onsdag den 21. september 2016

September, september, september 

Musik i skolen er en svær nød at knække. Vi skal beskæftige os med den musik som børnene skal gå videre med ud i livet. Efter min mening er den vigtigste opgave for os nemlig meget simpelt at: Åbne børnenes ører. Vi skal vælge en undervisning som med musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse ruster børnene til at blive musikalske mennesker. 

Vores opgave er ikke at skabe musikere, men at danne børnene til at gå ud i livet som mennesker, der sætter pris på musik. Når de forlader skolen vil nogle blive musikere, andre vil blive koncertarrangører. Nogle vil blive musiklærere, andre vil blive koncertgængere. Nogle vil blive radioværeter, anmeldere og pladeproducenter. Andre vil købe og forbruge musik og gå til koncerter. Alle disse områder skal vi danne til med både fokus på det bedste for den klassiske og den rytmiske musik. Hvordan sikrer vi os, at alt dette sker på den bedste måde ? 

En mulig vej at gå er at skabe en kanon med det rigtige indhold. Af flere grunde er det ikke den rigtige vej at gå efter min mening. Først og fremmest er udbuddet af musik gennem tiderne så mangfoldigt, at det er umuligt at træffe det rigtige begrundede valg. Men endnu vigtigere er det, at den vigtigste formidler af musikken er læreren. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at børnenes glæde ved musikken fremadrettet kommer fra glæden fra dem som præsenterer den for dem. Derfor skal læreren have frihed til at præge børnenes møde med musikken. Man kan lidt firkantet sige at Fælles Mål sikrer bredden i tilgange til musikken. Man kan ikke nøjes med bare at synge, danse eller spille bare fordi læreren brænder for det. Men læreren har mulighed for at tone indholdet med sit engagement og sine begrundende valg. 

For mig giver forskellig musik forskellige muligheder, og det åbner op for en bredde i udtryk, som alle er værd at møde for børnene. Når jeg tænker på september kommer jeg altid til at tænke på to forskellige sange, som betyder meget for mig. Den ene er poetisk og formidler den danske kultur og sangtradition. Den anden giver mig lyst til at danse og formidler popkulturen, dansegulvet og det enkle liv. Begge dele viser for mig, hvad musikken kan. Musik håndterer og beskriver følelser med forskellige udtryk. Musik sætter gang i mangfoldige processer og oplevelser for mennesker. Jeg har svært ved, at sætte kriterier op for, hvad der gør noget musik mere rigtig end andet, uden at blive prædikant for min egen smag og eget synspunkt. Gør jeg det lukker jeg for fjerne muligheden for at lærernes glæde ved musikken kan udfolde sig. Mit håb er, at lærerne vil vælge at skabe en musikundervisning, som inspirerer børnene til at møde musik åbent med glæde og engagement. Derefter kan de gå ud i livet som musikalske mennesker. 

Her er mine septembersange. 

1. Septembers Himmel er så blå som giver børnene viden om den danske klassiske sangtradition og styrker fællessangen.

Septembers Himmel er så blå - Garff/Mortensen  

2. September som giver børnene viden om den internationale rytmiske popkultur og styrker deres lyst til at danse fællesdans 

  September - Earth wind and fire



God fornøjelse med musikken
Bjarne 

1 kommentar:

  1. Denne kommentar er blevet fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet