer hun ikke og tænker på det hele tiden. Som hun siger er musikken er ligesom luft. 

Hvor går grænserne for om man er optaget eller draget af noget eller besat. Efter min mening må vi stole på, at hvis det virker godt så er det godt. Og så må vi som forældre være i stand til at kende vores børn så godt, at vi kan se det. Vi skal ville det godt for børnene på deres betingelser, men med vores endelige valg. For eksempel lod Umis forældre ikke Umi øve hele tiden. Hvis vi som voksne forventer for meget på børnenes vegne bliver det hårdt at være barn. Så måske er hele hemmeligheden gemt i at se på børnenes egne forventninger og tilgang til livet. Måske forskningen kan gøre os klogere. Det må vi se på imorgen, hvor vi møder en forsker der har fulgt en anden talentfuld pige i løbet af hendes barndom og musikalske udvikling som pianist.

De bedste julehilsener 

Bjarne 

Børn og vidunderbørn til koncert

Den klassiske verden er omgæret af en vis mystik særligt for dem som aldrig har været til en klassisk koncert. Derfor synes jeg at det er oplagt at arbejde med synet på musikken i skolen. For det kan ligeså vel være fordomme som smag der gør at man går uden om. For mig er ingen musik finere end andet. Det er vigtigt at skolen er med til at åbne børnenes ører for det som udfordre dem, styrke deres musikalitet og give dem gode lytteoplevelser.

I musikfaget i 3.-4.klasse skal man under musikoplevelse leve op til følgende mål:

Færdighedsmål

Eleven kan lytte til levende fremført musik

Vidensmål

Eleven har viden om lytteadfærd ved levende fremført musik

Udover de årlige skolekoncerter har mange børn særligt i byerne mulighed for at komme til klassiske koncerter. Ofte orkesterprøver. Hvis I skal til en klassisk koncert vil jeg foreslå at I bruger filmen Skal vi være kærester som introduktion. Den giver mulighed for børnenes egne refleksioner over genren og giver dem en anledning til at fortælle om deres syn på klassisk musik. Jeg tror, at filmen sammen med den musik I faktisk skal høre vil give børnene en solid ballast til en rigtig god koncertoplevelse.  

Skal vi være kærester (1997)

Tal med børnene om følgende spørgsmål:

1. Hvordan er et barn der spiller klassisk musik ?
2. Er der noget der er anderledes ved dem i forhold til andre børn ?
3. Hvorfor tror du at de er kommet til at spille klassisk ?

4. Hvad foregår der til en klassisk koncert ?
5. Er der forskel på en klassisk og en pop/rockkoncert ? Hvordan ? 
6. Er der noget der er rigtigt at gøre til en klassisk koncert men som ikke holder til en pop/rockkoncert 

Jeg har gode erfaringer med at få børnene til at lave deres egen skabende opgave om den klassiske verden. Med mine elever har de kunnet vælge imellem at skrive en historie eller at lave drama.

Lav en fortælling om et barn der spiller klassisk musik. Der kan evt indgå barnets hverdag, interesser, tøjstil. Du skal have et stykke med hvor barnet er i koncertsalen. Lad evt et musikstykke du kender indgå  

Netop udgangspunktet i barnet gør at identifikationen med genren kommer tættere på. De kan bevidstgøre deres fordomme, opleve nyt og sætte den klassiske musik i centrum drevet af dem selv.  

God vind med opgaven og de klassiske koncerter 

Bjarne 

Vidunderbarn

- Talent eller menneske

Man kommer længst ved at ridse tingene skarpt op vil nogen sikkert mene. Jeg må indrømme at jeg hører til tvivlerne. Men jeg tvivler ikke over min fascination over børn som kan præstere på øverste hylde på et meget tidligt tidspunkt i deres liv. Jeg er ikke i tvivl om at vi ser vores egen drømme realiseret i børnene. Og tænk når de kan nå det vi ikke selv kunne allerede inden de er kommet endeligt ud af legepladsen.  

Det er interessant, at der med programmet vidunderbørn også bliver skruet op for meningerne om, hvad der skal til for at blive dygtig indenfor den klassiske verden. Et område som ofte forbindes med streng disciplin, meget høje forventninger fra forældre og en gammeldags tilgang til musikken. Om det er sådan ved dem som begår sig indenfor de kredse nok bedst. Jeg tror personligt at tingene er ret brogede når det kommer til stykket. For gælder det kun indenfor den klassiske verden ? Jeg har fx haft mange elever som har brugt 4-5 timer om dagen på at spille fodbold, danse hiphop og funk, læse bøger om særlige emner. Nå det kommer til stykket er grænsen mellem barnets valg og forældrenes forventning nok hårfin. Det ses jo ofte når forældrene er med for at se kampe på fodboldbanen eller til dansestævnet. Det kræver mange timer at blive god til noget. Det gælder når man spiller klaver, fodbold eller PS4. Hvad der er en meningsfuld måde at bruge styres både af vores fordomme og værdsættelse af det gældende område. Er det bedre at læse end at spille klaver ? Er det bedre at danse end at spille PS4 ? Er det bedre at være sammen med vennerne end at øve sig i at jonglere med en fodbold ?   

En film som tager et som tager emnet op mellem forventningerne til børn i den klassisk verden er den oscarvindende kortfilm Skal vi være kærester (1997). I filmen møder vi drengen Ludvig som må vælge mellem kærligheden og musikken. Enten må han bruge nutidens musik til at vinde pigen Alice han er vild med eller også må han levere den klassiske musik som den står skrevet i noderne. Skal han vælge at forsøge at vinde musikkonkurrence eller et pigehjerte ? 

Skal vi være kærester(1997) 

En rørende film med mange gode ting at tale om med børnene i skolen. Det kommer i det næste indlæg. Et lille forløb om hvordan man kan arbejde med forestillingerne om den klassiske verden. Kodeks, regler og fordomme. For at slutte af hvor vi begyndte så er det en broget verden. I filmen spilles flygelet i virkeligheden af mentoren Katrine Gislinge fra Vidunderbørn. 

God film 

Bjarne 

Vidunderbørn

- i skolen og på skærmen

Jeg er glad for klassisk musik. Jeg hører det hver eneste uge og indimellem til koncert. Men på det sidste er noget forandret for lørdag aften klokken 20 er der Vidunderbørn på DR1. Et program hvor 6 børn konkurrerer om at blive det bedste vidunderbarn. Deltagene kommer fra den klassiske verden 2 sangere, 3 instrumentalister ( Klaver, violin og slagtøj) og en balletdanser. Det er et nyt koncept som viser den klassiske musik og dans frem i primtime. Noget helt andet end X-factor og Voice. Efter min mening er programmet også anderledes i sit ideal. Hvor de andre programmer i højere grad har hyldet og ledt efter talentet og stjerneskudet, ser vi her et program som introducerer en verden hvor man skal øve sig mange timer hver dag for at komme langt. Vidunderet kommer ikke af sig selv. Er det godt tv ? Er det god musik til lørdag aften ? Er det fascinerende at se børn som udmærke sig på højeste niveau ? Jeg vil lade jer selv stå for svarene. Ligesom med andre programmer og emner er meningerne nok delte. 

En ting er vidunderbørnene på skærmen. Men hvordan forholder det sig på skolerne. Der bliver løbende stillet større krav til at skolerne skal have tilbud til talenterne. Det gælder alle fag. Undervisningsdifferentiering har været et vilkår i mange år som skolerne har skullet leve op til. Med de nye fælles mål er der lavet udfordringsopgaver som inspiration til opgaver de særligt dygtige kan løse. Er det tilstrækkeligt ? Er det fint at musik er i bredt fag eller står der i vejen for talentplejen ?  I musik møder vi et fag, hvor både kulturel og åndelig dannelse sættes højt. Fællesskabet og musikken går hånd i hånd, når det skal læres at spille og synge. Er det sådan det skal være ? Er musik et fag som skal sætte glæden, lysten og legen over teknikken og færdighederne ? Fokus på talenterne åbner i høj grad op for at der kigges på hvad der er skolens og musikskolens opgave ? Jeg kender min egen holdning, men vil gerne høre jeres. 

Lea Han spiller i Spil for Livet 

Jeg vil gerne dele en historie med jer fra min eget lærerliv. For et par år siden kørte en anden programserie på DR der hed Spil for livet. Programmet havde mange lighedspunkter med Vidunderbørn. Jeg så de fleste programmer og en dag opdagede jeg at Lea min gamle elev var med. Jeg underviste hende i musik i 1. og 2. klasse og allerede dengang var det tydeligt at hun kunne flytte fingrene på klaveret. Hun spillede Clementi og Mozart. Efter 2. klasse havde jeg hende aldrig mere i musik og hørte hende aldrig spille siden på skolen. Hun stoppede først på skolen i 8. klasse. 

Jeg var dybt imponeret over hendes evner i de små klasser. Nu er jeg kommet til at tænke på om vi gjorde nok plads til hendes talent på skolen. Burde hun have spillet mere til fællessamlinger, juleafslutninger osv. Hun blev jo fortjent vinderen i kategorien Under 15 år i Spil for livet. Og det skete selvom hun havde gået på en skole som ikke havde gjort ekstra for talentplejen i musik, ikke havde boostet hendes evner, ikke havde givet hende særlige forhold. Hun var en elev på linie med de andre. Var det i orden ? Ja, det synes jeg. På skolen var der morgensang hver dag og et fokus på musik som et fag som vægtede færdigheder og glæden ved musik lige højt. Vi forsøgte at så musikalske frø som senere i børnenes liv vil kunne udvikle sig til smukke planter. Den gode musikundervisning er som gødning for lysten til at synge og spille. I Lea's tilfælde var der ikke brug for gødning. Hendes musikalske frø voksede derudaf uden at jeg kunne følge med. Selvom jeg kan være glad for mine egne evner som musiklærer må jeg indrømme at det jeg kunne tilbyde var musik som det brede fag som danner bredt og giver børn lyst til at beskæftige sig med mange afkroge af musikkens magiske verden. For Lea som for øvrigt også var god til alle andre fag er jeg sikker på at det ville gå den vej som det gjorde lige meget hvad. Selv den dårligste musikundervisning havde ikke kunnet slå hende ud. Hun havde viljen, talentet og en familie som har taget beslutningen om at hun skulle blive til noget ved musikken. Den klaverundervisning hun har fået har vi aldrig kunnet give hende indenfor musikfagets rammer på skolen. Da jeg havde hende i de små klasser dansede hun ligeså meget folkedans som de andre, hun sang altid med og var en smilende del af fællesskabet. Ind imellem spillede hun et stykke for os i timerne og hjalp de andre når der skulle spilles xylofoner og klokkespil. Jeg kan ikke lade være med at sidde og spekulere over om hun skulle have haft mere plads i skolens musikalske liv. Jeg er faktisk i tvivl om hun selv ønskede det. På en skole er man jo også de andres venner udover at være et lysende talent. Tror at de fleste børn gerne vil være begge dele.   

Som musiklærere har vi børn på mange musikalske niveauer i klasserne. Men hvad skal det betyde for undervisnigen i musikfaget ? Skal der være talentklasser ? Skal man kunne fritages for musik på grund af at man spiller meget i fritiden ? 

God musikundervisning 

Bjarne 

Klassisk musik er street!!

Sidste år skabte det stor debat da det kom frem at DR Underholdningsorkesteret skulle nedlægges. For mig havde orkesteret i mange år stået som crosoverensemble som med en række topprofessionelle musiker med solide klassiske evner. Dem mestrede de jo til fulde i fx deres Mozartindspilninger. Men de fik også vist den klassiske musik frem til mange mennesker der aldrig ville komme i koncertsalene.  For mig har det altid været sådan at når genrerne blandes kan bliver der rum til fantasien der opstår ny energi og nogle gange magi. Min blog er fuld af eksempler hvor den klassikke musik er blev blandet med hiphop, disco, rock. Musik kan være en fantastisk legeplads hvor der kan opstå meget kreativitet når man at giver sig selv lov til at digte videre på noget musik man kan lide. 

I den første video skal vi møde Lil Buck som er streetdancer. 

I den anden video skal vi møde den verdenskendte cellist Yo-Yo Ma. Her spiller han værket "the Swan" fra Camille Saint-saëns Dyrenes Karneval. Læn jer tilbage og nyd det. 

I den tredje film skal i se en magisk optagelse hvor de to kunstnere møder hinanden. Hver for sig kan de deres kram. Men bemærk hvordan dans og musik også spiller perfekt sammen. Når Yo-Yo Ma spiller og Lil Buck danse er sait-saëns musik bare en svane!!

I kan vælge at spille de 3 film for børnene som et musikalsk bevis på at der kan opstå nyt når genrer mødes. I kan bruge det som en introduktion til et forløb hvor I fortæller mere om Dyrenes Karneval. Den sidste mulighed er at kaste jer ud i en skabende aktivitet. I forhold til fælles mål skal børnene på alle klassetrin  skulle kunne leve op til 

Færdighedsmål

Eleven kan udføre enkle improvisationer med stemme, krop og andre klangkilder

Her er mulighed for at børnene kan lave en improvisation med kroppen. Hvis I vælger at tænke det som en eksperimenterende tilgang vil børnene undervejs i processen kunne vælge elementer af deres improvisation ud og sammensætte en lille koreografi. 

Jeg foreslå at I gør følgende.

1. vælg arbejd med de 3 videoer ovenover. De er den grundlæggende inspiration som bliver drivkraften i børnenes dans. 

2. Vælge et stykke musik ud. Lad børnene evt danse til The Swan. Lil Buck vil inspirere mange. Men det kan også stå i vejen for deres eget udtryk. Hvis I tager et andet værk fra Dyrenes Karneval, så børnenes fantasi kan få frit spil. Prøv evt en af disse to:

Akvariet 

   Skildpadderne

3. del børnene i grupper. 2-3 stykker i hver. Lad dem evt vælge mellem de 3 forskellige stykker. Svanen, akvariet eller skildpadderne. 

4. Lad dem improvisere sig frem til en koreografi som de viser for de andre. Når de har fundet frem til den. Øves den og de kan arbejde med at forfine timing og synkrone bevægelser. Det virker stærk på de andre børn når de ser enighed i bevægelser og udtryk. 

Aktiviteten bør alt i alt tage 3-4 lektioner. Børnene kan dokumentere dansene i gruppen ved at optage dem på iPad eller mobiltelefonen. 

God fornøjelse med aktiviteten

Bjarne 

Er du vild med dans ?

 Hiphop lever op til fælles mål

Som det eneste fag udover idræt er har musik bevægelse som en integreret del af faget. Så derfor skal alle børn da ud på dansegulvet i skolerne. Det er en kæmpe chance for at vise noget af det musikfaget kan. Op med pulsen, rytmisk træning og social aktivitet. Børnene skal arbejde med dans og bevægelse for at leve op til videns- og færdigheds målene i musik. Dans er et hit i skolen. Jeg oplever gang på gang at børnene hopper med på med det samme, når man har fået opbygget kulturen til her danser vi altså. De er vilde med at danse folkedans. Men disco, hiphop, linedance og dubstep m.m. æder de også råt. Det er guf til de skabende aktiviteter i område bevægelse. Prøv bare at se færdighedsmålene her for:

3.- 4. klasse:

Eleverne kan skabe bevægelsesmønstre med sikker puls og periodefornemmelse 

og for 5.-6. klasse:

Eleverne kan sammensætte bevægelsesmønstre koreografisk

Her er en opgave, som lever op til målene. Jeg har haft succes med på fra 3.-6. klasse. Vi ser først resultatet. 

Naomi, Julie og Vilmas dans til Så'n er det. 

Hør evt musikken her på siden. Øverste højre hjørne. 

Her er opskriften til børnene

- I skal lave en hiphop-dansekoreografi som kan bruges til sangen Så'n er det. 

- Byg dansen op så den består et 4 elementer et til hver takt.

- Søg inspiration på YouTube ved at finde videoer med hiphopdans. (evt hiphop dance)

- Eksperimentér jer frem til den endelige koreografi
- Øv jer til I er sikre på dansen og kan danse den godt 

- Vis koreografien til de andre i klassen. 

- Lær evt. de andre børn i klassen jeres koreografi  

Da de tre piger havde lavet deres koreografi sagde de at deres dans viser, hvordan drenge danser hiphop. De ville også gerne lave en udgave der viser pigers hiphopdans. Lavet ud fra samme opgaveform. Den kommer her: 

Naomi, Julie og Vilmas dans til Så'n er det. 
Pigeudgaven!! 

Samlet kan jeg sige at opgave er rigtig god til både pige og drenge. Den er både faglig, overskuelig og funky. Det kan børnene lide og de kan hurtigt komme ind i et flow hvor de glemmer at de er i skole. Jeg har brugt ca. 2 dobbelttimer på opgaven. Så er der god tid til at finde på, øve sig og vise for hinanden. Hvis børnene skal lære hinandens danse er det en god ide at forlænge forløbet med en time. De give overskud til at nyde hiphopfordybelsen. De kan evt optage dansene på mobiler og gemme resultatet i deres portefolier hvis I bruger det i musik. Det er rart for dem at gemme deres produkter når de arbejder skabende. Jeg håber at I og bliver glade børnene bliver glade for opgaven. Sangen Så'n er det! er sammen med 11 andre sange på min udgivelse Bjarnes Bedste. KØB BOG OG CD HER


God fornøjelse 
Bjarne 

Musik og ord

Da jeg læste til lærer og skulle i praktik, havde jeg lavet et forløb med musiklytning. Jeg havde valgt en række stemningsfulde værker ud og vil gerne havde dem til at sætte ord på musikken. Jeg havde regnet med, at opgaven ville være nem for dem. Så når jeg spillede musikken for dem ville det vrimle med billeder i deres hoveder som nemt ville blive omsat til ord. Jeg havde forventet fortællinger, fantasi og nerve, men oplevede at børnene ikke sagde meget andet end: Den er kedelig! eller Den er god! Jeg insisterede på at det skulle lykkes og undervejs fandt flere børn ud af, at musikken satte noget igang hos dem. Flere af dem begyndte at referere til film de havde set. De genfortalte scener som passede til. Mit håb var jo hele vejen at de skulle skabe deres egne billeder i mødet med den skønne musik. Jeg fandt senere ud af, at der er mange forskellige måder og opgaver man kan bruge til udtrykke musik med. Jeg har altid været glad for Edvard Grieg ikke mindst på grund af hans tydelige billeder i musikken. Jeg har fundet 4 forskellige og kendte værker. 

Edvard Grieg op. 54. no. 3 - Troldtog

Sissel synger Edvard Griegs - Våren 

Leif Ove Andsnes spiller Griegs Klaverkoncert i A-mol

Morgenstemning fra Peer Gynt af Edvard Grieg  

Børnene kan udtrykke deres musik oplevelse på følgende måde:

- Lav et tegning med det musikken får dig til at tænke på ?

- Kan du vise musikken med en dans ?   

- Form musikken modellervoks ? 

- Skriv et digt der beskiver musikken. 
- Du kan evt udfordre dem til selv at finde en form

Som musiklærer har jeg også brugt andre metoder til at udvide børnenes musikalske ordforråd. Metoder der kan gøre det naturligt for dem at tale om deres umiddelbare følelser og stemningen i musikken. 

Her kommer en jeg har haft glæde af. Jeg udviklede nogle lyttekort med tegninger og stemningsord på: 

- Rolig 

- Voldsom

- Dansende 

- Sørgelig 

- Glad 

- Dyster 

- Lys 

- Tung 

- Svag 

- Vild 

I min 2. klasse gjorde jeg følgende. Når jeg hørte musik med dem skulle de placere det/de kort foran sig, som de synes passer bedst til musikken. I Griegs stykker ovenover skrifter stemningen undervejs. Derfor vil børnene typisk også skifte kort. Jeg brugte typisk 5 min på opgaven og efterfølgende lidt tid til snak om værket og stemningerne i plenum. Jo flere værker vi arbejdede med fandt jeg ud af, at børnene efterhånden nemt kunne beskrive deres umiddelbare følelser ved hjælp af kortene. At sætte ord på musik kræver træning. De åbnede op for deres muligheder for at tale om musikken og jeg oplevede også at de i langt højere grad begyndte at interessere sig for nuancerne og stemningsskift. Vejen til det var fokus og et redskab som kunne hjælpe dem til at udtrykke det, de endnu ikke havde lært at gøre selv. 

I næste indlæg vil jeg fokusere på mulighederne for at bruge sproget som kreativt udtryksmiddel. For der kan komme fin poesi ud af at lære børnene at åbne deres ører for detaljerne i musikken. Det åbner for detaljerne i deres sprog. 

God fornøjelse

Bjarne