torsdag den 1. september 2016

Musik er sjovt!!
Musik er et seriøst fag, hvor undervisningen skal foregår i en ramme med målsætninger og videns- og færdighedsmål som i alle andre fag i skolen. Der skal læres noget. Børnene er der jo ikke kun for at komme glade hjem. Alleligevel har jeg oplevet at musik kan noget ganske særligt i skolen. Musik kan nemlig tale direkte til de umiddelbare følelser.  Det er fantastisk at se børnenes at reaktioner på det de bliver præsenteret for. Men de umiddelbare følelser er jo også svære at kontrollere. Personligt tror jeg at en af de største udfordringer som musiklærer ligger her. Hvad skal børnene gøre ved kroppen, når den vil danse ? Hvordan skal de huske at synge med, når teksten er så sjov at man ikke kan stoppe med at grine ? Når "musikken" vil børnene noget er det jo lærerens fornemmeste opgave at opfatte det. Så der kan altså nemt opstå en skisma mellem lærerens disciplinerende tiltag og børnenes glæde ved musikken. Men her forsøger jeg at stille skarpt på en aktivitet som bruger humoren, men som et vigtigt legende element i undervisningen.   

Filmen nedenunder vækker glæde hos mine klasser gang på gang. Musikken kredser om en lejlighed, som får besøg af seks percussionister. Børnene bliver hurtigt draget ind i en verden, hvor de oplever at det kunne ske hjemme hos dem selv. Jeg vil foreslå at I bruger filmen til at iværksætte skabende musikalske aktiviteter med børnene. Der er stof til nogle dobbeltimer evt mere alt efter, hvor meget I går i dybden. 




1.undervisningsgang
1. Se fimlen 
2. Tal med børnene om hvilke typer klangkilder musikerne bruger. Er der forskel på dem ? Hvad er godt ved henholdsvis de akustiske og de elektriske ? I hvilket rum synes de musikken fungerer bedst ? 
3. Giv børnene lektier for. De skal hjem på værelset og finde ting der har en god lyd. Næste gang i har musik skal de medbringe mindst en ting. Tingene skal bruges til at lave værket "Børneværelset"

2.undervisningsgang
1. Børnene medbringer der ting
2. Børnene deles i grupper på op til 4 børn i hver
3. Børnene finder ud af hvilke lyde de har til rådighed i gruppen
4. Gruppen vælger enten at lave en rytmisk komposition som i videoen. Eller at lave en musikalsk fortælling hvor lydene formidler historien.
5. Der komponeres. Husk at lade børnene notere deres kompositioner udfra egen notationsform og lad dem optage kompositionerne på deres mobiler.

3.undervisningsgang
1. Værkerne øves
2. Børnene viser værkerne "Børneværelset" for hinanden 
3. Værkerne optages og foreviges med endelig notation. Gem dem i børnenes portefoliemapper, hvis I bruger det. 


God fornøjelse og husk at lave nogle fede stompkompositioner  

Bjarne 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar